Friday, 19 June 2020

Afsløring: Jurist hos Udlændingestyrelsen er statsborger i Afghanistan




Kan man være ansat i Udlændingestyrelsen, hvis man er afghansk statsborger?

Svaret er et klart ‘ja’! I Udlændingestyrelsen sagsbehandler udlændinge andre udlændinges asylsager.

Muslimske asylansøgere søger i stor stil til Danmark, og hos udlændingemyndighederne er medarbejderlisterne fyldt med nuværende og tidligere ansatte med rødder i islamiske lande. En del af disse har selv været klienter i asylsystemet, men sidder i dag på den anden side af skrivebordet.

En af de ansatte hos Udlændingestyrelsen er muslimske Soma Mayel, der vokset op i Afghanistans fjerdestørste by.

Soma Mayel er i dag med til at afgøre om, andre udlændinge kan få opholdstilladelse og familiesammenføring. Det kommer frem, da en række jobprofiler og CV-oplysninger fra Udlændingestyrelsens medarbejdergruppe bliver offentliggjort på Facebook i sommeren 2020.

En af medarbejderne, der får sin ‘LinkedIn-profil’ fremvist på Facebook, er den 26-årige karrierejurist Soma Mayel. Hun er statsborger i Den Islamiske Republik Afghanistan, men hun skilter ikke med sin tilknytning til det konfliktfyldte land på CV’et.

Soma Mayel har arbejdet i Udlændingestyrelsen siden sommeren 2015, hvor de syriske migranter gik på motorvejene. Soma Mayel begynder sommeren 2015 at arbejde på Udlændingestyrelsens kontor i et nordsjællandsk asylcenter.

Center Sandholm er Danmarks modtagecenter for alle nye asylansøgere, så Soma Mayel er i første geled, da sagerne fra de velfærdshungrende migranter samler sig i bunker.

I 2015 blev der givet 84.693 opholdstilladelser i Danmark – det højeste antal i ti år.

Soma Mayel er stolt af sit islamiske hjemland, og hun fremviser sit dybblå afghanske pas på de sociale medier i 2015.

Det afghanske pas regnes for at være blandt ‘verdens værste pas’, fordi det kun giver fri indrejse til 25 af klodens 195 lande.

“Kan man have en fod i to verdener?...Det er jeg ikke i tvivl om, at man kan,” lyder det retoriske spørgsmål og svar fra Soma Mayel.

Soma Mayel træder sine barnesko i den nordafghanske by Mazar-e Sharif. Hun og familien rejser til Danmark i 2001. Den syv personer store familie ender, efter en rum tid i asylsystemets kringelkroge, i et ghettoområde i Nordsjælland. Et område, der er berygtet for indvandrernes bandekriminalitet og arbejdsløshed.

Andre medlemmer af den afghanske Mayel-klan følger efter og bosætter sig i Danmark, Skandinavien og andre europæiske lande. I Mayel-familien betyder børnenes uddannelse alt. Og med et gratis dansk uddannelsessystem, der er finansieret af danske skatteborgere, er asylvalget ikke svært.

Soma Mayel vokser op med gratis velfærdsgoder, som man kun kan drømme om hjemme i Afghanistan. Moren og faren arbejder som henholdsvis frisør og buschauffør, og den pligtopfyldende datter ender med at studere jura på Københavns Universitet.

Et populært uddannelsesvalg i indvandrerkredse, hvor en gruppe studieretninger går under tilnavnet ‘ALI-uddannelser’. Der er tale om uddannelserne til advokat, læge og ingeniør. For indvandrerforældrene er der ingen status i, at deres børn tager en erhvervsfaglig uddannelse, og de stiller ofte urealistiske krav til børnene, hvad angår valget af uddannelse.

Trods de mange velfærdsgoder bliver Soma Mayel i de sene teenageår overvældet af tanker om uretfærdighed og diskrimination fra danskernes side.

“Jeg har aldrig følt mig som en fremmed. Ikke indtil jeg blev 18 og skulle tage den test,” fortæller Soma Mayel om statsborgerskabstesten, hvor ‘præmien’ er et rødebedefarvet dansk pas.

Det går op for Soma Mayel, at hun er afghansk statsborger - og ikke dansk. Det kommer bag på den unge kvinde, at hun ikke automatisk har fået tildelt et dansk statsborgerskab:

“Jeg synes, det er problematisk at fremmedgøre unge mennesker, som føler sig danske, på den måde,” siger Soma Mayel, der føler sig diskrimineret på grund af det danske samfunds regler.

