Friday, 16 November 2018

Fri os fra kontanthjælp: Det lugter af racisme; Aarhus Kommune og Danmarks Radio annoncerede efter særlige hudfarver





Kan man tillade sig at søge efter folk med andre hudfarver eller "etnicitet end dansk" til et tv-program, der slet ikke handler om specielle folkeslag, befolkningsgrupper eller "etniciteter"?

Har hudfarve relevans i forbindelse med et emne, der er så almindeligt som arbejdsløshed, der kan ramme høj som lav uanset hudfarve.

Det spørgsmål står Danmarks Radio og deres økonomiske tv-partner Aarhus Kommune nu overfor.

Danmarks Radio og Aarhus Kommune har indgået et samarbejde om tv-serien Fri os fra kontanthjælp, der skal vise, hvordan Aarhus Kommune på en meget unik og god måde kan få borgerne i arbejde.

En tv-produktion, hvor Aarhus Kommune ifølge tv-producent Thomas Heurlin fra Impact TV betalte "de ekstraordinære omkostninger", der opstod for de medvirkende i udsendelsesrækken. Hvor meget disse ekstraordinære omkostninger beløber sig til, har Thomas Heurlin ikke ønsket at oplyse.

Nu viser det sig, at tv-programmet ikke alene er et mærkværdigt parløb mellem Aarhus Kommune og Danmarks Radio / Impact TV. Der kan også være tale om alvorlige racisme og etnisk forskelsbehandling i forbindelse med Fri os fra kontanthjælp.



Deltagerne måtte kun bo i Aarhus Kommune

For at forstå mekanismen, der i sidste ende afgjorde, hvilke deltagere, der blev udvalgt til programmet, skal vi tilbage til udgangspunktet for programrækken. Til det punkt, hvor man udvælger deltagerne.

Det er tidligere kommet frem, at Aarhus Kommune "støtter" tv-programmet fra Danmarks Radio.

Her ses rulleteksterne, hvor Aarhus Kommunes navn kommer med på grund af den økonomiske støtte til Danmarks Radio.



Partnerskabet mellem Aarhus Kommune og Danmarks Radio / Impact TV var nært ikke mindst i den tidlige del af processen. Man skulle tro, at det var et spørgsmål om at finde de bedste eller "mest arbejdsløse" medvirkende til et tv-program med titlen Fri os fra kontanthjælp. Altså de kontanthjælpsmodtagere med mest brug for hjælp. Men pengene fra Aarhus Kommune satte tidligt sit præg, da deltagerne i programmet skulle findes.

Det var nemlig ikke ligegyldigt, hvor kontanthjælpsmodtagerne havde folkeregisteradresse.

Et opslag på en hjemmeside for bydelen Gellerup i Aarhus viser, at man søgte deltagere til tv-projektet i september 2017.



Men nærlæser man opslaget, kan man se noget meget vigtigt. En mulig medvirkende SKAL have bopæl og folkeregisteradresse i Aarhus Kommune.



Det vigtige i Danmarks Radios tv-program var altså ikke at finde den bedste eller mest interessante medvirkende. Det vigtigste er, at deltagerne skal have bopæl i Aarhus Kommune.

Den kommune, der samtidig betalte de "ekstraordinære udgifter" for de medvirkende.

Havde man fundet en rigtig god medvirkende i for eksempel nabokommunen Randers eller Favrskov, så kunne denne person ikke medvirke i Fri os fra kontanthjælp.



Udvælgelsen sker på baggrund af race og "etnicitet"

Få måneder senere i december 2017 er tv-programmets optagelser i gang. Men man mangler at finde den sidste deltager.

Programmet skal have fire medvirkende kontanthjælpsmodtagere, der følges med kameraer i forbindelse med deres jobsøgning. De tre er på plads. Men Danmarks Radio / Impact TV og deres partner Aarhus Kommune mangler den sidste arbejdsløse deltager.

Men det viser sig, at kravet til den sidste og fjerde deltager ikke blot er, at vedkommende skal være borger i Aarhus Kommune. Den medvirkende skal være "af anden etnisk oprindelse end dansk".

