Thursday, 29 November 2018

Berlingske 's skandaløse brug af voldsrapport; tyrkiske kvinder blev udeladt, fordi ingen kunne tale deres sprog





Mange spærrede øjnene op ved morgenkaffen 26. november 2018, da de åbnede Berlingske og så følgende overskrift: "Danske mænd står bag vold mod migrantkvinder".

Kan det virkelig passe, at primært danske mænd står bag volden mod udenlandske kvinder?



Berlingske og avisens journalist Mathilde Graversen rettede uden forbehold en anklage mod danske mænd og hentede talgrundlaget i en ny rapport fra Grevinde Danner Stiftelsen: "Vold mod migrantkvinder i Danmark".

Det viste sig imidlertid, at Danner kun havde interviewet 113 kvinder om etniciteten på deres voldsmænd. Dette over en periode på fire år fra 2015 til 2018.

Nærlæsning af rapporten afslører flere huller i det spinkle grundlag, som Berlingske har brugt til at rette sin alvorlige anklage mod danske mænd.

Det viser sig, at de kvinder, der udtaler sig i rapporten, er udvalgt, fordi netop deres sprog blev talt af Danners krisekonsulenter.

Der er derfor ingen kvinder repræsenteret i undersøgelsen fra nogle af de største indvandrergrupper i Danmark.

Der var ganske enkelt ikke nogle medarbejdere til at rådgive dem og lade dem indgå i statistikken.

Velkommen til danske medier anno 2018, hvor almindelig kildekritik er pist borte og erstattet af jagten på en overskrift, der kan rydde mediefladen og skaffe clicks og læsere.



Hvor er de tyrkiske kvinder?

Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark, og 17 procent af alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse. Derfor virker det underligt, at der kun er to tyrkiske kvinder i Danner Stiftelsens rapport, der har modtaget rådgivning om vold.

Faktisk var det nogle helt andre indvandrergrupper, som Berlingske og Danner Stiftelsen fremhævede som de hyppigst forekommende nationaliteter, der oplever vold:

"For både dialogmøder og individuelle samtaler er de fire hyppigst forekommende nationaliteter Filippinerne, Syrien, Rwanda og Grønland"

(Citat fra rapporten: Vold mod migrantkvinder i Danmark)

Man kan undre sig over, at den store indvandrer- og efterkommergruppe fra Tyrkiet ikke er nævneværdigt repræsenteret i rapporten. Men det forklarer Danner i dette citat:

"Man kan ikke konkludere, at disse fire migrantgrupper er mere udsatte end andre migrantkvinder i Danmark. Derimod er det snarere et udtryk for, at Danners specialkonsulenter har talt de fire ovenstående sprog og derfor har kunnet etablere kontakt til de fire grupper"

Altså konkluderer man, at kvindernes nationalitet er til stede i rapporten alene af den grund, at Danners medarbejdere kunne deres tale sprog. For eksempel kunne ingen konsulenter tale med indvandrerkivnder på tyrkisk eller farsi (persisk), som tales i blandt andet Iran og Afghanistan.

Det vil sige, at når man ikke hører om tyrkiske, afghanske og iranske kvinders eventuelle voldshistorier, så er det udelukkende, fordi Danner Stiftelsen ikke kunne rådgive på de sprog, som disse kvinder taler. Det er IKKE, fordi der ikke forekommer vold blandt de nationaliteter af kvindelige migranter

Danner fortæller selv om dette paradoks i rapporten:

"Vi antager, at man ville nå flere nationaliteter, såfremt vi havde specialkonsulenter, som talte andre sprog som tyrkisk, farsi"



Spørgsmålet er om, Berlingske løber med en halv vind, når avisen erklærer: "Danske mænd står bag vold mod migrantkvinder".

Man må konkludere, at når Berlingske udstiller danske mænd som voldelige overfor udenlandske kvinder på baggrund af en rapport, der indsamler materiale på så lille og så tvivlsomt et grundlag, så har Berlingske et problem med sin journalistisk.

