Monday, 25 January 2021

Enhedslisten brænder Lars Løkke-dukke: Pernille Skipper freder sex-borgmester

 





Politisk vold og trusler lever i bedste velgående på den yderste venstrefløj. Og nu sættes der ansigt på den hadske opførsel. 

Enhedslistens borgmester for teknik- og miljø i København, Ninna Hedeager Olsen, har deltaget i et arrangement, hvor der bliver brændt en dukke, der forestiller forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. 

“Jeg har tidligere delt billeder fra et privat Sankt Hans-arrangement, hvor heksens ansigt var et billede af Lars Løkke Rasmussen,” fortæller Ninna Hedeager Olsen.

Afbrændingen af Lars Løkke-dukken er foregået sammen med Ninna Hedeager Olsens nærmeste familiemedlemmer, og det er ikke kun den tidligere statsminister, der er gået op i røg. Ved foregående familiearrangementer er andre politikere blevet brændt af - heriblandt Pia Kjærsgaard. 

“Der lå ingen trusler i det,” erklærer Ninna Hedeager Olsen. 

På private fotos, der deles på de sociale medier, ses Lars Løkke-dukken, der antændes med en kraftig gasbrænder, der er beregnet til at fjerne ukrudt. 

På billederne ses flere grupper af små børn, der overværer ildspåsættelsen af den danske politiker. 

Enhedslistens øverste ledelse har været i kontakt med partikammeraten på Københavns Rådhus. Pernille Skipper siger, at det efter Enhedslistens vedtægter ikke er op til hende at straffe Ninna Hedeager Olsen for hendes deltagelse i en dukkeafbrænding af en dansk politiker. 

“Jeg kan ikke forestille mig, at det fører til en sanktion,” siger Pernille Skipper, der freder sin partifælle.
Pernille Skipper var mere klar i mælet, da medierne beskrev en gruppe demonstranter, der lørdag aften afbrændte en dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen. 

“Det er nok det mest grænseoverskridende, jeg har set herhjemme. Forfærdeligt og skræmmende,” udtaler Pernille Skipper om den afbrændte Mette Frederiksen-dukke. 

Tre personer er anholdt i sagen om dukkeafbrændingen af Mette Frederiksen. De involverede risikerer op til 16 års fængsel. Københavns Politi har derimod ikke interesseret sig for Ninna Hedeager Olsens afbrændingsaktion af Danmarks forhenværende statsminister samt DF’eren Pia Kjærsgaard. 

Det er ikke første gang, at Enhedslistens toppolitikere har nære forbindelser til ulovlige politiske aktioner. 

Partiets nuværende retsordfører, Rosa Lund, har tidligere været anholdt og lagt i engangshåndjern, da hun brød ind i en ejendom i Københavns Nordvestkvarter. 

“Det er lidt svært at svare på, om jeg vil gøre noget ulovligt igen,” siger Rosa Lund.

Trods straffen for ulovlig indtrængen i andres ejendom er Rosa Lund ikke fundet uværdig til at sidde i folketinget. 

Det forhenværende folketingsmedlem Pelle Dragsted har været medlem af et politisk tæskehold, der straffede deres modstandere med vold. Den iltre politiker har blandt andet brugt en motorsav i sin kamp mod politiske modstandere. 

“Målet helligede midlet,” har Pelle Dragsted udtalt om sin voldelige fortid. 

Pelle Dragsted er både dømt for sine politiske aktioner, og han er flere gange blevet anholdt i forbindelse med voldsomme demonstrationer. 

I 2003 var Enhedslistens daværende folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil og det nuværende byrådsmedlem Per Clausen fra Aalborg involveret i et angreb på demokratiet. 

De to medlemmer af Enhedslisten gav to voldsmænd adgang til Christiansborg, hvorefter voldsmændene angreb statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller.

Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen har tidligere været i offentlighedens søgelys i forbindelse med en sexsag, hvor adskillige venner overnattede i borgmesterens dobbeltseng.

Ninna Hedeager Olsen anklagede efterfølgende sin bolleven og partikammerat for voldtægt af en lesbisk veninde - samt for befamling af sit eget brystparti. 

Sagen endte med, at den unge bolleven og partikammerat blev pure frikendt i Østre Landsret. 

Løsgængeren Lars Løkke Rasmussen forlanger nu en undskyldning fra Enhedslistens teknik- og miljøborgmester. 

“En folkevalgt fra Enhedslisten har hygget sig med at brænde mig af på et sankthansbål. Under lavmålet - en undskyldning er vel på sin plads,” skriver Lars Løkke Rasmussen på de sociale medier. 

Ninna Hedeager Olsen har ikke undskyldt til Lars Løkke Rasmussen.

*

1 comment: