Wednesday, 29 April 2020

Ekstra Bladet skjuler terrorangreb: Trafikulykke eller Islamisk Stat?



Kig godt på denne artikel fra Ekstra Bladet. Får man som læser indtryk af, at nyhedsartiklen omhandler et Islamisk Stat-angreb i Paris?

Ekstra Bladets berøringsangste journalister får begivenhederne omskrevet og eufemiseret, så man som læser får den opfattelse, at der er tale om en trafikulykke, der involverer to politibetjente.

Ekstra Bladet undlader at fortælle, at der bliver fundet en kniv og et brev hos gerningsmanden med ordlyden: “Jeg gjorde det for Islamisk Stat.”

Anerkendte nyhedsmedier, som for eksempel New York Times, beskriver, hvordan gerningsmanden med vilje kører ind i politibetjentene. Og kilder fortæller til New York Times, at bilangrebet skal hævne den ‘palæstinensiske sag’.

Ekstra Bladet er i sandhed blevet islams trofaste velgører i Danmark.


Se også
Pakistaner dræber konen: Tævet ihjel foran børnene

Monday, 27 April 2020

Muslimsk kvindemord: Dansk skønhedsdronning begravet tæt på ‘Terror-Omar’




Telefonen ringer hos Hanne Klimo. Den pensionerede SOSU-assistent får den besked, som alle forældre frygter. Hendes 34-årige datter Aya Bonde Jensen er død.

En betjent fra Midt- og Vestsjællands Politi overbringer beskeden til moderen, der ikke har set sin datter i 16 år.

Omkring årtusindskiftet ser alt anderledes lyst ud for Hanne Klimo og datteren Aya Bonde Jensen. Aya Bonde Jensen vinder en skønhedskonkurrence på Falster efter en overbevisende optræden på catwalken i feriebyen Marielyst. Alt dette får hurtigt en ende.

Den 17-årige Aya Bonde Jensen konverterer til islam, tager navnet Shasmina Noor Khan og gifter sig med pakistaneren Kamran Khan. Herefter afbrydes al kontakt til vantro danske familiemedlemmer og vennekredsen.

Alt drejer sig nu om den pakistanske familie, der driver forretning på Nørrebro. Aya Bonde Jensen bliver indrulleret i et pakistansk parallelsamfund, hvor hun underlægger sig ægtemanden, der strammer grebet om den unge kvinde ved hjælp af vold og social kontrol.

“Jeg forstod ikke, at jeg ikke bare kunne være en lille del af min datters liv. Vi havde jo været hjerteforbundne, og jeg har aldrig troet på, at hun ikke elskede mig. Men vi kunne ikke komme igennem den kontrol og den misere, hendes mand havde syltet hende ind i,” siger Hanne Klimo.

Politibetjenten fortæller Hanne Klimo, at det er tre dage siden, hendes datter døde. Den muslimske familie har ikke værdiget moderen et telefonopkald med de tragiske nyheder om datteren.

Den pakistanske familie tier, selvom de ved, at Kamran Khan er på flugt - og hans kone er død. Klanens muslimske ære står over alt.

På dødstidspunktet bor Aya Bonde Jensen og hendes tre børn i et hus i Osted ved Roskilde, der er ejet af Kamran Khans familiemedlemmer Usman Khan og Farzana Imtiaz Khan. Ægtemanden har adresse på Tuborgvej i Københavns Nordvestkvarter.

Det er uvist om boligkonstruktionen er lavet med henblik på socialt bedrageri. Ægtemanden opholder sig nemlig ofte i huset i Osted, hvor han torturerer Aya Jensen.

Hanne Klimo tager til Rigshospitalet, da hun får beskeden om, at datteren er død. Hun vil se sin afdøde datter en sidste gang.

Aya Bonde Jensens far er død. Faren forsvandt ud af datterens liv, da hun var cirka et år. Derfor støtter Hanne Klimo sig denne dag til datterens barndomsveninde.

