Fredag aften bliver en 15-årig indvandrer båret ind i den ventende ambulance. Endnu et knivstik og opgør har ramt den ‘mangfoldige’ natklub Rust. Et sted, hvor man hylder masseindvandring og multikultur.
Endnu en hændelse i en række af drab, knivstik, bombetrusler, brandstiftelser, grov vold og krænkelser af kvindelige gæster.
Rust's fortid tæller ekstreme begivenheder. En arabisk mand, der er ansat på natklubben, tager en pistol med på arbejde og dræber en anden migrant ved højlys dag.
Det hele foregår i lokaler, der er ejet af Københavns Kommune. Alle vender det blinde øje til natklubben, der er indbegrebet af fejlslagen integration.
***
‘Café Rust’ åbner sidst i 1980’erne og er en del af den venstreorienterede fredsbevægelse. I flere år drives beværtningen som et kommunalt projekt for arbejdsløse borgere med løntilskud.
De venstreorienterede koncertgæster viser ofte deres særprægede sider. En koncert med Master Fatman ender således med, at en flok stofpåvirkede BZ’ere fra miljøet omkring det nærliggende Ungdomshuset smadrer Rust i begyndelsen af 1990’erne. Spillestedet må ryddes af kampklædte betjente.
I dag er det et privatejet firma, der driver den multikulturelle natklub. Det er ejeren - sangeren og technomusikeren Morten Varano - der lejer sig ind i lokalerne hos den socialdemokratiske kommune.
Natklubben Rust hylder ‘diversitet’ og ‘mangfoldighed’. Der er ingen grænser for, hvilke gæster man lukker ind (modsat mange andre beværtninger i København). Det har betydet, at mange afrikanske og mellemøstlige migranter har gjort det til deres faste ‘gå-i-byen’ sted.
De mange udlændinge har dog haft en uheldig indflydelse på voldsstatistikken og den generelle sikkerhed på koncertstedet.
En forskningsrapport fra Roskilde Universitet fortæller, hvordan kvindelige gæster er mål for en række uheldige episoder på Rust, hvor kvinderne føler sig usikre over for ikke-vestlige mænd.
Det har, ifølge rapporten, betydet, at kvindelige gæster ofte fravælger natklubben. Rygtet siger ganske enkelt, at man som kvinde ikke kan gå i byen på Rust uden at blive forulempet.
Den københavnske natklub har fået problemer, fordi de købestærke gæster bliver væk på grund af de afrikanske og mellemøstlige migranter, der huserer på Rust.
Og det er ikke gået stille af sig de seneste årtier.
*
En fredag aften i januar 2020 bliver en 15-årig indvandrer knivstukket. Teenageren bliver stukket i armen, mens han opholder sig på spillestedet. Migranten er efterfølgende ikke i livsfare.
Politiet har endnu ikke foretaget anholdelse i sagen.
*
I 2016 overfalder tre migranter en uskyldig bargæst, der er “kommet til at skubbe” til nogle utilpassede indvandrere. Politiet oplyser, at flere af gerningsmændene, der er mellem 24 og 27 år, er kendt for voldsrelateret kriminalitet.
*
I efteråret 2013 bliver en 17-årig teenager knivstukket i ryggen.
Ifølge politiet er der ikke »den store meddelsomhed« blandt de øvrige gæster på det multikulturelle spillested. Offeret fortæller, at flere personer slog ham, før gerningsmanden stikker ham ned bagfra.
“Han opdagede først, at han var stukket, da han mærkede, at hans trøje blev tung og våd,” siger en efterforskningsleder fra Københavns Politi.
“Rust tager afstand fra og har nultolerance overfor våben og vold,” siger den multikulturelle natklubejer Morten Varano.
*
I foråret 2013 er der bandealarm på natklubben Rust.
10 indvandrere fra banden Loyal To Familia har indtaget Rust og viser truende adfærd. Politiet bliver tilkaldt, og to fremmede fjender får en bøde.
“Der var ingen problemer, og de fulgte pænt med. De er løsladt nu,” fortæller Københavns Politi til medierne.
*
I 2009 mister en 25-årig mand livet efter et voldeligt overfald på natklubben Rust.
Offeret kommer op at skændes med en gruppe personer, og pakistaneren Waheed Sarwar kaster et ølglas i hovedet på den uskyldige mand. Det medtagede offer får efterfølgende en dødelig hjerneblødning.
Den 31-årige pakistanske voldsmand flygter til sit muslimske hjemland, men ender tre år senere foran en dansk dommer.
“Jeg var lidt beruset. Han (offeret, red.) sagde noget til mig,” fortæller Waheed Sarwar i retten. Der viser sig, at pakistaneren følte sig ‘provokeret’.
Det hele ender med en fængselsdom på fire måneder til pakistaneren for det dødelige voldsangreb. Warheed Sarwar har flere volds- og trusselsdomme bag sig.
*
Natklubben Rust bliver udsat for et brandattentat i 2007.
Natten til den 20. juni slår en hætteklædt mand et vindue ind og sætter ild på garderoben, der udbrænder totalt.
Hele natklubben får omfattende røg- og vandskader, og Rust må aflyse alle planlagte arrangementer og lukke på ubestemt tid.
Efter godt ni måneders genopbygning genåbner natklubben i begyndelsen af 2008.
Det er ikke offentligt kendt om, politiet pågriber en eventuel gerningsmand.
*
I foråret 2006 må politiet tømme natklubben og gaderne omkring Rust. En mand ringer til politiet lørdag aften og fortæller, at der vil sprænge en bombe klokken 22.00.
Det multikulturelle spillested genåbner efter en fire timer lang politiaktion. Myndighederne finder ikke en bombe.
*
En 22-årig palæstinenser knivstikker en mand i ryggen i foråret 2005. Den arabiske gerningsmand er blevet nægtet adgang til natklubben, og den rå knivvold ender med en fængselsdom på et år samt udvisning af Danmark i fem år.
*
I maj 2004 prøver en 36-årig kriminel libaneser at mægle mellem nogle utilpassede indvandrere og en ansat på natklubben Rust. Det får følger.
Efterfølgende forsøger en gruppe maskerede bandemedlemmer at likvidere den 36-årig mand på åben gade i et såkaldt 'drive-by-shooting'.
Gerningsmændene affyrer to skudsalver, og den 36-årige libaneser bliver ramt i balden og venstre ben. En tilfældig forbipasserende 31-årig kvinde bliver ramt i hånden.
Det 36-årige arabiske skudoffer er egentlig udvist fra Danmark, fordi han tidligere er dømt for drabsforsøg. Men han opholder sig i Danmark på ’tålt ophold’, fordi han hævder, at forholdene i Mellemøsten er usikre.
Den 36-årige libaneser, der er dømt for drabsforsøg, er kendt for at være særdeles engageret i indvandremiljøet på Nørrebro, og han har været med til at starte flere integrationsprojekter for unge.
Tilbage i 2004 hører man de samme undskyldninger fra Nørrebros beboere, som man gør i dag:
»Den slags sker alle vegne, men lige så snart det sker på Nørrebro, bliver det blæst op. Her er ikke farligere at bo end så mange andre steder,« tilføjer den naive nabo til skyderiet.
*
I august 2000 afviser en af de ansatte på Rust en kriminel migrant, der ikke må komme ind på natklubben.
Den afviste indvandrer bliver rasende og henter en pistol, som han affyrer mod spillestedet. Ved et mirakel kommer ingen noget til under skuddramaet.
Kort efter skyderiet på natklubben finder politiet i den nærliggende Blågårdsgade en bil indeholdende tomme patronhylstre, der menes at stamme fra skyderiet ved Rust.
*
Det berygtede ‘skuddrab ved Café Rust’ er dog det morderiske voldsorgie, der for alvor sætter natklubben på Danmarkskortet i maj 2005.
En 34-årig palæstinenser, der er ansat som dørmand og vicevært på Rust, bliver opsøgt af en flok aggressive migranter, der vil slå araberen ihjel.
Dørmanden har taget en skarpladt 7,65 mm. pistol med på job og skyder vildt omkring sig mod de bevæbnede indvandrere.
Dørmanden/viceværten fra spillestedet Rust dræber den kriminelle palæstinenser Ammar Mahmud Hasan.
Den muskuløse dørmand ankommer fra Libanon og søger asyl i 1991. Indvandreren er en af de 70 statsløse palæstinensere, der besætter en kirke på Nørrebro og får gennemtrumfet en særlov, der tillader palæstinensiske flygtninge at få asyl i Danmark.
I alt 321 migranter får kollektiv asyl med et pennestrøg som følge af det, man i dag kalder ’Palæstinenserloven’.
Den pistolbevæbnede dørmand (og kombinerede vicevært) får sit danske pas i 1998. Han har en kone samt en lille datter. Han er en erfaren karatekæmper og har en fortid som chauffør for en grønthandler.
Den 34-årige dørmand bliver opsøgt af de voldelige indvandrere, fordi dørmanden har sladret til politiet om et skuddrab.
En iskold likvidering, der finder sted måneden forinden på Christiania.
I april 2005 sniger 15 hætteklædte migranter sig ind på fristaden. De er anført af palæstinenseren Tumana Hasan. Her affyrer de fremmede fjender deres maskinpistoler, og den 26-årige Morten Holmberg bliver dræbt og flere andre såret i en kugleregn.
Den 34-årige dørmand fra Rust hjælper politiet med oplysninger, der fører dem til den bandekriminelle Tumana Hasan og hans medgerningsmænd.
30-årige Tumana Hasan stammer fra en palæstinensisk klan og har fire kriminelle brødre. Tumana Hasan er dømt for vold, våbenbesiddelse og handel med narko. Den naive Københavns Kommune har tidligere haft den kriminelle Tumana Hasan ansat som socialarbejder. Her skulle palæstinenseren hjælpe andre utilpassede indvandrere ud af kriminalitet.
Politiets vidne, dørmanden fra Rust, er mangeårig ven med Tumana Hasan. Og det er Tumana Hasans 24-årige lillebror Ammar, der bliver skudt af dørmanden.
De arabiske venner er kommet yderligere på kant, fordi Hasan-brødrene helt åbenlyst driver hashklubben ‘Guldklumpen’ i en kælder få meter fra natklubben.
Hasan-brødrene er rasende på grund af spillestedets videoovervågning mod gaden, der kan afsløre de fremmede fjenders hashhandel.
Disse episoder fører til det vilde skyderi på Rust, da dørmanden opsøges af Tumana Hasan, hans lillebror og fem andre migranter, der vil gøre regnskabet op.
Den store gruppe indvandrere skriger og slår hinanden. Mindst seks skud flænser luften på Nørrebro.
Dørmanden fra Rust dræber den 24-årige Ammar Mahmud Hasan med et skud i hjertet og rammer storebroren Tumana Hasan med et skud i lysken.
“Han var den rolige type,” fortæller den daværende ejer af natklubben Rust om sin bevæbnede medarbejder.
Senere viser det sig - ironisk nok - at det er den bandekriminelle Tumana Hasan, der har skaffet dørmanden den pistol, som han selv og lillebroren bliver skudt med.
Den palæstinensiske dørmand flygter ned i kælderen under natklubben og låser sig inde i et lagerrum. Politifolk undersøger natklubben, men overser gerningsmanden i kælderen. Først tre timer senere ringer han selv til politiet og lader sig anholde.
Efter de voldsomme begivenheder sætter de kriminelle indvandrere en pris på dørmandens hoved. Udlændingene sværger islamisk blodhævn:
“Det her overlever han ikke,” truer nogle af den afdødes venner. Både den palæstinenske dørmand og hans familie beskrives som reelt fredløse i bydelen.
“Vi ved, at det ligger i kulturen i indvandrermiljøet, at der skal ske noget tilbagebetaling,” siger en drabschef i Københavns Politi.
Politiet sigter den hårdt sårede Tumana Hasan for grov vold, og han varetægtsfængsles i retten, mens han er indlagt på Rigshospitalets 16. etage.
