Tuesday, 16 October 2018

Danmarks Radio overtræder loven; bryder navneforbuddet i Britta Nielsen-sagen



Danske domstole kan nedlægge navneforbud, når sigtede personer skal beskyttes i den versende sag, de er blandet ind i. I svindelsagen vedrørende Britta Nielsen og de 111 forsvundne millioner fra Socialstyrelsen er hun og tre andre personer sigtet. De tre er modsat Britta Nielsen omfattet af rettens navneforbud. Men det har ingen betydning for Danmarks Radio, der nu identificerer en af de tre.

Et navneforbud er normalt en alvorlig ting. Faktisk er et offer i sager om muslimsk terror på dansk jord blevet straffet for at nævne sin gerningsmands navn. Så retten kan skride ind. Men gør retten det denne gang?

Overtrædelsen:

Konkret vælger DR at identificere en af de sigtede i Britta Nielsen-sagen i en artikel 15. oktober 2018. DR interviewer en forretningspartner til den sigtede i sagen og giver så mange detaljer om deres samarbejde, at alle let kan identificere den sigtede. Som en dansk domstol altså har beskyttet med et navneforbud.

Her beskrives den sigtede som den "hælerisigtede" i artiklen.



Her beskriver forretningspartneren Jacob Lyth / Jacob Augo Lyth, at han har haft tilknytning til den sigtede og nok så væsentligt også ved samme lejlighed - Britta Nielsen.



Og da alle medier har beskrevet, hvem Britta Nielsen har opkøbt jord med i Afrika, så afslører DR nu som det det første medie, hvem, der er underlagt navneforbuddet.



Flere dage forinden havde DR fredag 12. oktober 2018 fortalt om den nu sigtede mand, der var underlagt navneforbud fra rettens side. Et navneforbud DR altså bryder nu.



Det er alvorligt, når et medie overtræder et navneforbud. I beskrivelsen af loven skriver Journalistforbundet, at det ikke kun handler om at fortælle navnet på den, der er omfattet af navneforbuddet. Man må heller IKKE kunne identificere den sigtede ud fra pressens beskrivelse.

Ifølge Journalistforbundets egen definition er der dermed tale om en klar overtrædelse af navneforbuddet fra DR's side, da den sigtede nemt kan identificeres ud fra de oplysninger, som DR fremkommer med i artiklen om den sigtedes forretningspartner.



Selve straffen for en overtrædelse af navneforbuddet er en bøde. En bøde, der skal betales af Danmarks Radio. Hvis man vælger at sigte og dømme DR i sagen. En bøde, der så skal betales af danskerne via licensen.



Normalt tager myndighederne sådanne sager alvorligt. Det var for eksempel tydeligt i sagen om terrorofret Lars Hedegaard, der nævnte navnet på den muslim, der ville skyde ham. Lars Hedegaard fik en bøde på 10.000 kroner for at identificere den islamist, der ville dræbe ham. Op mod 20 andre, der havde brudt navneforbuddet og nævnt Basil Hassan ved navn, blev også idømt bøder.



Her ses Lars Hedegaard, der blev straffet for at identificere en sigtet med navneforbud. Slipper DR ustraffet fra at gøre noget tilsvarende?



Den ansvarshavende chef for DR Nyheder, der har bragt artiklen, der overskrider navneforbuddet, hedder Sandy French (se foto øverst, red.). Hun kom til DR fra et job som chef på Ekstra Bladet.

Slipper Sandy French i modsætning til Lars Hedegaard for en bøde? Eller er der lighed for loven?


(Tilsendt postering)




Se også
Klanopgør i Storkøbenhavn i løvfaldssommeren

No comments:

Post a Comment