Oversat betyder det, at Danmarks Radio / Impact TV og Aarhus Kommune gerne vil have en særlig hudfave på den sidste medvirkende. Den sidste deltager må med andre ord ikke være hvid.

I lokalavisen "Skræppebladet", der udkommer i blandt andet ghettoområderne Gellerup og Toveshøj i Aarhus, sætter tv-holdet i december 2017 denne annonce i avisen.

Det fremgår af annoncen, at man har fundet de tre andre medvirkende, men mangler den sidste "af anden etnisk oprindelse end dansk".

Reelt betyder det, at Danmarks Radio / Impact TV ikke vil have flere "hvide mennesker" med i Fri os fra kontanthjælp.



Tre "etniske danskere" og en somalisk kvinde

Tv-holdets mission lykkes kort efter annoncen. De finder den somaliske kvinde Hanan Barre på 34 år, der kom til Danmark i 2003. Hun er enlig mor til seks børn, bor i ghettoen Gellerup og har i en lang periode modtaget kontanthjælp.



Hendes bopæl er som ønsket i Aarhus Kommune og hendes etnicitet er ikke dansk.

Så hun opfylder Danmarks Radio / Impact TV og Aarhus Kommunes kriterier perfekt.

De tre andre medvirkende i programmet er alle af "dansk etnicitet" og hedder Jesper Andresen, Trine Vind og Diana Hansen.



Racisme eller etnisk profilering er en alvorlig ting

Baggrunden for dette setup er ret alvorlig. Man må ikke forskelsbehandle på baggrund af for eksempel menneskers race, hudfarve eller etnicitet i Danmark. Det er nedfældet i den danske lov om "etnisk ligebehandling", der sikrer, at netop personer med for eksempel en anden etnicitet end dansk ikke forskelsbehandles.

Det er ikke ulovligt at udvælge medvirkende med anden etnisk baggrund end dansk til tv-programmer som sådan. Men det kræver, at tv-programmet så netop handler om for eksempel etniske minoriteters liv eller lignende. Dette er ikke tilfældet i forbindelse med Fri os fra kontanthjælp. Dette program handler om arbejdsløshed. Noget, der kan ramme alle. Derfor er der intet, der peger henimod, at man skal udvælge medvirkende på baggrund af deres hudfarve og etnicitet.

Det valgte Danmarks Radio / Impact TV og Aarhus Kommune alligevel at gøre i fællesskab i december 2017.



Racisme og forskelsbehandling af etniske grupper i samfundet er en alvorlig ting.

Institut for Menneskerettigheder har prøvet at beskrive den mekanisme, der ligger bag udtrykket racisme.



Noget kunne tyde på, at Danmarks Radio / Impact TV og deres partner Aarhus Kommune er på glatis her. Hvorfor vælge specifikt efter hudfarve og etnisk oprindelse til et tv-program om noget så alment som arbejdsløshed?


Står "røde lejesvende" bag tv-programmet?

Danmarks Radio er tit blevet beskyldt for at være for "rød" i forbindelse med deres udsendelser. Noget kunne tyde på, at det rent faktisk er tilfældet i denne omgang.

Her ses tv-producent Thomas Heurlin fra Impact TV, som Danmarks Radio har betalt for at producere udsendelserne med de arbejdsløse danskere.



Den 59-årige Thomas Heurlin har produceret tv i en årrække og er et kendt ansigt i tv-branchen.

I 2013 modtog han faktisk tv-branchens hæderspris for sit mangeårige virke.

Thomas Heurlin har i Radio24syv 's program "Det vi taler om" erklæret, at han stemmer på Enhedslisten.

Hans politiske baggrund uddybede han i magasiet Zetland i september 2017. Her forklarer Thomas Heurlin, at han oprindeligt er kommunist, og han fortæller, at han har været på en såkaldt "lenin-skole" i Moskva.

I dag betegner han sig dog ikke mere som kommunist, men kalder sig i stedet idealist.