Tænk over det en anden gang, når du læser Berlingskes konkluderende journalistik.


(Tilsendt postering)


Se også Nedim Yasar slog ikke terroristen Omar El-Hussein i antal deltagere til begravelsen

Jørgen Ramskov indrømmer: Jeg erklærede Nedim Yasar død for tidligt

Berlingske 's propaganda om danske mænds vold mod udenlandske kvinder

Hvem lever af statens penge, Mads Brügger?





Hvad lever du af?

Journalist Mads Brügger har den seneste tid udvist stor interesse for, hvem, der modtager penge af staten. Det har foranlediget Free Speech Blog til at tage et kig på Mads Brüggers økonomi.

Mads Brügger er programchef på Radio24syv. Radio24syv er licensfinansieret og modtager omkring 100 millioner kroner i årlig støtte. Det er almindeligt anerkendt, at Radio24syv ville lukke med dags varsel, hvis man fratog kanalen det store offentlige tilskud. Så Mads Brüggers arbejdsliv er finansieret af staten og de danske skatteydere.

Jobbet som programchef på Radio24syv efterlader åbenbart Mads Brügger med rigelig fritid. En fritid han blandt andet benytter til at lave film. Mads Brüggers seneste film hedder Sankt Bernhard Syndikatet. Den havde premiere 10. maj 2018.

(Mads Brügger har i øvrigt snart premiere på filmen Cold Case Hammarskjold om den myrdede generalsekretær i FN - Dag Hammarskjöld)

Sankt Bernhard Syndikatet fik 3.971.366 danske skattekroner i støtte, så Mads Brügger fik mulighed for at udbrede sin filmkunst.



I Danmark er der ikke ret mange, der sætter pris på Mads Brüggers filmkunst, men eliten støtter den gerne alligevel.

Fra 10. maj 2018 til dags dato har kun 3559 mennesker løst billet til Mads Brüggers milliondyre produktion Sankt Bernhard Syndikatet.



Det vil sige, at for hvert menneske, der har været i biografen for at se Mads Brüggers film Sankt Bernhard Syndikatet, så har staten givet 1.116,00 kroner i tilskud per billet.

1116 kroner per biografgænger. Det er jo en forfærdelig forretning, staten har gjort med Mads Brügger.

Det er vist kun Mads Brügger, der ikke kan se, at han selv lever af statens penge.



(Tilsendt postering)


Se også Nørrebro Lokaludvalg aflyser julen, men tilbyder "24 dage med kultur"

DM i voldskriminalitet er afgjort - tillykke til Somalia

Sådan blev Nedim Yasar opdraget af sin muslimske far; vold og had til politiet

Wednesday, 28 November 2018

Sådan blev Nedim Yasar opdraget af sin muslimske far; med vold og had til politiet





Blev kimen til Nedim Yasars omfattende kriminalitet sået i hjemmet?

De fleste er enige om, at ens ophav, hjem og forældre er en stor del af forklaringen på, hvorfor børn ender i kriminalitet.

Lad os på hvem Nedim Yasars far var, og hvordan han opdragede sin søn.

Vi skal spole tiden over 30 år tilbage til et Danmark ledet af skiftende politikere, der inviterede et stort antal fremmede ind i Danmark. Specielt fra muslimske lande.

Den muslimske far søger asyl i Danmark

Nedim Yasars far Kemal Yurttas kom til Danmark som tyrkisk (kurdisk) flygtning sidst i 1980'erne. Kemal Yurttas fortalte, at han var forfulgt i sit hjemland Tyrkiet og ville have asyl og sikkerhed.

Kemal Yurttas lod sin familie blive i Tyrkiet og var selv i Danmark i flere år, inden Nedim Yasar, hans mor og bror i 1991 blev familiesammenført med faren og fik en lejlighed i indvandrerghettoen Grantoften i Ballerup på Københavns Vestegn.

Her stod det danske samfund klar med mange muligheder. Gratis undervisning og uddannelse, frit sygehusvæsen og sociale ydelser, hvis der var brug for det.