Det får ikke Københavns Politi til at møde op på Rigshospitalet og tage affære.
Samme aften klokken 22.41 stormer fem-seks hætteklædte indvandrere ind på Rigshospitalet og befrier deres ven Tumana Hasan, mens de truer to fængselsbetjente og en sygeplejerske.
De to fængselsfunktionærer er ubevæbnede og er stadig under uddannelse, da de sættes til at bevogte en livsfarlig forbryder på hospitalet.
Den sårede Tumana Hasan flygter til byen Nablus på Vestbredden i de palæstinensiske områder. En ‘flygtning’ flygter hjem til Mellemøsten.
I Danmark tager de islamiske kræfter over. Den kontroversielle imam Abu Laban, der er kendt som en af hovedkræfterne bag Muhammedkrisen, begynder en religiøs mægling om blodpenge mellem de implicerede klaner i parallelsamfundet.
Imam Abu Laban foreslår, at dørmandens familie betaler 200.000 kroner i blodpenge for at få stoppet bandeopgøret på Nørrebro.
»Hvis pengene alligevel skal findes, så skal de ikke nødvendigvis komme fra morderen selv, men det kan også ske som en form for solidarisk indsamling til den berørte familie,« forklarer Abu Laban om de muslimske blodpenge.
De middelalderlige islamiske tilstande er kommet til Danmark og sender rystelser langt ind på Christiansborg.
Den efterlyste Tumana Hasan bliver anholdt i Østrig i november 2005, da han efter godt et halvt år på flugt rejser fra sit hjemland i Mellemøsten.
Den fremmede fjende Tumana Hasan får tre år og ni måneders fængsel for skuddramaet på Christiania og de voldelige optøjer ved natklubben Rust. Hasan dømmes ikke direkte for skuddrabet på Christiania, hvor morderen stadig ikke er identificeret.
Den palæstinenske dørmand fra Rust bliver løsladt. Han slipper for straf, da anklagemyndigheden vurderer, at dørmanden handlede i nødværge mod ‘Hasan-brødrene’ og de andre fremmede fjender.
Dørmanden idømmes dog fem måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse (en straf, der svarer til hans varetægtsfængsling). Han er en fri mand, da dommeren lader hammeren falde.
Den frikendte dørmand lever i dag i udlandet med en ny identitet. Han må ifølge politiet ikke kontakte sine forældre, familie og venner. Han er underlagt et vidnebeskyttelsesprogram, der koster de danske skatteborgere ufattelige pengesummer.
Dørmanden kan efter sigende aldrig vende tilbage til Danmark på grund af de islamiske dødstrusler.
Under retssagen om Rust-skyderiet kommer det frem, at natklubben har hyret et hemmeligt ‘tæskehold’ bestående af migranter, som spillestedet kan tilkalde - typisk når der er uroligheder med voldelige udlændinge.
»De bar ikke uniform med Rust-logo som de øvrige udsmidere, men hjalp til, når der var problemer. Vi gav dørmanden lidt ekstra i løn, og så gav han penge videre til backinggruppen,« forklarer den daværende natklubejer i retten.
Der er tydeligvis tale om ulovlige ansættelsesforhold med ‘sorte penge’ fra natklubbens side.
Tæskeholdet blev styret af den palæstinensiske dørmand.
***
Alt dette er der blevet set igennem fingrene med i snart 30 år.
Københavns Kommune ejer bygningen og udlejer lokalerne til natklubben, selvom klubben er et centrum for drab, vold og overgreb på kvinder i nattelivet.
Natklubben Rust er gået så langt, at den har haft en palæstinensisk pistolmand ansat som kombineret dørmand og vicevært. Mens der blev aflønnet et hemmeligt tæskehold uden afregning til skattemyndighederne.
Københavns Kommune belønner de skandaløse forhold med et nært samarbejde, hvor myndighederne i fællesskab med natklubben kæmper mod ‘racisme’ og ‘våben i nattelivet’.
I Københavns Kommune er den ræverøde naivitet uden sidestykke.
*
Se også Uriasposten
Muslimer fra Danmark jubler over dansk kvindes terror-død
