Tuesday, 25 February 2020

Migrant stener kone og søn ihjel under ferie i hjemlandet




Den 27-årige kurdiske kvinde ‘Huda’ og hendes niårige søn ‘Azad’ mistede livet lørdag aften. De bliver begge stenet ihjel på mest bestialske vis i henhold til sharia-loven.

De rituelle islamiske drab sker angiveligt under en rejse i Syrien. Gerningsmanden er efter sigende kvindens ægtemand og faren til den lille dreng.

En jordansk migrant, der arbejder i ghettoen Vollsmose ved Odense, skriver om den tragiske historie på de sociale medier. Det bliver oplyst, at den muslimske migrantfamilie har stor tilknytning til Danmark.

Den dræbte 27-årige kvinde er mor til tre børn, og hun har angiveligt uddannet sig til frisør i Danmark.

Den afdøde kvinde var, ifølge de nuværende oplysninger, underlagt grov social kontrol i sit islamiske ægteskab.

“Det er ikke alene tragisk og håbløst hjerteskærende - men desværre heller ikke en enkeltstående tilfælde. Vi har desværre mange sager, som i den grad minder om Huda’s sag,” fortæller integrationskonsulenten Nader Ashkani.

Nyhedssiden ‘EG24’ oplyser, at sharia-drabene skulle være sket i byen Kobane, der ligger i det nordlige Syrien tæt ved grænsen til Tyrkiet.

Ægtemanden overgav sig, ifølge medierne, til de lokale myndigheder umiddelbart efter steningsdrabene af sønnen og konen.

Sharia-lovens frygtelige paragraffer er endnu engang blevet ført ud i livet, og de trækker tråde til Danmark.

En af fortalerne for stening af kvinder er islamisten Kasem Said Ahmad, der indtil for kort tid siden var et fremtrædende medlem af Enhedslisten:

“Jeg er stolt af min sharialovgivning, jeg kan ikke tage afstand fra min religion, hverken straffesystemet eller sharia,” siger Kasem Ahmad til Danmarks Radio.

Kasem Said Ahmad blev så sent som i april 2019 fotograferet sammen med sin daværende partiformand Pernille Skipper.

I dag står Kasem Said Ahmad for de muslimske begravelser hos Det Islamiske Trossamfund i Københavns Nordvestkvarter. En organisation, der er kommet i vælten efter en iscenesat ‘barnebegravelse’, der skulle fungere som islamisk propaganda.

Kasem Said Ahmad er blot en af de mange muslimer i Danmark, der støtter op om de rituelle sharia-drab på kvinder.

I 2015 viste en undersøgelse, at næsten fire ud af 10 muslimer i Danmark ønsker, at koranen skal indgå som fundament for dansk lovgivning.

Islam har kostet en niårig dreng og hans unge mor livet. Hvor længe skal dette religiøse vanvid fortsætte?

*

Kefa Abu Ras skriver på Facebook:

"Et ønske om skilsmisse og et liv som selvstændig frisør i Danmark har kostet den unge kurdiske kvinde Huda og hendes 9-årige søn livet i Syrien, hvor de begge for få dage siden er blevet stenet til døde af faren til hendes søn, som fastholdt hende i et islamisk ægteskab.

Jeg er i chok. Den dygtige kvinde, der flere gange har ordnet mit hår under sin uddannelse til frisør i Danmark. Den mor, der havde en drøm om et andet liv som en fri kvinde og en stærk rollemodel for sine tre børn.

Den drøm er nu på den mest brutale og tragiske vis blevet slukket. Det hverken kan eller må vi ignorere. Vi skal reagere og råbe op om det forfærdelige brud på kvindernes rettigheder.

Vi skal række ud og nå de kvinder, der er underlagt negativ social kontrol. Vi skal nå dem i de miljøer, hvor de er isolerede og ikke kender til deres rettigheder. Vi skal give dem et stærkt fællesskab, så de får modet til at tage bladet fra munden og leve et frit liv, som alle kvinder har ret til."



Angiveligt et foto af den dræbte kvinde, der var i gang med at uddanne sig til frisør.

*

Kilde til historien


Mere om steningsimamen Kasem Said Ahmad her


Se også
Afsløring af begravelsessagen: Journalist Chili Djurhuus er venligbo, og hun hader Rasmus Paludan

Chefredaktør bag shitstorm mod Stram Kurs: Jesper Gisli er forfulgt af rygter om narko og kvindetrusler

3 comments:

  1. Kan i henvise til andre kilder til dette?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er ekstremt svært at finde selv kilden der er brugt her.

      Google bryder sig ikke om den slags historier, så de udføre censur ved at fjerne den slags søgninger fra deres database.

      Delete
    2. Bergstrøm

      Historien har omsider ramt msm nu.

      Delete