Men det skulle vise sig ikke at være nok. Volden ventede lige om hjørnet, da den fireårige Nedim Yasar kom til Danmark med sin mor og storebror for at blive familiesammenført.



Faren er voldelig overfor moren

I sin bog Rødder - en gangsters udvej beskriver Nedim Yasar, at hans far kort tid efter, at familien er kommet til Danmark, begynder at slå og være voldelig overfor hans mor. Dette sker for øjnene af Nedim Yasar og hans bror allerede en uge efter, at familien er blevet sammenført med faren i Danmark.

Faderens vold bliver mere og mere omfattende, og til sidst må moren få skiftet låsen i lejligheden i Ballerup. Nedim Yasar fortæller, at "fra den ene dag til den anden" var hans far væk og ikke længere en del af hans liv.

Først senere dukker faren op i Nedim Yasars liv igen

"Kvik men doven" i skolen

Nedim Yasars lærere i folkeskolen beskriver Yasar som "kvik men doven" til forældresamtalerne. Lærerne konstaterer også, at Nedim Yasar taler meget dårligt dansk. Lærerne observerer desuden, at Nedim Yasar er støjende og forstyrrende i klassen.

Nedim Yasars forældre kan ikke støtte op om undervisningen i dansk, og i de fleste timer får Nedim Yasar lov at sidde og tegne for sig selv i klassen.

Forældrene var ikke i stand til at tage vare på deres dreng, lære ham dansk og få ham til at forstå det danske samfunds grundlæggende regler.

Tværtimod lærer hans far ham, at danske myndigheder er hans fjende.



Faren opdrager Nedim Yasar til vold og had mod politiet

Nedim Yasar beskriver i Rødder, hvordan hans far - Kemal Yurttas - påvirker ham gennem opvæksten.

Kemal Yurttas er en "hård voldelig type", fortæller den tidligere bandekriminelle om sin muslimske far.

Hans far lærer ham at tage afstand fra politi og danske myndigheder igennem de første mange år i Danmark. Tyrkiske Kemal Yurttas, der har fået asyl i Danmark, lærer den unge Nedim Yasar at slå fra sig og ikke udtale sig til politiet.

I Nedim Yasars bog fortæller han i passager, hvordan faren ville "forme ham" som barn.

Hvis ikke han kunne slås og begå sig på gaden, så var han ikke lige så "god" som sin storebror.
Faderen Kemal Yurttas mente simpelthen ikke, at man var god nok, hvis man ikke kunne løse sine problemer med vold.



Hvorfor taler man ikke om roden til problemet?

I tiden efter Nedim Yasars død efter et skuddrama i Københavns Nordvestkvarter, har man fokuseret på Nedim Yasars tid i banderne, og hvordan han kom ud af banden.

Men ingen taler om, hvordan Nedim Yasar kom ind i en indvandrerbande, og hvilken opdragelse hans muslimske forældre gav ham.

Hvis du vokser op med vold mellem forældrene og samtidig lærer, at politi og danske myndigheder er fjender, og at løsningen på dine problemer er vold, så er der stor sandsynlighed for, at du bliver kriminel og voldelig.

Kemal Yurttas kom til danmark fra Tyrkiet og krævede asyl og et socialt sikkerhedsnet. Til gengæld opfostrede han sin egen søn med vold og had mod det lands myndigheder, der gav ham asyl, penge og sikkerhed.

Hvis vi ikke tør tale om, hvordan og hvorfor problemerne opstår, så bliver de aldrig løst.


(Tilsendt postering)


Se også
Nørrebro Lokaludvalg aflyser julen, men tilbyder "24 dage med kultur"

DM i voldskriminalitet er afgjort - tillykke til Somalia

DM i voldskriminalitet er afgjort - tillykke til Somalia





Danmarksmesterskabt i voldskriminalitet for mænd: Guld til Somalia. Sølv til Libanon. Bronze til Syrien.

Somaliske mænd indtager en flot førsteplads i statistikken over voldskriminalitet i Danmark.

