Tuesday, 13 April 2021

Kræftens Bekæmpelse hyrer DR-chefer: Udbetaler lønninger for 400 millioner kroner

 




Søndag bankede Kræftens Bekæmpelse på døren hos alle danskere. Raslebøssen skulle fyldes med millioner af kroner. Men en stor del af pengene havner i lommerne på tidligere DR-medarbejdere.
 
Der er tale om en lind strøm af tidligere DR-chefer, nyhedsværter og redaktører, der havner i vellønnede stillinger hos Kræftens Bekæmpelse.
 
Noget tyder på, at tidligere DR-ansatte, der får job hos Kræftens Bekæmpelse, rekrutterer forhenværende kollegaer hos Danmarks Radio, der så får jobs i patientorganisationen.
 
En gennemgang af Kræftens Bekæmpelses årsregnskab viser, at organisationen udbetalte millionlønninger for i alt 403.867.000 kroner i 2019.
 
I 2003 bliver en kendt DR-journalist ansat som kommunikationschef hos Kræftens Bekæmpelse. Der er tale om den ledende nyhedsredaktør og tidligere vært på Radioavisen, Kurt Damsgaard.
 
Dette jobskifte starter en lavine af ansættelser af tidligere DR-medarbejdere, der får lukrative stillinger hos Kræftens Bekæmpelse. Dominoeffekten trækker tråde helt op til i dag.
 
Kort tid efter at DR-redaktøren Kurt Damsgaard har sat sig i chefstolen hos Kræftens Bekæmpelse, bliver nyhedsværten og redaktøren Morten Jakobsen headhuntet til en stilling som pressechef i Kræftens Bekæmpelse. De to kollegaer kender hinanden fra DR's TV Avisen.
 
Kurt Damsgaard hyrer også en anden nyhedsvært fra DR, Helle Falborg, der har været ansat på TV Avisen i syv år.
 
Nu går det stærkt. Senere kommer DR’s USA-korrespondent, Claus Fahrendorff, til Kræftens Bekæmpelse. Han overtager jobbet som pressechef fra sin tidligere TV Avisen-kollega, Morten Jakobsen.
 
DR’s nyhedsjournalist Bodil Kofoed kommer også til Kræftens Bekæmpelse i denne periode. Hun har 23 års erfaring fra eksempelvis DR’s politiske redaktion på Christiansborg.
 
Den folkekære DR-studievært, Anja Philip, får også en chefstilling i Kræftens Bekæmpelse. Hun er kendt fra det populære tv-program ‘Viden om’.
 
Nu videregiver den mangeårige DR-medarbejder Kurt Damsgaard sit job som kommunikationschef hos Kræftens Bekæmpelse til en anden DR-chef.
 
Katrine Asp-Poulsen kommer fra en stilling som chef for DR-kanalen P4's afdeling i København. DR-chefen Katrine Asp-Poulsen har været ansat hos licensmediet i over 14 år.
 
Senere hyrer Katrine Asp-Poulsen en af sine tidligere ansatte på DR-P4 København. Der er tale om nyhedsværten Anne Diklev Pallesen, der ender i et job hos Kræftens Bekæmpelse.
 
På Danmarks Radio sidder projektlederen Anette Dige Kongsdam, der blandt andet har ansvaret for store indsamlingskampagner. Her går pengene til indvandrere og flygtninge.
 
Pludselig ender Annette Dige Kongsdam i en projektlederstilling hos Kræftens Bekæmpelse, hvor hun også skal markedsføre pengeindsamlinger.
 
I 2019 bliver den tidligere chef for DR's TV Avisen, Arne Notkin, ansat i en stilling som kommunikations- og presserådgiver hos Kræftens Bekæmpelse. Han har også været øverste chef for tv-kanalen DR2.
 
Arne Notkin er også tidligere formand for Dansk Zionistforbund.
 
I begyndelsen af 2020 er det så den tidligere studievært på TV Avisen, Jannie Brixen, der får et guldrandet job hos Kræftens Bekæmpelse. Hun bliver ansat som nyhedsredaktør hos patientorganisationen.

Dette er blot et lille udsnit af den nepotisme, som Kræftens Bekæmpelsen tillader med tidligere DR-chefer og licensbetalte studieværter i hovedrollerne.
 
Dette foregår i en velgørenhedsorganisation, der hvert år udbetaler over 400 millioner kroner i løn til deres medarbejdere.
 
Forventer Kræftens Bekæmpelse, at danskerne vil indbetale penge, der skal holde hånden under tidligere DR-medarbejdere?
 
Kræftens Bekæmpelse har et forklaringsproblem.

*

Læs om Kræftens Bekæmpelses direktør, der tjener over to millioner kroner om året.


Se også
Nu sker det: Naser Khaders får sin hævn over Stram Kurs

No comments:

Post a Comment