Saturday, 4 July 2020

Bandeopgør i Vollsmose: Kønsopdelt begravelse for somalisk skudoffer




I Fyens Stiftstidende kan danskerne læse, at det var ‘fællesskabet’, der fredag stedte skudofferet Abdinur Mohamed Ismail til hvile.

Men Fyens Stiftstidende glemmer at præcisere, at ‘fællesskabet’ er et udtryk for drengebørn og mænd. Kvinder og små piger måtte nemlig ikke deltage i begravelsen af den 31-årige somaliske mand.

Det er der ikke meget ‘fællesskab’ over.

De sørgende muslimske kvinder og små piger må holde sig på god afstand, da cirka 400 mænd og drenge begraver Abdinur Ismail på den muslimske gravplads i Odense.

Først på et senere tidspunkt må kvinder og piger sige farvel til den afdøde. Kvinder har deres eget begravelsesritual, fordi kvinder anses som mindreværdige og urene i islam.

Tårerne triller ned ad kinderne på Fadumo Mohamed Ismail, skudofferets søster, der støttes af tørklædeklædte muslimske kvinder, mens de fremsiger islamiske bønner i kor.

Den somaliske kvinde kan først sørge ved sin brors grav, når mændenes og drengebørnenes begravelsesritual er overstået.

“På den sidste rejse er det fællesskabet, som bærer Abdinur Mohamed Ismail,” står der i Fyens Stiftstidende.

Danske journalister anser i 2020 kønsopdelte arrangementer som værende udtryk for et sundt ‘fællesskab’.

*

Mere om Abdinur Mohamed Ismail her


Se også
Enhedslistens våbenglade politiker: Faren elsker migranter og hader Inger Støjberg

Friday, 3 July 2020

Studenterfest i berygtet ghetto: Alle fik 1000 kroner




Der var shariatørklæder og studenterhuer med islamiske symboler ad libitum, da den tilbagevendende studenterfejring løb af stablen i ghettoen Mjølnerparken.

De mange muslimske og ikke-vestlige studenter blev af uvisse grunde ikke fejret på deres respektive uddannelsesinstitutioner sammen med deres etnisk danske studiekammerater. I stedet havde man valgt at flytte den festlige begivenhed hjem i det muslimske parallelsamfund på Nørrebro i København.

Studenterhuernes farvebånd afslørede, at de muslimske unge kommer fra mange forskellige uddannelsesinstitutioner.

Der var hyldesttaler, blomster til de tørklædeklædte studiner og ikke mindst et gavekort på 1000 kroner til alle studenterne, der næsten udelukkende har rødder i Stormellemøsten og Afrika.

Det var den kontroversielle islamist Mohammed Aslam, der onsdag styrede studenterfesten:

“Vi er en del af fællesskabet, vi er en del af det danske samfund,” erklærede Mohammed Aslam, der er beboerformand i Mjølnerparken.

Mohammed Aslam kom i mediernes søgelys, da han blev anklaget for at misbruge Mjølnerparkens videoovervågning til at udøve social kontrol. Ifølge Weekendavisen blev unge piger og kvinder irettesat - og deres respektive familier blev kontaktet - hvis kameraerne fangede muslimerne uden det påkrævede shariatørklæde.

Mohammed Aslam fik også stor kritik, da det kom frem, at Aslam havde svindlet med skattekroner og integrationsmidler, der gik til fødselsdagsfester og muslimske udflugter til et legeland.

I denne uge uddelte samme Mohammed Aslam gavekort for i alt 25.000 kroner til Mjølnerparkens studenter.










Se også
Afsløring: Finn Højholdt ønsker Rasmus Paludan fra Stram Kurs knivdræbt

Wednesday, 1 July 2020

Had til slappe nosser i Aarhus




Et par slappe nosser har ophidset kunstanmelderen Trine Rytter Andersen fra Aarhus. Trine Rytter Andersen skriver på Facebook:

"KLUNKETID PÅ GODSBANEN I AARHUS

Godsbanen er for ganske nylig åbnet efter coronanedlukningen og som bruger af et skrivebord på Produktionsdækket, traskede jeg forleden dag glad gennem gårdhaven på vejen op på min pind. Der, centralt placeret i gårdens midte, mødte mit blik en bronzeskulptur forestillende et par afskårne nosser på en dertil indrettet betonpiedestal. I virkeligheden ligner skulpturen mest af alt en sæk med to store løg i, men det er vel også helt inden for skiven i forhold til de mest anvendte kælenavne for mandens højtbesungne kronjuveler. Nogle store klunker er det i alle tilfælde, og de er modellerede af billedkunstner Henrik Busk Andersen, som, må man formode, har håndgribelig personlig ekspertise på området.

