Wednesday, 16 June 2021

Sharialoven hersker i Københavns Kommune: Muslimer kan vælge om, de vil vaccineres af mænd eller kvinder

 





Flere steder i Danmark udbredes sharialovens paragraffer. Det gælder blandt andet i den københavnske ghetto Tingbjerg, hvor kommunen tilbyder kønsopdelt coronavaccinering.

Københavns Kommune har lavet en ghetto-særordning, hvor de primært muslimske indbyggere i Tingbjerg får lov at springe vaccinekøen over og kan møde op uden aftale eller vaccinebooking og få et coronastik.

I begyndelsen af juni modtog de cirka 1700 ghettobeboere i Tingbjerg papirløbesedler, hvor de blev inviteret til coronavaccination uden tidsbestilling. Den oprindelige danske befolkning skal bestille tid via hjemmesiden ‘vacciner.dk’, hvor der typisk er flere ugers ventetid.

I Københavns Kommunes vaccineinvitation kunne de muslimske ghettoindbyggere læse, at de kan blive vaccineret af enten en kvinde eller en mand.

Der er tale om offentlig sundhedsbehandling for skattepenge, hvor man kønsopdeler i henhold til koranen og sharialovens befalinger.

"Valget mellem mandlig og kvindelig sundhedsperson kan måske imødekomme borgere, som er blufærdige i sådan en vaccinesituation," fortæller Katrine Schjønning, Københavns Kommunes chef for folkesundhed.

Det er sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling fra SF, der har det overordnede ansvar for vaccinationen i ghettoen.

En af de muslimske indvandrere fra Tingbjerg, der mandag tog imod tilbuddet om den kønsopdelte vaccination, var den 43-årige Muhammed Iqbal, der fik sit vaccinestik af en mandlig sundhedsmedarbejder.

“Jeg er rigtigt glad for at blive vaccineret lokalt her i Tingbjerg,” fortæller Muhammed Iqbal, der havde ignoreret sin officielle vaccineindkaldelse i E-boksen.

Efter historien om den kønsopdelte vaccination er blevet afsløret, kalder Københavns Kommune sit shariatilbud for ‘en fejl’.

Der er ikke tale om ‘en fejl’, hvis man med fuldt overlæg inviterer omkring 1700 ghettobeboere til en kønsopdelt vaccination efter koranens forskrifter. Så er man i stedet en islamofil og venstreorienteret kommune.

Det er ikke første gang, at Københavns Kommune er indblandet i kønsopdelte arrangementer for muslimer. Der er eksempelvis brugt skattekroner på kønsopdelt svømning i kommunens idrætsanlæg.

2 comments:

  1. jeg takker nej til behandling udført af en muslim, nåh nej, så er jeg racist 🖕

    ReplyDelete