Sunday, 10 November 2019

Radio24syv-vært frikender Radio24syv-chef for vennetjenester: Mads Brügger bruger bare sit netværk



En af Radio24syvs mest profilerede radioværter kommer nu den hedengangne radios programchef Mads Brügger til undsætning.

Det sker efter afsløringer af, at radiochefen Mads Brügger igennem licensstationens otte år har tilgodeset nogle af sine gode venner, når der skulle udbydes lukrative millionkontrakter til levering af radioprogrammer.

Det drejer sig blandt andet om den tidligere Danmarks Radio-chef Peter Engel, der opretter sit firma Wingman Media i 2011 kort tid inden, Radio24syv går i luften. Efterfølgende ender Peter Engel med at blive Radio24syvs primære leverandør af radioprogrammer.

Sideløbende producerer Wingman Media Mads Brüggers dokumentarfilm. Mads Brügger har dermed en dobbeltrolle som filminstruktør og radiokunde i Peter Engels firma Wingman Media. Det hele bliver finansieret af millioner af licens- og filmstøttekroner.

Den kulturradikale forfatter og radiovært på Radio24syv - Martin Kongstad - mener, at det hele er en rigtig “ikke-historie”. Mads Brügger har ifølge Martin Kongstad blot opbygget et godt netværk, og Brügger bruger ifølge Kongstad de “dygtigste” mennesker. Venner eller ej.

Martin Kongstad har siden 2014 fungeret som vært og madanmelder på Radio24syv. Uge efter uge har Martin Kongstad anmeldt de ypperligste gourmetrestauranter i Danmark og givet dem karakter efter 13-skalaen.

Det er da også varme følelser og stor beundring, som radioværten Martin Kongstad har for den nu tidligere programchef på Radio24syv:

“Fra mine mange restaurantbesøg ved jeg, at god stemning ikke kommer ud af den blå luft. Nogen sætter den i svingninger og holder fast, og der er ingen tvivl om, at ånden på 24syv ... kom fra Mads Brügger og Mikael Bertelsen. De to gjorde alle os og radioen til noget særligt,” fortæller Martin Kongstad med beundrende ord.

Mads Brügger har en stor stjerne hos Radio24syvs madanmelder. Da Martin Kongstad i 2018 udfærdiger en ‘top 25 liste’ med de mest intellektuelle (åndeligt begavede, red.) personer i Danmark - kommer Mads Brügger ind på en flot 21. plads.

Martin Kongstads liste over den intellektuelle elite i Danmark toppes dog af forfatteren Carsten Jensen, der elsker islam og indvandring. Carsten Jensen er også kendt for sin sværtende smæderetorik om politiske modstandere.

Radio24syvs Martin Kongstad har talt: Der er INTET at komme efter i sagen om Mads Brügger vennetjenester og brug af danskernes licensmillioner.

Eller også er Martin Kongstads forsøg på renvaskning af den forhenværende programchef et sidste ydmygende forsøg på en vennetjeneste i kølvandet på Radio24syvs forlis.

(På fotoet ses Radio24syvs Martin Kongstad i selskab med et stort fad eksklusive østers)


Mere om sagen med Mads Brüggers vennetjenester og Radio24syvs licenspenge her.


Se også
Mistænkte for bombeangreb mod SKAT er ikke "svenskere", men migranter med rødder i Mellemøsten

No comments:

Post a Comment