Man kan konstatere, at idealisme i nogle tilfælde lønner sig. Også økonomisk. Thomas Heurlin bor i en kæmpe palævilla i ambassadekvarteret i Hellerup nord for København. Thomas Heurlin er gift med en kvinde på 27 år og havde i september 2017 en au-pair pige, der hedder Joyce.

Her ses herskabsvillaen i Hellerup nord for København. Man kan rent faktisk tjene penge på kontanthjælp. I hvert fald hvis man laver tv om kontanthjælpsmodtagere.



Hvordan den politiske overbevisning og Enhedslisten hænger sammen med ovenstående efterlysning af en "ikke etnisk dansker" uden nævneværdig grund vides ikke.

Enhedslisten tager ved mange lejligheder afstand fra racisme og etnisk profilering.

Tilbage står at tv-producenten Thomas Heurlin for Danmarks Radio har lavet Fri os fra komtanthjælp med støtte fra Aarhus Kommune. Der er både licenspenge og skattekroner involveret i tv-udsendelsen, som danskerne kan følge på DR1



Yderligere har Danmarks Radio, Aarhus Kommune og Thomas Heurlin eftersøgt mennesker af en "særlig etnictitet" til programmerne og måske fokuseret på "etnicitet", hvor det slet ikke var nødvendigt og passende.

Er disse ting i tråd med Danmarks Radios selvopfattelse?

Den redaktør hos Danmarks Radio, der har ansvaret for tv-udsendelsens produktion herunder de forhold, man søger medvirkende efter, hedder Erling Groth. Han er journalistisk redaktør og er den person, der i sidste ende har godkendt, at Danmarks Radios licenspenge kunne kombineres med Aarhus Kommunes skattekroner.



Resultatet kan ses på Danmarks Radio i Fri os fra kontanthjælp, der i fire afsnit viser Aarhus Kommunes indsats på det kommunale jobcenter.


(Tilsendt postering)


Mere om Fri os fra kontanthjælp / Thomas Heurling og Impact TV her:

Fri os fra kontanthjælp: Uigennemskueligt parløb mellem Danmarks Radio og Aarhus Kommune

Producent af Fri os fra kontanthjælp indrømmer: Aarhus Kommune betalte penge til tv-programmer

Thursday, 15 November 2018

Producent af Fri os fra kontanthjælp indrømmer: Aarhus Kommune betalte penge til tv-programmer




Tv-producent Thomas Heurlin poserer.


Licensmidler og kommunal støtte blandet sammen i tv-produktion 

Det viser sig nu, at Danmarks Radio / Impact TV modtog penge fra Aarhus Kommune, så der kunne produceres tv om kommunens kontanthjælpsmodtagere og det kommunale jobcenter.

Det indrømmer tv-producenten Thomas Heulin fra Impact TV nu. Thomas Heurlin fortæller på sin Facebookprofil, at Aarhus Kommune i forbindelse med Fri os fra kontanthjælp har betalt for "ekstraordinære udgifter".


Programmet afslørede selv på premiereaftenen i rulleteksterne, at det var produceret med "støtte" fra Aarhus Kommune. Men på det tidpunkt var det skjult, at der var penge indblandet i den støtte, som Danmarks Radio og Impact TV har modtaget fra Aarhus Kommune.




Nu fortæller tv-producent Thomas Heurlin fra Impact TV, hvad, der ligger bag hans formulering om "støtte".



Fakta er altså, at DR har modtaget økonomisk støtte for at vise kontanthjælpsindsatsen på Jobcenteret i Aarhus Kommune.

Tidligere forsøgte tv-producent Thomas Heurlin ellers at omgås den sandhed ved at erklære, at "selve tv-produktionen er finansieret af DR".



Det viste sig, at Aarhus Kommune altså afholder "ekstraordinære" økonomiske omkostninger i forbindelse med tv-programmet Fri os fra kontanthjælp.


