Thursday, 9 January 2020

Politisk redaktør og skærmtrold var ‘kronprins’ hos Socialdemokratiet



Når man kradser i overfladen på de ræverøde journalister, så kommer deres politiske fortid frem.

Her er det den politiske redaktør Thomas Funding, som mange vil genkende fra tv-skærmen, hvor han ofte toner frem i TV 2 Nyhederne.

Thomas Funding har en fortid som politiker hos regeringspartiet Socialdemokratiet.

Thomas Funding har i en årrække været at finde på stemmesedlen hos liste A, og han har været medlem af byrådet og politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense.

Faktisk var Thomas Funding så magtfuld, at man regnede ham som ‘kronprinsen’ i partiet, der skulle overtage borgmesterposten i Danmarks tredjestørste by.

Ved valget i 2009 kan man se, at Funding kun mangler få hundrede stemmer i at slå Odenses nuværende borgmester Peter Rahbæk Juhl.

I dag kan seerne jævnligt opleve redaktør Thomas Funding på tv-skærmen, når han fortæller om politik. Thomas Funding var i en årrække ansat hos det statsejede TV 2 Nyhederne, og han er i dag politisk redaktør hos Jysk Fynske Medier.

Thomas Funding har taget sit socialistiske verdenssyn med over i journalistbranchen, og han afslører sig selv, da han skal beskrive partilederen Rasmus Paludan og Stram Kurs:

“Svagheden er alt det skøre, der er omkring Paludan,” skriver Thomas Funding to dage før folketingsvalget.

Den tidligere ‘kronprins’ i Socialdemokratiet fortsætter sin hadkampagne mod politikerne i Stram Kurs:

“Selvom de (vælgerne, red.) nærmest ikke kan få en stram nok udlændingepolitik, har de ikke lyst til at stemme noget, de oplever som et cirkus, ind i Folketinget,” skriver den politiske redaktør Thomas Funding.

De røde journalister er en realitet, som danskerne lever med hver dag, når de udsættes for politisk propaganda finansieret af deres egne skattemidler.

(Læs om Jyllands-Postens politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen, der har en fortid på den ekstreme venstrefløj, her)


Se også
Muslimerne er ofte de bedste til at fortælle, hvorfor de har svært ved at blive integreret i vesten

No comments:

Post a Comment