Historien om disse nosser er efterhånden halvgammel, og vi er mange, som længe har forsøgt blot at ignorere dette idiotiske vartegn for Godsbanen. Men da jeg efter tre måneders fravær igen blev konfronteret med dem, var min ærgrelse og irritation for stor til fortsat at kunne ignoreres.

Nye boller på suppen

Nu vil du, kære læser, sikkert gerne vide, hvordan disse gigaboller i ædelmetal overhovedet er havnet på Godsbanen, og her kan jeg heldigvis diske op med fortællingen lige fra begyndelsen.
For det hele startede med, at Godsbanens brugere blev indkaldt til et visionsmøde i Remisen.
Her skulle direktør Flemming Dybbøl, der tidligere har slået sine folder hos Skanderborgfestivalen, informere om sin vision for stedets fremtid.

Udstyret med en PowerPoint præsentation forklarede direktøren, hvordan han forestillede sig, at de noget haltende tilnærmelser mellem ham som ny leder og os som brugere skulle komme på skinner og forme en lysere fremtid for os alle – på trods af at riget, som altid, fattedes penge. Visionerne havde ikke det store vingefang og af den grund var der ikke mange amoriner i luften, men direktøren havde ”ants in his pants” på grund af den overraskelse, han havde med til os, og som han brændte for at afsløre.

Great Balls of Fire

Endelig kom det øjeblik, han havde glædet sig til: Nu kunne han fortælle os, at han havde fået fingre i en helt vidunderlig kunstgenstand. Rygtet frotæller, at Henrik Busk Andersen oprindeligt havde tiltænkt værket som vartegn for Samsø, og at øens øvrighed pænt havde takket nej. Godsbanedirektøren derimod havde straks set potentialet: Great Balls of Fire! Fluks havde han kontaktet kunstneren og foreslået, at klunkerne i stedet kunne blive et vartegn for Godsbanen.

Når man vil fremad i verden, er det som bekendt godt med fyldte sække, og intet symbol kan vel være mere velvalgt end disse nosser, når man vil brande et kulturelt produktionscenter og skærpe de besøgenes opmærksomhed på kreativitet og nytænkning!

Om det herskede der tilsyneladende ingen tvivl i hovedet på direktøren. Tænk han havde i sit lyse øjeblik snarrådigt fået kunstneren til også at fremstille nogle ekstra bollesæt i naturlig størrelse – altså sådan nogle, der ligger godt i hånden, viste han os med slet skjult stolthed!

For, fortsatte han, boblende af selvfedme over sin hittepåsomhed: gennem uddeling af de håndvenlige nosser ville han fremover stå bag fejringen af årets kulturentreprenører – altså nogen, der har bevist, at de har nosser, forstås!

En nosserøv

Nu havde direktørens begejstring nået sit klimaks, og han stirrede spændt på os og forventede tydeligvis et bragende og piftende bifald fra salen.
Intet skete imidlertid – til gengæld var der påfaldende stille. Bortset fra nogle små forkølede grynt fra hans eget personale og kulturforvaltningens repræsentanter sad alle tåkrummende og lammede af målløshed over denne lavpandede demonstration af manglende situationsfornemmelse og indføling med den brugergruppe, som direktøren repræsenterer. Efterfølgende forsøgte han i flere minutter at træde vande i håb om, at nogen ville kaste ham en redningskrans – men til bunds måtte han og med ham de tunge nosser.

Mage til dårlig fingerspitzgefühl skal man lede længe efter! Vi havde netop oplevet hele Metoo kampagnen rulle sig ud i verden og Danmark. Særligt i teater-, musik- og filmverden var det gået hårdt for sig herhjemme. Alle i salen var på det tidspunkt påvirkede af de mange testimonials, så ingen tiljublede den åbenlyse nosserøvs fejring af de mandlige genitalier.

Dertil kan vi lægge de mange, mange relevante diskussioner vedrørende ligestilling, feminisme og tilbagerulning af patriarkatet og dets symboler, som gennem de sidste mange år har præget samfundsdebatten. Personligt er det mig en gåde, hvordan alt dette tilsyneladende er gået fuldstændig hen over sixpencen på vores rock’n’roll-elskende direktør? Men måske er netop musikbranchen ronkedorenes og nosserøvenes sidste bastion?