DR-programmer er tidligere blevet lukket på grund af kommunal støtte

Det interessante er, at denne sag er magen til en anden økonomisk DR-sag. I 2017 lukkede Danmarks Radio det populære program Cafe Hack og fyrede værten Søren Dahl. Danmarks Radio forklarede, at programmet havde fået "ulovlig støtte" fra blandt andet kommuner.

Det var ulovligt i forhold til de regler, Danmarks Radio er underlagt.

(Her Politiken i juni 2017)



Af artiklen i Politiken kunne man se, at programmet havde modtaget mere end en million kroner i støtte. Akkurat som i forbindelse med Fri os fra kontanthjælp stammede finansieringen også fra kommuner.



Det var blandt andet Struer Kommune, der betalte 64.500 kroner til programmet.

Den øverste chef for Danmarks Radio - radiochef Gustav Lützhøft - udtalte følgende til medierne efter lukningen af Cafe Hack.

Pointen er, at man ikke må "købe sig til eksponering".



Hvordan hænger det sammen, når Aarhus Kommune har afholdt "ekstraordinære omkostninger" til tv-programmet Fri os fra kontanthjælp? Må Aarhus Kommune i modsætning til Struer Kommune (og andre kommuner) godt købe sig til eksponering?

Her ses Danmarks Radios radiochef Gustav Lützhøft, der lukkede Cafe Hack. Med ovenstående begrundelse.



Jobcentre er en stor udgift

Det er Jobcenteret i Aarhus Kommune, der er Danmarks Radios fokus i Fri os fra kontanthjælp. Aarhus Kommune har en økonomisk interesse i de programmer via deres medfinansiering af programrækken, der lige nu kan ses på Danmarks Radio.

Jobcentrene i Danmark er en betydelig udgift for den danske stats skatteydere. Direktøren for Jobindex hedder Kaare Danielsen. Han estimerede i 2017, at de totale udgifter til danske jobcentre er cirka otte milliarder kroner årligt.

Det er derfor åbenlyst, at Aarhus Kommune har lyst til at vise det arbejde, som deres jobkonsulenter gør.

Men skal jobcentrets penge gå til tv-produktion på Danmarks Radio?





Se også
Fri os fra kontanthjælp: Uigennemskueligt parløb mellem Danmarks Radio og Aarhus Kommune

Wednesday, 14 November 2018

Fri os fra kontanthjælp: Uigennemskueligt parløb mellem Danmarks Radio og Aarhus Kommune





Tv-programmet Fri os fra kontanthjælp løb over skærmen på DR1 mandag aften. Tilsyneladende et harmløst program om blandt andet en somalisk kvinde, der ikke kunne få arbejde og undrede sig meget. Selvom hendes islamistiske klædedragt åbenlyst var det reelle problem.

Programmet er blevet til med støtte fra Aarhus Kommune. Hvordan støtten fra Aarhus Kommune til Danmarks Radio i forbindelse med programmet præcis har udmøntet sig, gives der ikke svar på. Men det vækker selvfølgelig en vis undren, at Danmarks Radio, der hvert år modtager milliarder af skattekroner fra de danske skatteydere, ikke er i stand til at producere tv uden kommunal støtte.

Her ses beviset til sidst i tv-udsendelsen:



Det er ikke muligt at få klarhed over, hvordan kommunen konkret har støttet tilblivelsen af udsendelsen, da Danmarks Radio holder sin økonomi hemmelig for offentligheden.

Men vi ved, at en jobkonsulent fra Aarhus Kommune har taget orlov i mindst et år for at blive ansat under DR's vinger. Her ser vi jobkonsulenten sidde og grine med den somaliske kontanthjælpsmodtager, der er overrasket over, at hun i en årrække har været finansieret af den danske statskasse.



Hvorfor og hvordan støtter Aarhus Kommune et tv-program om kontanthjælpsmodtagere i kommunen? Herunder en 34-årig kvinde fra Gellerupparken, der i flere år har hævet penge fra selv samme kommune?



Og hvorfor og for hvilke midler tager Aarhus Kommunes jobkonsulent orlov og ansættes et helt år i DR?