I en ny rapport fra Danmarks Statistik om indvandring i Danmark har somaliske mænd et "voldsindeks på 771".

Det betyder, at en somalisk mand bliver dømt for voldskriminalitet 7,71 gange så meget som en gennemsnitlig mand i Danmark.

På en flot andenplads kommer libaneserne, der ofte er statsløse palæstinensere. Deres indeks for vold er 666.

(En almindelig mand i Danmark er på 100 i indeks)

Også Syrien klarer sig flot. De syriske mænd placerer sig på tredjepladsen, hvad vold angår. Syriske mænd ligger på indeks 552.

Syriske mænd bliver altså dømt for voldskriminalitet 5,52 gange så meget som en gennemsnitlig mand i Danmark.


(Kilde: Danmarks Statistik 's rapport Indvandrere i Danmark 2018)


Se også
Nedim Yasar slog ikke terroristen Omar El-Hussein i antal deltagere til begravelsen

Tuesday, 27 November 2018

Nørrebro Lokaludvalg aflyser julen, men tilbyder "24 dage med kultur"





For ikke at støde den muslimske befolkning arrangerer man "24 dage med kultur" på Nørrebro fra 1. til 24. december 2018. Initiativet til de 24 dage med "kultur" kommer blandt andet fra Nørrebro Lokaludvalg.

Formanden for Nørrebro Lokaludvalg - Mogens Petersen / Mogens Mugge Petersen - er tidligere talsmand for Ungdomshuset og tilhører den yderste venstrefløj. Næstformanden Anoir Hassouni har (muslimsk) indvandrerbaggrund og arbejder med unge med indvandrerbaggrund.



Så der er lagt op til 24 dage uden jul ... men med "kultur". I 2016 kunne man for eksempel besøge moskeen i Rovsingsgade / Khayr el-Barriya-moskeen i forbindelse med 24 dage med kultur.

Nogen af årets arrangementer er disse:




Julen på Nørrebro er blevet udfaset. Den er blevet afløst af "kultur".




Se også
Nedim Yasar slog ikke terroristen Omar El-Hussein i antal deltagere til begravelsen

Berlingske 's propaganda om danske mænds vold mod udenlandske kvinder







Berlingske har viderebragt en meget lille undersøgelse: En tredjedel af de adspurgte kvinder besvarede slet ikke spørgsmålet om mandens etnicitet.

Hvad skjuler der sig bag avisernes simple og sensationalistiske overskrifter? Ofte er der et håb fra journalisten og avisens side om at skabe en verden, der passer til egen overbevisning.

Lad os se på Berlingskes overskrift (artiklen er skrevet af Mathilde Graversen, der er journalist på Berlingskes indlandsredaktion med stofområdet integration) fra 26. november 2018: "Danske mænd står bag vold mod migrantkvinder".

Det lyder jo uhyrligt. Men når man læser rapporten fra Danner Stiftelsen, der skulle bakke dette udsagn op, så krakelerer det billede, som overskriften tegner op.

Kun 169 udenlandske kvinder medvirker i rapporten fordelt på en periode over fire år (2015-2018).

Det er et lavt antal kvinder at konkludere noget ud fra.

(Sådan her ser Danners hjemmeside ud i forbindelse med stiftelsens rapport. Trods det at 80 ud af 169 voldsramte udenlandske kvinder kommer fra mellemøstlige eller afrikanske lande, så har Grevinde Danner Stiftelsen valgt en japansk udseende kvinde som illustration til rapporten.)



En tredjedel af kvinderne svarede ikke på spørgsmålet

Når man dykker ned i spørgsmålet om etniciteten på offerets voldsmand, tegner der sig et broget billede.

Berlingske hævder, at det er "danske mænd", der står bag volden mod de udenlandske kvinder. Men det viser sig, at en tredjedel af de adspurgte kvinder (169 totalt) slet IKKE svarede på spørgsmålet om voldsmandens etnicitet.