I statsborgerskabstesten undersøger man udlændinges viden om Danmark. Men det er for stærk vandpibetobak for den afghanske kvinde.

Soma Mayel forstår ikke, hvorfor udenlandske statsborgere ikke bare får tilsendt et dansk pas med posten - som en selvfølgelighed.

Den afghanske kvinde melder sig ind i Det Radikale Venstre. I det regeringsbærende parti kæmpes der for åbne grænser og endeløse statsborgerskaber til de tusindvis af migranter, der vandrer over de pivåbne danske grænser.

Da Soma Mayel fylder 18 år, begynder en indædt jagt på det eftertragtede danske pas. Det vil sikre hende, og eventuelle fremtidige børn, en guldrandet fremtid i velfærdssamfundet.

Ansøgningsprocessen hos Udlændingestyrelsen er mere krævende, end den afghanske kvinde har regnet med:

“Alle der kender mig ved, at jeg og mange andre unge i min situation, der er kommet til Danmark som børn, ikke fortjener at gå denne proces igennem,” lyder klagesangen fra Soma Mayel.

I vinteren 2015 dumper det danske pas ned i Soma Mayels skød, og hun kan nu bryste sig af at være statsborger i to lande - et muslimsk og et kristent.

"Nu er mine to verdener forenet på papir også! Og det føles sgu intet mindre end RIGTIGT,” jubler Soma Mayel på de sociale medier.

Den intense jagt på et dansk pas inspirerer den afghanske kvinde til en karriere med udlændingerettigheder, familiesammenføringer og asylansøgninger.

Blækket på det nyerhvervede danske pas er knap tørt, da den jurastuderende Soma Mayel, efter få måneder, bliver tilbudt et studiejob i Udlændingestyrelsen.

Soma Mayel får sit danske pas i februar 2015 og begynder hos Udlændingestyrelsen i august 2015. Det er åbenlyst, at udlændingemyndighederne headhunter medarbejdere med udenlandske pas og fremmede kulturer i bagagen.

Udlændingestyrelsen rekrutterer en indvandrerkvinde med et afghansk pas - samt et dugfrisk dansk statsborgerskab. Et statsborgerskab, der er leveret og administreret af selv samme styrelse.

Udlændingestyrelsen uddeler statsborgerskaber med den ene hånd, mens den anden giver de samme indvandrere en karriere i asylsystemet. Der er tale om en cirkulær tankegang, hvor Udlændingestyrelsen fodrer sig selv med sin egen logrende hale.

Få danskere er klar over, at statsborgere, fra eksempelvis Afghanistan, bestrider disse vitale samfundsposter.

I de seneste år er der sket en mindre stigning i antallet af godkendte asylansøgere i Danmark. De flygtninge, der de seneste år er tilvandret til Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten og Afrika. Særligt eritreere og syrere tegner sig for en stor del af asylansøgerne. Andre er kommet hertil fra Somalia, Marokko, Iran og Irak.

Mange indvandrere kommer fra islamiske lande og har en kulturel baggrund, som Udlændingestyrelsens karrierejurist kan spejle sig i:

“De her mennesker flygter jo fra nogle omstændigheder, hvor de ikke har tag over hovedet, måske har de ikke engang nok mad,” lyder det fra Soma Mayel.

Soma Mayel arbejder i dag som fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. En karrierevej, der indtil nu har varet i knap fem år.

Ved siden af asyljobbet forfølger Soma Mayel en politisk karriere hos Morten Østergaard i Radikale Venstre. Og den afghanske statsborger lægger ikke skjul på, at hun håber, at endnu flere migranter vil søge mod de danske grænser:

“Mange (migranter, red.) vil kunne give så meget til samfundet, hvis der blev taget ordentligt imod dem,” siger Soma Mayel.

Danskerne skal bare gøre, som de får besked på, så skal de ikke-vestlige indvandrere nok bidrage til samfundet, lyder irettesættelsen fra den afghanske kvinde.

***

Læs mere om asyljuristen Soma Mayel fra Udlændingestyrelsen, der forfølger en politisk kometkarriere hos Det Radikale Venstre


Se også
Multikulti-radio for licensmidlerne: En iraner inviterer en afghaner og en somalier i studiet

3 comments:

  1. forpulede fucking udspekulerede samfundsnasser, som hun glædeligt giver videre til sine trosfæller

    ReplyDelete