Hvem har ansvaret for dette cirkus?



Danmarks Radio har ellers tidligere meldt hårdt ud og straffet programmer, der fik penge udefra.

Et af historiens mest populære radioprogrammer Cafe Hack, der var en kæmpe succes især blandt den modne del af befolkningen, blev omgående lukket ned, da man fandt ud af, at programmet havde modtaget penge fra kommuner og firmaer.



Danmarks Radios radiochef - Gustav Lützhøft - skar hårdt igennem, da han fandt ud af, at det ikke kun var DR's penge, der var med til at finansiere Cafe Hack. Her et citat fra Ekstra Bladet:



Man må ikke "købe sig til eksponering " i DR, sagde radiochefen og nedlagde programmet.

Hvad er forskellen, når Aarhus Kommune støtter et program for at få vist kommunens kontanthjælpsmodtagere i bedste sendetid? Og udover det også får en kommunal jobkonsulent ansat i DR i en periode?



Var det ikke bedre om Aarhus Kommunes jobkonsulenter blev ved med at arbejde i kommunen og målrettet forsøgte at få de ledige kontanthjælpsmodtagere i job eller i gang med en uddannelse?


DR gjorde kort proces og fyrede hele holdet bag Cafe Hack for ulovlige pengestrømme og støtte. Hvad vil DR gøre i forhold til det program om kontanthjælpsmodtagere, der sendes lige nu?

Har licensbetalerne ikke krav på et svar?


Staalfilm skriver følgende om udsendelsesrækken på sin Facebookside:

"Efter et års optagelse, vises 1 afsnit af eksperimentet: "Fri os fra kontanthjælp" i aften på DR1 kl 20.45.
Fire modige langtidsledige har lukket os ind i deres verden og i fire programmer følger vi deres kamp for at komme videre i livet - ud af ledigheden og ind på arbejdsmarkedet. Det handler om mennesker, der sidder fast - om mennesker, der forsøger at rejse sig igen. Det er vigtigt, væsentligt og komplekst. Produceret af Impact TV (ved Thomas Heurlin, red.)."



Thomas Heurlin fra Impact TV skriver følgende på Facebook:

"Den danske økonomi stormer frem, men en stor gruppe af langtidsledige er alligevel ikke kommet i job. Hvorfor ikke? Er de dovne og vil forsørges af os andre? Eller er det et udueligt kontrolsystem som spænder ben for sig selv? Vi har sammen med Århus Kommune gennemført et 1 årigt tv-eksperiment, som hvis det lykkedes kan reducere antallet af langtidsledige markant. I aften kl. 20.45 skal du se det på DR1. Og hvis det skal have politisk virkning er det vigtigt at mange ser det. Så del meget gerne dette opslag."


(Tilsendt postering)


Se også
De flygter til Danmark, dræber og flygter hjem igen

Tuesday, 13 November 2018

De flygter til Danmark, dræber og flygter hjem igen





Afghanske Mohammad Ayoub Jahangery er flygtet fra sit hjem i ghettoen Charlotteager ved Hedehusene på Sjælland.

Politiet har fundet Jahangerys kone dræbt i hans lejlighed i Charlotteager.

Historien ser ud til at gentage sig. En flygtning banker på i Danmark og fortæller, at han er forfulgt og har det forfærdeligt i sit hjemland. Men når samme migrant senere begår drab eller grov vold, så flygter han fra Danmark. Oftest til det hjemland han påstod, at han var forfulgt i.

Her er nogen eksempler fra de seneste år.





Klokken var to natten til søndag 11. november 2018, da politiets efterforskere og hundeafdeling troppede op i ghettoen Charlotteager i nummer 48.

Mohammad Jahangerys kone var ikke set siden onsdag, og man frygtede det værste. Fornemmelsen holdt stik, den unge kvinde lå dræbt i en etværelseslejlighed på første sal bag denne turkisblå dør.



Den afghanske migrant, der er opkaldt efter islams profet, var væk og over alle bjerge. Så politiet måtte i retssalen forlange den 27-årige mand fængslet uden, at han selv var til stede.