Det vil sige, at Berlingske bygger sin overskrift på udsagn fra 113 kvinder.

Altså et gennemsnit på 28 kvinder per år har informeret om deres partners etnicitet.

Ud fra det konkluderer Berlingske, at danske mænd står bag vold mod udenlandske kvinder.

Her er Berlingskes Facebookopslag fra 26. november 2018.



Hvad baserer Berlingske reelt sit udsagn på?

Dette diagram viser en meget lille overrepræsentation af danske mænd som voldsudøvere.

(Husk at ikke-etnisk danske mænd totalt udgør en ret lille procentdel af befolkningen)

61 kvinder med etnisk dansk partner (54 procent)

52 kvinder med ikke-etnisk dansk partner (46 procent)



Hvad med resten?

Som den skarpsindige læser kan se, så er ovenstående diagram og tal baseret på 113 kvinder - og hele gruppen af kvinder i undersøgelsen var jo 169 kvinder!

Hele 56 kvinder ud af de 169 informerer ikke om deres partners etnicitet. Altså har næsten en tredjedel af kvinderne i en i forvejen meget lille undersøgelse slet IKKE fortalt om etniciteten.

Det vil sige, at Berlingske konkluderer, at "Danske mænd står bag vold mod migrantkvinder" på baggrund af en undersøgelse baseret på 169 kvinder, hvoraf en tredjedel slet ikke har fortalt om partnerens etnicitet.

Kun 113 kvinder svarede på spørgsmålet om etnicitet hos deres partner. Det er på dette grundlag, at Berlingske konkluderer sådan her:




Læs selv rapporten fra Grevinde Danner Stiftelsen her:

https://danner.dk/sites/default/files/danner/Diverse/RapportFinal.pdf


(Tilsendt postering)


Se også
Nedim Yasar slog ikke terroristen Omar El-Hussein i antal deltagere til begravelsen

Jørgen Ramskov indrømmer: Jeg erklærede Nedim Yasar død for tidligt

Monday, 26 November 2018

Nedim Yasar slog ikke terroristen Omar El-Hussein i antal deltagere til begravelsen





200 i alt overvejende grad muslimske deltagere til Nedim Yasar 's begravelse. Terroristen Omar El-Hussein kunne trække 700 muslimer.

Her er et par billeder fra Nedim Yasars begravelse på den muslimske gravplads på Vestegnen.

En journalist fra BT estimerer, at der er cirka 200 mennesker til stede.
Ekstra Bladet siger "over 100" deltagere på gravpladsen.
TV 2 Nyhederne siger "130 fremmødte".



Antallet af fremmødte toppede terroristen fra Krudttønden og synagogen - Omar El-Hussein - dog med flere længder, da han blev begravet samme sted. Der estimerede politiet, at op mod 700 muslimer hyldede den døde terrorist.




Rustvognen har svært ved at komme frem ved terroristen Omar El-Husseins begravelse. De to terrorangreb i København havde gjort Omar El-Hussein til en populær mand i det muslimske miljø.




En islamist viser v-tegnet som en hyldest til Omar El-Hussein.


(Tilsendt postering)




Se også
Jørgen Ramskov indrømmer: Jeg erklærede Nedim Yasar død for tidligt

Jørgen Ramskov indrømmer: Jeg erklærede Nedim Yasar død for tidligt





For et par dage siden kunne Free Speech Blog afsløre, at Radio24syv 's chef Jørgen Ramskov erklærede radioens medarbejder Nedim Yasar død, selvom de pårørende til Nedim Yasar ikke var underrettet.

Nu indrømmer Jørgen Ramskov, at det forholder sig sådan. Det sker i TV 2 's program Presselogen 25. november 2018.

Jørgen Ramskov: "Det er oplagt, det, der sker, er en fejl ... det er min fejl."

"Det er smertefuldt at skulle side og trampe rundt i for de pårørende."

"Det officielle dødsfald blev konstateret klokken 13. Det skulle vi have forholdt os til."

"Der er ikke andet at sige, det kan vi også lære af."