Det korte og det lange er, at vores rungende tavshed ikke gjorde indtryk på direktøren.
I de efterfølgende måneder kunne man beundre løgsækken og dens småbrødre stillet til skue på direktørens kontor. Imens blev stedet for dens fremtidige placering som vartegn for Godsbanen udpeget. Senere ankom så en betonklods, hvorpå løgene blev anbragt.

Boller i karry

I dag har Spiselauget ’krydret bollerne’ ved hjælp af kasser med timian og andet spicy grønt ved monumentets rod. Boller i karry bliver de næppe. Spiselige er de i alle tilfælde ikke, alle gode forsøg værdsatte. ”Balls tell it all…” står der gud hjælpe mig på den tilhørende messingplade.
Hold nu kæft en åndsbollet titel, som principielt og i biologisk forstand udraderer halvdelen af verdens befolkning. Skulle man for en kort stund abonnere på ideen om bollernes metaforiske værdi, må man straks forkaste tanken. For hvem ud over mænd ville efter flere hundrede års kamp for ligestilling blive beæret over at blive udpeget og fejret, fordi hun ’har nosser’? Men selvfølgelig kunne man sige, for det er jo, fordi hun ikke selv har nogle, at hun skal gives dem – eller hvad?

Æggestok-eksperimentet

Nu kunne man jo for eksperimentets skyld forsøge med en omvendt historie: hvad med at bruge et sæt æggestokke som vartegn? Godsbanen er jo netop blevet nabo til det tætomklamrende Æggepakkeri – så det er jo oplagt, ja næsten et carte blanche til at opstille en ’stedspecifik’ skulptur! For er ikke æggestokke mindst lige så værdige som symbol for kreativitet og kraftfuldhed, som nosserne er det? Findes der mon nogen mand (eller kvinde), der ikke ville blive himmelhenrykt over at få sig et par æggestokke som bevis for sin coolness på den kreative front?

Se det ville i sandhed være nytænkende! Hvilken mand ville ikke elske at dekorere sit skrivebord eller sin trofæhylde med et sæt smukt slyngede æggestokke for gennem dem at signalere, at han står på kvindernes og ligestillingens side, og at han ærer og værdsætter den kvindelige skaberkraft lige så meget, som han ærer sin egen maskuline ditto.

Ja tænk lige lidt over det – hvad er egentlig forskellen på de to muligheder? I mit perspektiv bekræfter Balls tell it all desværre kun allerede vedtagne patriarkalske normer, og derfor tilføjer skulpturen intet nyt og opløftende til historien om kønnenes kamp for lige ret og ligestilling. Omvendt ville det være et tegn på mod, feminisme og ægte pionerånd, hvis den gode direktør havde haft nosser til at vælge æggestokkene.

Jeg foreslår her på falderebet, at vi i fremtiden kalder Godsbanen for Kulturnosseriet, hvilket også klinger smukt sammen med den klæbende nabo: Æggepakkeriet. Tillykke med nosserne Aarhus!"

*

Tjek Trine Rytter Andersen Facebookprofil, hvor hadet til ikke bare kunstværket, men også kunstneren bag florerer i stor stil. Der er bare ikke højt til loftet i kunstverdenen.


Se også
Koranovirus: Freelancejournalist Kevin Loumann Eienstrand fremturer mod den fri kunst

Tuesday, 30 June 2020

Kulturberigelsen fortsætter: Mellemøstlig indvandrer slår og spytter på kvinde




Coronakrisen raser over Danmark i begyndelsen af april, da en mellemøstligt udseende mand går amok.

En kvindelig DSB-kontrollør, der er på arbejde på Københavns Hovedbanegård, møder den mellemøstlige dominanskultur, der efterhånden er velkendt for den danske befolkning.

Vreden koger over hos den hidsige migrant, der befinder sig ved spor 4 på Hovedbanegården. Den mørklødede mand slår den DSB-ansatte kvinde, der må se sig yderligere ydmyget, da voldsmanden spytter hende i ansigtet.

Det er ekstra skærpende at spytte et offer i hovedet i forbindelse med coronakrisen. Det er desuden kommet frem, at netop ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør en stor del af de coronasmittede i Danmark.

Overfaldet finder sted 3. april klokken cirka 16.35. Den voldelige migrant beskrives som mellemøstlig af udseende, cirka 25 til 30 år, muskuløs af bygning og 175 til 180 centimeter høj.

