Tuesday, 29 October 2019

Isam B støttede terrormistænkt: Får nyt job som licensbetalt vært på Radio4



Om få dage får danskerne en splinterny licenskanal - Radio4 - der koster danskerne omkring 100 millioner skattekroner hvert år.

En af de ny radioværter bliver islamisten Isam Bachiri, der i den brede befolkning er kendt som ‘Isam B’ fra det hedengangne popband Outlandish.

Hver lørdag eftermiddag skal den kontroversielle muslim og sangskriver tale om religion og det at være et troende menneske på Radio4.

»Isam Bachiri er en formidabel samtalepartner og interviewer ... Det, der kvalificerer ham som vært på programmet, er, at han både er troende (muslim, red.) og en god formidler,« forklarer programchefen fra den licensbetalte Radio4.

Isam Bachiri er, udover sin musikkarriere, kendt som en særdeles omstridt islamist, der kæmper for, at koranen og islam får maksimal indflydelse i Danmark. Isam Bachiri er selv praktiserende muslim, og han finder stor glæde ved at bede til Allah fem gange om dagen:

”Det kunne andre danskere måske lære lidt af. For det er rart med de små refleksionspauser i løbet af dagen, det giver også plads til at huske at være taknemmelig,” erklærer Isam Bachiri.

Isam Bachiri viser dog ingen taknemmelighed for, at han og hans marokkanske familie har fået ophold i Danmark. Ifølge Isam Bachiri fremkommer der ofte racisme blandt den danske befolkning. Det bliver afsløret i en meget tvivlsom sag, der ser dagens lys i 2007.

Den kendte Outlandish-musiker kommer i vælten, da kilder hos politiet afslører, at Isam Bachiri støtter en tiltalt i den store ‘Terrorsag fra Glostrup’.

I terrorsagen afslører politiet 20 kilo sprængstof, et færdigmonteret selvmordsbælte med tre gange 100 gram sprængstof og en skarpladt pistol.

Isam Bachiri sender dyrt mærkevaretøj og opmuntrende breve til en fængslet muslim, der er tiltalt for at organisere en terrorcelle med forbillede fra Osama Bin Ladens organisation al-Qaeda.

Den fængslede muslim bliver mistænkt for at deltage i terrorplanlægning og for at have været i besiddelse af manualer til opbygning af bomber og terrorceller.

Isam Bachiri erklærer trods dette sin støtte til den terrormistænkte muslim i flere breve - blandt andet med ordlyden 'hold ud' og 'typisk dansk racisme'.

I sidste ende bliver den terrormistænkte muslim frifundet af en dommer, men det ændrer ikke på, at Isam Bachiri valgte at støtte en terrormistænkt og samtidig udskamme den danske befolkning for racisme.

»Jeg fulgte hele terrorsagen fra Glostrup. Og de tiltaltes korrespondance var måske ikke nok til at få ham dømt for planlægning af terror, men var meget yderliggående,« fortæller journalisten Jacob Heinel Jensen, der dækker terrorsagen med Isam Bachiris radikaliserede ven.

Isam Bachiri vil ikke kommentere den kontroversielle sag overfor danske medier. Samme Isam Bachiri vil heller ikke uddybe, hvad det var, der var »typisk dansk racisme«.

Fremover kan de danske licensbetalere høre den fundamentalistiske Isam Bachiri som studievært i den licensfinansierede Radio4.

»Jeg synes, der er et enormt behov for et rum, hvor vi kan tale åbent og ærligt om Gud (Allah, red.) – og det at leve som troende menneske«, siger islamisten Isam Bachiri.

Danskerne betaler selv for den stigende og omfattende islamisering af Danmark. Det gør ondt at være vidne til.


Se også
Muslimer kalder dræbte turister for ludere og kællinger på mindeside på Facebook

No comments:

Post a Comment