Jørgen Ramskov erklærede Nedim Yasar død i Radio24syv 's nyhedsudsendelse klokken 10.00.

Også den øverste programchef for Radio24syv - Mads Brügger - erklærede Nedim Yasar død før tid. Til stor gene for de pårørende i deres store livskrise.



Men først næsten tre timer senere - omkring klokken 13 - afgik Nedim Yasar ved døden ifølge politiet.



(Tilsendt postering)




Se også
Man kan tage manden ud af kriminaliteten. Men ikke kriminaliteten ud af manden. Betragtninger om Roland Møller og Nedim Yasar.

Saturday, 24 November 2018

Syrienkriger Anis Laraba tryglede om at få lov til at beholde sit danske pas: Jeg føler mig 100 procent dansk



Det er ikke mange år siden, at den såkaldte Aarhus-model, hvor man satsede på inklusion af islamister og hjemvendte syrienjihadister, var det hotteste hotte. Nu synes Aarhus-modellen at være stendød. Domstolene har i seks tilfælde frataget personer deres danske statsborgerskab. I fem af tilfældene handler sagerne om syrienkrigere eller personer, der har ønsket at slutte sig til Islamisk Stat (det sjette tilfælde omhandler den pædofile boghandler Said Mansour). Torsdag i denne uge mistede Anis Laraba fra Ishøj sit danske pas for terrorhandlinger.

Ud over en fratagelse af statsborgerskabet bliver dansk-algerieren Anis Laraba straffet med fem års fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Under opholdet i Syrien deltog Anis Laraba i kamphandlinger, og han har dermed overtrådt bestemmelser om terror i straffeloven.

Anis Laraba gik i 2. G på Ishøj Gymnasium, da han i sommeren 2013 rejste til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat.


Enes Ciftci. (Foto: Syrienblog)


Rejsen foretog Anis Laraba i selskab med en anden dømt syrienkriger, den dansk-tyrkiske pizzabager Enes Ciftci. Enes Ciftci har siden taget navneforandring til Hamza Cakan og er desuden kendt under dæknavnene Abu Aya Dinimarki og Abu Aya Al Kurdi.

Som den første person født i Danmark mistede Ciftci sit danske pas, da hans sag i november sidste år blev afgjort i Højesteret.


Anis Laraba som en del af Vejlebroskolen 's fodboldhold.


Østre Landsret finder det bevist, at Anis Laraba opholdt sig i Syrien i knap ni måneder frem til april 2014. Under opholdet modtog han træning i våbenbrug og deltog i kamphandlinger. Det lange ophold og kriminalitetens karakter er ifølge retsformanden grunden til, at Laraba straffes med fængsel i fem år.

Selv om 23-årige Anis Laraba er født og opvokset i Danmark, mente samtlige dommere og nævninger, at det var på sin plads at tage passet fra ham.

Blandt andet påpegede retten, at Laraba har slægtninge i Algeriet. Der lægges også vægt på, at han var optaget på et shariastudie i Medina i Saudi-Arabien, da han blev anholdt.

Retten mente ikke, at udsigten til en fremtid i Algeriet er umulig. Heller ikke selv om Anis Larabas forældre og to søskende bor i Danmark.

Under retssagen er det kommet frem, at Anis Laraba har været tilknyttet gruppen Kaldet til Islam. På hans computer har politiet desuden fundet videoer med henrettelser af gidsler hos Islamisk Stat.

Anis Laraba har nægtet sig skyldig og kæmpet imod fratagelsen af sit danske pas. Blandt andet har han hævdet, at han kun kan få ord på arabisk, og at han føler sig "100 procent dansk".



