Monday, 31 August 2020

Alternativet afsløret som plastikglade miljøsvin



Det skal være slut med vand på plastikflasker og papkartoner på Christiansborg. Nu skal der serveres vand i kander og drikkeglas - tappet direkte fra hanen.

Sådan lyder forslaget fra Alternativet, der vil gøre folketinget ‘klimaneutralt’. Men som altid med Alternativet siger partiet et - men gør noget andet.

Søndag holdt Alternativet et storstilet pressemøde, hvor alle fremmødte fik serveret vand i en papkarton med et plastikskruelåg.

De store visioner om vandhaner og drikkeglas var glemt.

De klimaglade politikere gad ikke at benytte Alternativets partikontor, hvor der er tilhørende køkken, vandhane samt uanede mængder drikkeglas til rådighed.

Partiformanden Josephine Fock indrømmede straks det groteske miljøhykleri:

“Vi skal gøre det bedre selv, i forhold til at servere vand på den rette måde,” erklærede Josephine Fock og fortsatte:

“Det er klart, fremadrettet vil vi servere vand i glas.”

Da pressemødet er slut, går Alternativet på Facebook og understreger, at partiet kun serverer vand i ‘CO2-neutralt genbrugspap’.

Miljøgrisene hos Alternativet har glemt, at alle deres vandkartoner er udstyret med skruelåg, der er fabrikeret af plastik.

Disse skruelåg vil i mange tilfælde ende i naturen eller i skraldespanden. Plastiklågene kan derefter ende som det forkætrede mikroplast i verdenshavene.

Alternativet er altså med til at forurene Danmark og potentielt verdenshavene med plastikemballage - i stedet for at hælde vand i glaskander og servere det i drikkeglas til gæsterne.

Alternativet indrømmer, at partiet begår fejl på fejl:

“Vi er et ungt parti, der vil fejle. Det vil vi fortsat komme til at gøre,” lyder det fra partiformand Josephine Fock.

Det ‘unge parti’ blev grundlagt af Josephine Fock i fællesskab med den tidligere gadegøgler Uffe Elbæk i 2013.

Josephine Fock siger, at Alternativet fremover vil ‘rette ind’ og servere vand uden plastiklåg.

Alternativet er ubetinget de største miljøhyklere på Christiansborg.


Se også
Medieelitens coronakram

1 comment: