Wednesday, 3 April 2019

Enhedslisten 's hykleri: Man må råbe af de 'blå', men skal respektere de 'røde'



Hver gang man nærlytter udtalelser fra ledelsen og politikerne i Enhedslisten, så driver dobbeltmoralen ned ad væggene.

Hos de røde politikere har man det svært med, at demokrati og rummelighed gælder alle mennesker og ikke kun røde politikere.

Marts 2019: Den 'blå' undervisningminister Merete Riisager (LA) besøger Ørestad Gymnasium. Hun bliver mødt af højlydt råben og aggressivitet, og der bliver banket på ruderne til det rum, hun skal holde tale i. Flere elever fortæller også, at der blev råbt "luder" efter ministeren.

Merete Riisager må forlade gymnasiet, fordi hun ikke kan gennemføre sin tale og den efterfølgende dialog om 'demokratisk dannelse'.

Enhedslistens nuværende leder - Pernille Skipper - reagerer sådan her på de mange tilråb mod ministeren:

"Tillykke til alle de elever, der udnyttede deres ytrings- og forsamlingsfrihed på en ordentlig og awesome måde." (Twitter, 9. marts 2019).

------

1. maj 2013: Den 'røde' erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) holder tale i Fælledparken i Købehavn. Hun mødes af højlydt råben og 'buhen' fra de mange politiske modstandere. Hun må afbryde sin tale flere gange og har svært ved at gennemføre sin planlagte tale.

Enhedslistens daværende leder - Johanne Schmidt-Nielsen - reagerer sådan her på de mange hadske tilråb til Annette Vilhelmsen (og andre 'røde' politikere):

"Jeg synes ikke, det er fair og i orden at møde dem med buhråb og fratage dem muligheden for at tale." (Berlingske, 1. maj 2013)

Blå politikere er nogen, som man råber af for at bruge sin demokratiske ytringsfrihed. Men når de røde politikere taler, så skal der være stille.

Sådan taler man i et socialistisk diktatur, og sådan er tonen allerede i Enhedslisten.

Vi almindelige vælgere må forstå, at vi blot skal følge Enhedslistens opfattelse af verden og demokrati, så skal det hele nok gå.

Kan Pernille Skipper & Co. selv se deres hykleri?


Se også
Muslim advarer: Allah har forbudt 'aprilsnar'

No comments:

Post a Comment