Se også
Islamisten Sami el Aouay blev til danske Adam Johansen

Thursday, 22 November 2018

Britta Nielsen-sagen: Det muslimske spor bliver varmere





I begyndelsen af oktober kunne bloggen afsløre, at den sag vedrørende svindel for 111 millioner kroner i Socialstyrelsen, der nu kaldes Britta Nielsen-sagen efter sagens hovedperson, havde et muslimsk spor, da Britta Nielsens ene datter havde det muslimske navn Samina Hayat. Samtidig undrede bloggen sig over, at Britta Nielsen af alle de forsvarsadvokater, der er til rådighed, havde valgt den iranske indvandreradvokat - Nima Nabipour, der ikke har særlig stor erfaring med at føre økonomiske sager.

Senere kom det frem, at Britta Nielsens afdøde mand var fra Pakistan. Manden hed Khursheed Hayat og havde arbejdet som ekspeditionsleder i Carlsberg. Parret fik tre børn - sønnen Jimmy Jamil Hayat og døtrene Nadia Samina Hayat og Karina Jamilla Hayat. Alle tre er i dag sigtet for hæleri.

Nu viser det sig, at Britta Nielsens svigersøn Kian Omid Mirzada, der er fra Afghanistan, også er en svindler.

Kian Omid Mirzada bor med Jamilla Hayat og deres to børn.

Kian Omid Mirzada er blandt andet stukket af fra en husleje på 45.000 kroner, og han har svindlet en kroejer for 6000 kroner.

Det muslimske spor i Britta Nielsen-sagen er igen varmt.


(Tilsendt postering)


Se også
Fri os fra kontanthjælp: Uigennemskueligt parløb mellem Danmarks Radio og Aarhus Kommune

Terror-Omars ven Mahmoud Loubani er med i DR 's succes-drama Herrens Veje

Wednesday, 21 November 2018

Man kan tage manden ud af kriminaliteten. Men ikke kriminaliteten ud af manden. Betragtninger om Roland Møller og Nedim Yasar.



Man kan tage manden ud af kriminaliteten. Men ikke kriminaliteten ud af manden. Nedim Yasar 's forgænger som vært på Politiradio - skuespilleren Roland Møller - har samlet fået 4,5 års fængsel. For 10 domme for vold mod sagesløse.

På Folkemødet gik det galt for Roland Møller igen. Han slog Natasja Crone 's eksmand (for nogle mænd siden) - Morten Crone - i ansigtet med en knytnæve. Men Morten Crone turde ikke anmelde volden, for Roland Møller er jo en kendis nu.


Se også
Kendisser flokkedes om afdød bandeleder

Tuesday, 20 November 2018

Kendisser flokkedes om afdød bandeleder





Den tidligere bandeleder, tyrkiske Nedim Yasar, er død af de kvæstelser, han pådrog sig i forbindelse med et skyderi mandag aften. Motivet til skyderiet er endnu ukendt.

Nedim Yasar var blandt andet dømt for gaderøveri, afpresning, grov vold og narkokriminalitet. Alligevel sværmede de kendte om Nedim Yasar som møl om et lys i mørket.

Free Speech Blog bringer her et potpourri af kendte, der har poseret med Nedim Yasar eller som mindes eksbandelederen på de sociale medier.

Her er først komikeren Frank Hvam.



Den palæstinensiske tv-vært Abdel Aziz Mahmoud ses her med tyrkiske Nedim Yasar.



Den kendte erhvervsmand Asger Aamund i selskab med Yasar.



Statsminister Helle Thorning-Schmidt.



Komiker og skuespiller Brian Lykke. Kendt fra blandt andet Krysters Kartel på Danmarks Radio. Brian Lykke havde et nært forhold til Nedim Yasar.



Faktisk mener Brian Lykke, at der er alt for få mennesker af den dømte bandeleders type. Savner Brian Lykke mere vold i gaderne? Røverier af uskyldige? Eller narko til unge mennesker? I så fald har skuespilleren jo ret.



Radiovært på Radio24syv - iranske Nima Zamani - er til fest med Nedim Yasar.



Her kysser Nedim Yasar integrationsminister Inger Støjberg i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Mon Inger Støjberg ved, at Nedim Yasar var dømt for røveri på åben gade?



Radiovært, kollega og journalist Marie Louise Toksvig var meget nær med Nedim Yasar. Hun skrev bogen Rødder - en gangsters udvej om Nedim Yasars voldelige fortid. Den kan hun nu tjene endnu flere penge på.

Marie Louise Toksvig har også lavet radio med en anden kriminel. Nemlig en anden yndling hos de kendte - skuespilleren Roland Møller - der er kendt for at have slået en tidligere chef for avisen BT i ansigtet i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i sommeren 2018.

Ellers er Marie Louise Toksvig mest kendt for at være Ekstra Bladet 's chefredaktør Poul Madsen 's ekskone.



Nedim Yasar råhygger med komikeren Brian Mørk. Kendt fra blandt andet ungdomskanalen TV 2 Zulu.



Mads Dinesen, der er kendt som "Champagnedrengen", har selv afsonet tid bag tremmer. I dag bor Mads Dinesen sammen med en politiker fra Alternativet.



Folketingsmedlemmet fra Socialdemokratiet Lars Aslan mindes også Nedim Yasar. Lars Aslan har i øvrigt også tyrkisk baggrund.



Den kendte venstreorienterede tv-vært og dømte menneskesmugler Lisbeth Zornig sender et hjerte.



Tv-producent og tilbagevendende gæst i Radio24syvs program "Det vi taler om" - Thomas Heurlin - er også meget bedrøvet.



Nedim Yasar er dømt for narkokriminalitet. Thomas Heurlin har indrømmet, at han også har et nært forhold til at transportere stoffer.



Også det palæstinensiske bestyrelsesmedlem i organisationen "Flygtninge er velkomne" / Refugees Welcome - Natasha Al-Hariri - mindes den kriminelle tyrkiske bandeleder.



Alternativet 's leder Uffe Elbæk er meget berørt.



Journalist Jens Jacob Juulsager er imponeret over modet, som Nedim Yasar udviste.

Jens Jacob Juulsager har i mange år været ansat som journalist og radiovært på Danmarks Radio (i dag er han på TV 2 Lorry). Han er gift med det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard, der er mest kendt for at have samlet ind til en kriminel bager i Tingbjerg. En indsamling hun dog senere fortrød.



Også Alternativets spidskandidat til folketingsvalget - islamisten Sikandar Siddique - mindes Nedim Yasar.



Sikandar Siddique stammer fra Pakistan og er kendt for at have deltaget i møder med den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir på Nørrebro.



Også Christiane Bjørg Nielsen mindes Nedim Yasar.

Hun er kendt som nissepigen i Pyrus-julekalenderen.



Mads Brügger fra Radio24syv skriver følgende i en Facebookopdatering:


"Store, stærke, dejlige Nedim Yasar er død. I går aftes, efter en reception for bogen om hans liv som bandeleder, og om vejen ud af kriminalitet, bliver han passet op på åben gade, og skudt ned af et vanvidsmenneske. De har været ude efter ham før, bandemedlemmerne. De brød sig ikke om at Nedim satte ord på deres metoder og fortalte om deres hemmeligheder - som han blandt andet og især gjorde i programmet Politiradio på Radio24syv, hvor Nedim var fast medvært. Nu gik de så hele vejen, og for mig vil der være et før og et efter mordet på Nedim Yasar. Efter mordet på Nedim, er det klart at vi er oppe mod en ondskab som trodser enhver forstand - i hvert fald på disse breddegrader. Magtfuldkommenheden i at henrette Nedim Yasar på en vej i København taler sit eget sprog, et særligt modbydeligt sprog, et sindssygens sprog. Jeg vil altid savne og aldrig glemme Nedim Yasar. Han var en mønsterbryder af fineste karat. Hver dag var et valg for ham, et valg mellem hans fortid som gangster, og hans nutid som retskaffen samfundsborger - med stor appetit på, og mange planer for livet. Han var også et utroligt modigt menneske, og dette mandsmod endte med at koste ham livet. Farvel Nedim Yasar, og tak for alt."

(Tilsendt postering)




Se også
Danske toppolitikere fraterniserer med kriminel tyrker