Saturday, 12 January 2019

Zenia Stampe lyver om grænsekontrol og manglende beslaglæggelse af våben





Fake news afsløring: Zenia Stampe lyver om grænsekontrol i danske medier.

"NY AFSLØRING". Sådan falder ordene, da den radikale politiker Zenia Stampe ruller sig ud på Facebook. Selvfølgelig sluger danske medier straks hendes "madding", der består af ren og skær fake news og løgn.

"IKKE ÉT ENESTE SKYDEVÅBEN ER BESLAGLAGT," skriver Zenia Stampe på sin Facebookprofil 8. januar 2019. Det handler om, at hun vil bevise, at den danske grænsekontrol er uden virkning og skal nedlægges så hurtigt som muligt. Ingen tjekkede hendes påstande, og Zenia Stampes fake news-kampagne fandt ukritisk vej til flere danske medier.

For selvfølgelig har danske myndigheder fundet skydevåben ved deres grænsekontroller. Blandt andet har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi flere gange sigtet personer for at indføre ulovlige skydevåben ved grænsen.

Her er først Zenia Stampes falske påstand. Læg mærke til nederste sætning i gul:




Zenia Stampes opslag blev ekstremt populært. Hele 3900 Facebookbrugere "likede"og bakkede op, og over 3100 godtroende mennesker delte Zenia Stampes opslag.



Hvad er virkelighed, og hvad er fake news?

Lad os gå få måneder tilbage. Vi er ved Rødby Færgehavn i november 2018. Det danske grænsepoliti finder skydevåben og menneskesmuglere, og Folketidende (en lokalavis på Lolland-Falster) bringer en historie om en travl weekend for grænsepolitiet.



Dette foregår fredag 9. november 2018. Klokken er præcis 17.35, da færgen fra Puttgarden ankommer, og politiet vinker en bil med tre udenlandske mænd ind til kontrol.



Folketidende på Lolland-Falster kan altså rapportere, at grænsevagterne har konfiskeret en riffel og en pistol af mærket Glock - begge våben med skudklar ammunition.

Politiet HAR altså opsnappet skydevåben i forbindelse med grænsekontrol. Stik modsat af hvad Zenia Stampe bringer på Facebook i begyndelsen af januar 2019.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har endda lavet en fin oversigt over, hvad de har opnået ved grænsekontrollen i Rødby og Gedser de seneste tre år.

Fem sigtelser for ulovlige skydevåben er det tale om i perioden 2015 til 2018.



Men Zenia Stampes Facebookløgn er meget velfabrikeret, og over 3100 godtroende mennesker har delt hendes usandheder. Så nu render et utal af danskere rundt og tror, at der ikke er blevet fundet skydevåben i forbindelse med grænsekontrollen.

Herunder er den flotte "grafik", som Zenia Stampe lægger op på sine sociale medier.

Hvordan hænger det sammen med, at politiet finder en skydeklar riffel og pistol i Rødby få uger inden?




Danske medier hylder Zenia Stampes løgn

Selvfølgelig hylder danske medier og journalister de konstruerede løgne fra Zenia Stampe. Et medie, der står først i køen, er den licensbetalte radiostation Radio24syv.

10. november 2019 inviterer Radio24syv Zenia Stampe ind i programmet '55 minutter' med værten Kaare Svejstrup.

Her fortæller både radiovært Kaare Svejstrup og Zenia Stampe løgnen om, at politiet har fundet "nul skydevåben" ved den danske grænsekontrol. En historie uden hold i virkeligheden, der er opfundet af Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.



Efter at Zenia Stampe har medvirket i '55 minutter' på Radio24syv, deler hun stolt en besked om det på et radikalt debatforum på Facebook. (Zenia Stampe bruger her sin private profil "Zenia Lyngbo")

"Radio24syv greb bolden om grænsekontrollen," skriver den radikale politiker triumferende. Oversat til almindelig dansk betyder det, at Radio24syv hoppede på hendes dagsorden og falske tal.

"En hel udsendelse på 55 minutter hvor jeg også blev interviewet," skriver Zenia Stampe til sine partikammerater.

Skræmmende nok deler hun i samme besked et opslag fra selve Radio24syv, hvor Radio24syv også skriver om Stampes påstand om, at "ingen skydevåben er fundet i den danske grænsekontrol".

Propagandaen er komplet. Her er Zenia Stampes opslag i 'Radikal Debat' på Facebook:



Men Radio24syv har slet ikke fået nok. De inviterer Zenia Stampe ind i flere programmer samme dag 10. november.

Her er hun også med i radioprogrammet 'Cordua & Steno' med værterne Jarl Cordua og Torben Steno. Dette debatprogram omhandler ofte emner fra dansk politik.

Herunder laver radiostationen Facebookreklame for 'Cordua & Steno' og bringer også Zenia Stampes løgn i deres egen omtale.

"Nul skydevåben," skriver Radio24syv og viderebringer Zenia Stampes falske påstand:



Også Radio24syvs direktør elsker det "gode budskab" fra Zenia Stampe. Den tidligere erklærede kommunist - Jørgen Ramskov - "liker" straks fake news-budskabet om "nul skydevåben" fra Radio24syv.



Radioværten på Radio24syvs program Cordua & Steno - Jarl Cordua - fortæller også sine Facebookfølgere, at de skal huske at høre hans radioprogram, og Jarl Cordua påpeger, at der er "nul skydevåben" fundet ved den danske grænsekontrol.








Danske medier, der betales 100 procent af danskernes licenspenge, holder sig slet ikke tilbage for at bringe falske nyheder.



Zenia Stampes hykleri mod politiske modstandere

Hykleriet vil ingen ende tage, hvis man blot går få måneder tilbage på Zenia Stampes Facebookvæg.

I en ophedet debat om muslimers ret til islamisk bøn på Rådhuspladsen og medfølgende "sharia-vagter" udstyret med blandt andet håndjern og store metallygter går Zenia Stampe amok i trusler om løgne og fængsel til en politisk modstander.

Zenia Stampe beskylder på Facebook byrådsmedlemmet Mette Thiesen fra Nye Borgerlige for at lyve i sagen om den muslimske massebøn i Københavns centrum.

Faktisk går Zenia Stampe så langt, at hun kontakter justitsministeren og overvejer at politianmelde politikeren fra Nye Borgerlige for at lyve og sprede "falske påstande" :



Zenia Stampe taler om, at falske påstande skal have "konsekvenser" og "fire måneders fængsel". Hvad skal hendes egne løgne nu have af konsekvenser? Skal Zenia Stampe meldes til politiet?

Zenia Stampes trusler virker som det rene og skære hykleri set i bagklogskabens klare lys.

Følgende skriver Zenia Stampe på sin egen blog:





Er det ok, at folkevalgte politikere selv spreder "fake news" og viderebringer dem i danske statsbetalte medier?

Zenia Stampe har ganske enkelt leveret en god gammeldags løgn, og danske journalister faldt selvfølgelig for svindelnummeret.


(Tilsendt postering)


Se også
Historien bag broccoli-filmen - faren er dømt for menneskesmugling, anklager om vold

1 comment: