Friday, 28 August 2020

Multikulturens bagside: Skuddræbt indvandrer kendte mange ‘gangstertyper’





Fredag aften bliver den 27-årige indvandrer Darko Petrovic myrdet, da han sidder i en sort bil uden for sit hjem.

Tre skud dræber Balkanmigranten på stedet. To maskerede mænd flygter fra gerningsstedet i en stjålen firhjulstrækker. Bilen bliver funder udbrændt få timer senere.

Det viser sig, at Darko Petrovic er et kendt ansigt i den kriminelle underverden. Skudofferet beskrives som en ‘alvorlig’ type, der kendte mange 'gangstertyper'.

Flere beskriver, at Darko Petrovic var på kant med loven og i politiets søgelys.

Den serbiske indvandrer boede i forstadskommunen Gladsaxe sammen med en jævnaldrende kæreste og deres fælles barn, der er cirka et halvt år gammel.

Darko Petrovic var svigersøn til den serbiske skuespiller Slavko Labovic, der blev landskendt i Pusher-filmene. En nær ven af Labovic-klanen fortæller, at man ikke skal ‘lægge sig ud med’ den serbiske familie, der beskrives som ‘urørlig‘.

De chokerede naboer i ejendommen ud for gerningsstedet fortæller, at Darko Petrovic ofte blev set i ekstremt dyre luksusbiler ved sin bopæl. En pakistansk nabo har noteret sig de fornemme bilvaner hos Darko Petrovic:

“Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt mødte ham (Darko Petrovic, red.) på p-pladsen...Jeg kan huske, at jeg en dag sagde til ham 'sikke en fed bil, du har'. Han nikkede og så ud som om, at han ikke helt forstod, hvad jeg sagde,” fortæller Ali Rehman.

I en video, som Darko Petrovice delte på de sociale medier tidligere i år, ses den serbiske indvandrer, mens han kører i en bil fra det tyske luksusmærke Audi. Der er tale om en rød R8 Cabriolet, hvor prisen begynder ved 3,5 millioner kroner.

Der er intet, der indikerer, at Darko Petrovic eller hans kæreste, der er uddannet social- og sundhedshjælper, skulle have økonomiske midler, der tillader så ekstraordinære bilkøb.

27-årige Darko Petrovic, der var uddannet bilmekaniker, drev et ydmygt autoværksted i Høje-Taastrup Kommune uden for København.

Værkstedet blev hovedsageligt brugt som lagerplads, og det var ikke mange ‘almindelige’ biler, der blev repareret på adressen.

Darko Petrovic tjente penge på mere dunkle måder. Serberen hjalp angiveligt personer i den kriminelle underverden, når de skulle have synet deres biler ‘sort’.

Motivet til at få synet en bil ‘sort‘ kan være, at bilen ikke er anskaffet på legal vis. Køretøjet kan for eksempel være stjålet, klonet, købt for sorte penge eller være uden afgifter.

Hos Darko Petrovic var der hjælp at hente, hvis man kørte rundt i en stjålen bil.

De lyssky aftaler mellem de kriminelle personer og Darko Petrovic foregik blandt andet over den krypterede telefontjeneste ‘WhatsApp‘. I et konkret tilfælde var prisen for at få synet en bil på den ‘sorte måde’ cirka 3000 kroner.

Det var ikke kun det ulovlige syn af biler, der bragte Darko Petrovic på kant med loven. Indvandreren var også i politiets søgelys for andre lovovertrædelser.

“Vi interesserer os for alt vedrørende den afdøde. Hans aktiviteter, samarbejdspartnere, omgangskreds og - ja - biler. Alt,“ siger en efterforskningsleder fra Københavns Vestegns Politi.

Politiets massive efterforskning har ikke ført til anholdelser af de to maskerede mordere, der skød Darko Petrovic, da han sad i sin muskelbil ved indgangen til Gyngemose Parkvej 59.

Det blodige gerningssted ligger kun få husnumre fra den opgang, hvor det pakistanske folketingsmedlem Sikandar Siddique bor med sin familie. Den muslimske politiker har ikke udtalt sig om indvandrerskyderierne i sit boligkvarter.

En ven af den serbiske klan fortæller, at det 27-årige drabsoffer var ‘meget tæt‘ med sin kendissvigerfar Slavko Labovic, der selv har kontakter i lyssky miljøer.

“Min elskede svigersøn, som for et halvt år siden gjorde mig lykkelig ved at gøre mig til morfar, er på tragisk vis blevet dræbt,” fortæller en berørt Slavko Labovic, hvis datter nu er alenemor og enke.

Indvandrerskuespilleren fortæller, at begravelsen finder sted lørdag 29. august i Den Serbisk-Ortodokse Kirke, der ligger tæt på Vestre Fængsel i København.


Se også
Muslimer kalder dræbte turister for ludere og kællinger på mindeside på Facebook

No comments:

Post a comment