Den efterlyste indvandrer taler dansk, og han har derfor med stor sandsynlighed opholdt sig i Danmark i en årrække. Han har kort, sort hår og sorte skægstubbe. Den spyttende migrant var på gerningstidspunktet iført en blå dunjakke, joggingbukser fra Nike og sorte kondisko med et hvidt Nike-logo.

En uskyldig kvinde er blevet offer for politikernes kyniske udlændingepolitik.

Hvem skal spyttes i hovedet næste gang?


Se også
Venstres tyrkiske byrådsmedlem Ali Ünsal går til politiet: “Der er kun én gud - Allah”

Efter landets højeste snit: Yasmin El Youssef er klar til at blive gift med sin fætter



Palæstinenseren Yasmin El Youssef har fået årets højeste gennemsnit. Og nu kan hun, som Jørgen Fabrin formulerer det, så blive gift med sin fætter ...


Se også
Islam på tønden: 50 kopier af koranen hevet op af kloakken

Islam på tønden: 50 kopier af koranen hevet op af kloakken




Forbavsede saudiarabiske kloakarbejdere fandt i 2013 en større bunke koraner, da de skulle rense en kloak i byen Taif, der ligger nær Mekka. Det religiøse sharia-politi satte straks en undersøgelse i gang, da man fandt de cirka 50 fæcesbefængte koraner. Historien melder dog ikke noget om pågrebne gerningsmænd.

Moralen er, at en rask koranafbrænding havde gjort mindre skade på byens vitale infrastruktur end at smide koranerne i kloakken.



Her er de muslimske kloakarbejdere i gang med at suge slam, fæces og ikke mindst koraner op af byens kloaksystem.

Allah er stor i den saudiarabiske kloakbranche.


Se også
Anmeldte Pernille Vermund for racisme: "Vincent Morris" er svindler og indbrudstyv

Sunday, 28 June 2020

Multikulturelle IKEA: Indvandrer smider kendt radiovært ud af varehus



“Forstår du dansk?” lyder det fra en mørklødet IKEA-vagt, der opfører sig aggressivt.

Shoppeturen slutter brat for den tidligere radiovært René Fredensborg, da en stærkt ophidset udlænding smider ham ud af møbelvarehuset i københavnerforstaden Gentofte.

“En stor vagt med lille pik og kæmpe solbriller på (i regnvejr) mente, at konen og jeg (og barn) BEVIDST flettede forkert ind i kundekøen til i IKEA,” lyder det fra René Fredensborg.

IKEA er tilsyneladende gået helhjertet ind i møbelkædens multikulturelle udvikling og har ansat mørklødede migranter til at holde den danske befolkning i skak.

Den aggressive indvandrer-vagt forlanger, at radiokendissen René Fredensborg og hans filippinske kone Shine skal gå bagerst i kundekøen, fordi de ikke har udvist den nødvendige respekt.

Det voldsomme optrin spidser til. René Fredensborg, der er tidligere vært på Radio24syv, kalder den udenlandske vagt for ‘idiot’ og ‘kæmpe idiot’.

Derefter falder den multikulturelle IKEA-hammer, og René Fredensborg formenes adgang til det islamofile møbelvarehus.

Den svenske møbelkæde er kendt for at have afskaffet medarbejdernes julefrokost og indført ordet ‘vinter’ i sin julekampagne for ikke at støde muslimske medarbejdere og kunder.

Desuden støtter IKEA den indvandrerglade bevægelse ‘Læger uden grænser’ med et anseligt millionbeløb. Læger uden grænser er kendt for at fragte afrikanske asylansøgere til Europa via Middelhavet.

IKEA virker til at have indført en kompromisløs linje, hvor aggressive indvandrervagter holder den oprindelige danske befolkning i ørerne.

Vagtbranchen har i en årrække været særdeles populær i indvandrerkredse. Både vagtfirmaer og uddannelsesinstitutioner melder om stor søgning fra ikke-vestlige indvandrere. En jobtitel, der giver gode muligheder for at udfolde den særlige mellemøstlige dominanskultur overfor den danske befolkning.

Den aggressive vagt i IKEA Gentofte beskrives som mørklødet, af ‘anden etnisk herkomst’, kraftig, 170 centimeter høj og bærer store solbriller (i regnvejr).

Radioværten René Fredensborg har mærket kulturberigelsen på egen krop. Et chok for den islamofile journalist, der i dag arbejder på Ekstra Bladet.


Se også
Bandeskyderi i Vollsmose: Her er det somaliske drabsoffer Abdinur Mohamed Ismail