Det var i denne bygning i Charlotteager, den dræbte kvinde blev fundet.




Charlotteager er et ghettokvarter i Hedehusene tæt på Roskilde på Sjælland. Bebyggelsen har en høj koncentration af mellemøstlige og afrikanske migranter.

Mordet vækker minder

På Facebook, et par dage efter fundet af liget, fortæller en tidligere ansat, hvordan han som ansat ved politiet i Roskilde oplevede dette i 1995. En oplevelse, der ændrede mandens liv totalt. Dette er 23 år siden, men ikke meget har ændret sig trods politikernes utallige "ghettoplaner".



Eksemplerne på kriminalitet er mange i det sociale boligbyggeri Charlotteager:

Her en gang bandeskyderier i 2012 i Charlotteager, hvor indvandrerbanden La Raza spillede hovedrollen ifølge TV 2 Lorry.



Her i 2016, hvor en gruppe indvandrere havde truet og afpresset en 45-årig familiefar og forretningsmand fra lokalområdet.



Her fra marts 2016, hvor en stor gruppe indvandrere møder op og truer en indvandrer i Charlotteager. Den pågældende mand har anmeldt nogle indvandrere for bortførsel og kidnapning, og et kæmpe slagsmål opstår, og en mand stikkes ned med kniv. Da politiet ankommer, finder de en mand bagbundet på et værelse i en kvindes lejlighed.



Nu er politiet altså på jagt efter Mohammad Ayoub Jahangery - mørkt hår, brune øjne og 182 centimeter høj.

Man kan ringe til politiet på 114, hvis man har set ham. Men mon ikke Mohammad er i Afghanistan? Det land han flygtede fra.



(Tilsendt postering)




Se også
To muslimske kvinder valgt til den amerikanske kongres; en palæstinenser og en shariatro somalier skal nu være med til at lovgive i USA

Monday, 12 November 2018

David Trads vil i folketinget, men stiller han op for det forkerte parti?





Journalist David Trads, der også i 2004 forsøgte at blive valgt ind i folketinget for Socialdemokratiet, prøver igen for liste A. David Trads stiller op til det kommende folketingsvalg for Socialdemokratiet.

Spørgsmålet er imidlertid om, David Trads hører hjemme i Socialdemokratiet. David Trads har i en årrække markeret sig i den offentlige debat med asyl- og indvandringslystne synspunkter, der virker langt fra Socialdemokratiet anno 2018, og man får uvægerligt den tanke, at David Trads har mere til fælles med Alternativet og dets vælgere.

Og netop Alternativet har da også hyret den nyslåede socialdemokrat (igen) til at holde tale ved partiets fem års fødselsdag. En fødselsdag, der er udset til at overgå selv partiets to års fødseldag, der ellers blev fejret med maner med en gigantisk champagnefest på Seinen i Paris.

David Trads har i årenes løb leveret en lang række journalistiske fejlskud. Bloggen har ikke plads til at gennemgå alle. Men et sigende eksempel er David Trads' kommentar fra 2015 om de økonomiske gevinster ved indvandring. Få år senere opgjorde Finansministeriet, at indvandring fra ikke-vestlige lande koster samfundet et stigende beløb og i netop 2015 påførte Danmark et tab på 33 milliarder kroner.


Politikeren David Trads fejrer Alternativet 17. november 2018 i København



Programmet for Alternativets fem års fødselsdagsfest afslører, at David Trads holder en af festtalerne på spillestedet Pumpehuset i København.

Efter en velkomsttale af værten går aftenens hovedtaler - David Trads - på scenen sammen med partiets nye kulturborgmester og holder hyldesttale til Alternativet.



Hvad siger Socialdemokratiet og David Trads' ny partikreds til det? Mon ikke David Trads skal slæbe mange kasser øl med til sine valgmøder for at dulme rygtet om, at han reelt hører til hos Uffe Elbæk og Alternativet?



(Tilsendt postering)




Se også
Alternativets champagnegalop