Thursday, 29 November 2018

Berlingske 's skandaløse brug af voldsrapport; tyrkiske kvinder blev udeladt, fordi ingen kunne tale deres sprog





Mange spærrede øjnene op ved morgenkaffen 26. november 2018, da de åbnede Berlingske og så følgende overskrift: "Danske mænd står bag vold mod migrantkvinder".

Kan det virkelig passe, at primært danske mænd står bag volden mod udenlandske kvinder?



Berlingske og avisens journalist Mathilde Graversen rettede uden forbehold en anklage mod danske mænd og hentede talgrundlaget i en ny rapport fra Grevinde Danner Stiftelsen: "Vold mod migrantkvinder i Danmark".

Det viste sig imidlertid, at Danner kun havde interviewet 113 kvinder om etniciteten på deres voldsmænd. Dette over en periode på fire år fra 2015 til 2018.

Nærlæsning af rapporten afslører flere huller i det spinkle grundlag, som Berlingske har brugt til at rette sin alvorlige anklage mod danske mænd.

Det viser sig, at de kvinder, der udtaler sig i rapporten, er udvalgt, fordi netop deres sprog blev talt af Danners krisekonsulenter.

Der er derfor ingen kvinder repræsenteret i undersøgelsen fra nogle af de største indvandrergrupper i Danmark.

Der var ganske enkelt ikke nogle medarbejdere til at rådgive dem og lade dem indgå i statistikken.

Velkommen til danske medier anno 2018, hvor almindelig kildekritik er pist borte og erstattet af jagten på en overskrift, der kan rydde mediefladen og skaffe clicks og læsere.



Hvor er de tyrkiske kvinder?

Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark, og 17 procent af alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse. Derfor virker det underligt, at der kun er to tyrkiske kvinder i Danner Stiftelsens rapport, der har modtaget rådgivning om vold.

Faktisk var det nogle helt andre indvandrergrupper, som Berlingske og Danner Stiftelsen fremhævede som de hyppigst forekommende nationaliteter, der oplever vold:

"For både dialogmøder og individuelle samtaler er de fire hyppigst forekommende nationaliteter Filippinerne, Syrien, Rwanda og Grønland"

(Citat fra rapporten: Vold mod migrantkvinder i Danmark)

Man kan undre sig over, at den store indvandrer- og efterkommergruppe fra Tyrkiet ikke er nævneværdigt repræsenteret i rapporten. Men det forklarer Danner i dette citat:

"Man kan ikke konkludere, at disse fire migrantgrupper er mere udsatte end andre migrantkvinder i Danmark. Derimod er det snarere et udtryk for, at Danners specialkonsulenter har talt de fire ovenstående sprog og derfor har kunnet etablere kontakt til de fire grupper"

Altså konkluderer man, at kvindernes nationalitet er til stede i rapporten alene af den grund, at Danners medarbejdere kunne deres tale sprog. For eksempel kunne ingen konsulenter tale med indvandrerkivnder på tyrkisk eller farsi (persisk), som tales i blandt andet Iran og Afghanistan.

Det vil sige, at når man ikke hører om tyrkiske, afghanske og iranske kvinders eventuelle voldshistorier, så er det udelukkende, fordi Danner Stiftelsen ikke kunne rådgive på de sprog, som disse kvinder taler. Det er IKKE, fordi der ikke forekommer vold blandt de nationaliteter af kvindelige migranter

Danner fortæller selv om dette paradoks i rapporten:

"Vi antager, at man ville nå flere nationaliteter, såfremt vi havde specialkonsulenter, som talte andre sprog som tyrkisk, farsi"



Spørgsmålet er om, Berlingske løber med en halv vind, når avisen erklærer: "Danske mænd står bag vold mod migrantkvinder".

Man må konkludere, at når Berlingske udstiller danske mænd som voldelige overfor udenlandske kvinder på baggrund af en rapport, der indsamler materiale på så lille og så tvivlsomt et grundlag, så har Berlingske et problem med sin journalistisk.

Tænk over det en anden gang, når du læser Berlingskes konkluderende journalistik.


(Tilsendt postering)


Se også Nedim Yasar slog ikke terroristen Omar El-Hussein i antal deltagere til begravelsen

Jørgen Ramskov indrømmer: Jeg erklærede Nedim Yasar død for tidligt

Berlingske 's propaganda om danske mænds vold mod udenlandske kvinder

1 comment:

  1. Som man råber i skoven får man svar.. og godt nok skræmmende at sanse nogle af de her politisk korrekte grupper hvordan man står på tæerne for at sørge for at virkligheden ikke er vejledende og hvordan tingene skal sminkes som var det alt andet end et moderne demokrati.
    Selv da BT genemmegik retsbøgerne og dommene for 2016 + 2017 for noget så uhyggeligt som overfaldsvoldtægter, og voldtægter hvor der netop ikke er nogen grad af forudindgående kendskab eller samtale inden voldtægten.. kort og godt en kvinde som bliver slået ned bagfra med en mursten eller andet og voldet af en eller flere' exemple.
    Overfaldsvoldtægter i hele Danmark for 2016-2017 havde 83& af de dømte gerningsmænd ikke dansk etnicitet... 83% prøv engang at holde det tal op imod andelen af samfundet og man tager sig til hovedet over hvordan det overhovedet er statistisk muligt, men statistikker som står sort på hvidt fra vores retsystem er skam ikke noget som disse feministiske grupper tør at beskæftige sig med, for det er ikke politisk korrekt, så hellere et hav af voldtægter og en lind strøm af ofre som aldrig bliver hele mennesker igen.// føj.
    Godt nok et anløben indre kompas som husere og hvor helt elementær sund fornuft er sat i skammekrogen.
    Om det er russere, eller jøder eller bare nordmænd er skam underordnet men noget som skriger så absurt til himlen bliver man da nød til at forholde sig til..
    https://i.imgur.com/bjUV4pA.png

    ReplyDelete