Hverken Hanne Klimo eller barndomsveninden er endnu vidende om, at Aya Bonde Jensen er blevet dræbt af den pakistanske ægtemand. Men de to kvinder har deres bange anelser.

Et halvt år før Aya Bonde Jensens død får moderen et uhyggeligt drømmesyn. Hun ser Aya liggende med et ligklæde over sig. Mareridtet er blevet til virkelighed.

“Det må være ham, der har dræbt hende,” tænker Hanne Klimo udenfor kapellet med henvisning til ægtemanden.

Den pakistanske statsborger Kamran Khan er dømt for vold fire gange, og han har afsonet mere end to års fængsel. Alligevel kan den muslimske voldsforbryder uden problemer opholde sig i Danmark.

Hanne Klimo træder ind i kapellet på Retsmedicinsk Institut. Datteren ligger skjult under et hvidt ligklæde.

En betjent har frarådet moderen at se sin afdøde datter. Myndighederne er klar over, at synet af den mishandlede kvinde kan være en hård oplevelse. Da det hvide ligklæde løftes væk fra ansigtet, konfronteres Hanne Klimo med den islamiske kvindevold, som datteren er blevet offer for.

“Det eneste, jeg kunne se, var Ayas ansigt, og havde de bedt mig om at identificere hende, havde det været umuligt for mig. Jeg kunne ikke genkende hende. Hendes hud var helt mørkeviolet og havde også en brunlig nuance,” forklarer moderen

Politiets efterforskning er i fuld gang, og retsmedicinere kortlægger de mange voldsskader, der er overalt på Aya Bonde Jensens spinkle krop. Kvæstelserne er af både nyere og ældre dato.

I kapellet ligger Aya Bonde Jensen helt skaldet. Den pakistanske ægtemand har kronraget hustruen som en del af sin bestialske tortur af hustruen. Hanne Klimo husker, at de tilbageværende hårrester lignede en glorie over datterens hoved.

Hanne Klimo er tom for ord, da hun står ved datterens side. Moderen siger ingenting.

“Hvad gør man, når man står overfor sit døde barn? Jeg aede hende på den ene kind. Den var helt kold. Det var helt uvirkeligt for mig,” fortæller Hanne Klimo.

Men virkeligheden melder sig hurtigt. Dagen efter den tragiske afsked ringer politiet igen. Den pakistanske ægtemand er sigtet for drabet på Hanne Klimos datter.

Aya Bonde Nielsen møder den voldelige Kamran Khan på Nørrebro i foråret 2001. I løbet af kort tid bliver teenagepigen gravid, islamisk gift og sværger troskab til Allah og koranen.

Den pakistanske familie opsluger den danske kvinde, der må sige farvel til sin danske tøjstil, barndomsveninden og alle danske familierelationer.

I stedet får Aya Bonde Jensen tre børn, underkastes sharialovens regelsæt samt en voldelig ægtemand, der overgår selv den værste gyserfilm. De grufulde år i det pakistanske parallelsamfund bliver oprullet, da retssagen mod Kamran Khan begynder i foråret 2020.

“Jeg har set mor blive kastet på gulvet og blive trampet på ansigtet og hænderne til hun blødte. Far blev bare ved,” fortæller Aya Bonde Jensens datter - det ældste af de tre børn

Aya Bonde Jensens datter afbryder flere gange sin vidneforklaring og må sunde sig, mens hun græder og snøfter. Den unge piges forklaring er rystende. Faren tvinger både datteren og hendes to yngre brødre til at overvære, hvordan han gennemtæver deres mor.

Det sker i et sådan omfang, at Aya Bonde Jensens ene øre bliver misdannet og revet halvt af. Til sidst er den forslåede kvinde bundet til en kørestol og ude af stand til at gå selv.

Retssagen mod den pakistanske svigersøn er en barsk omgang for den dræbte kvindes mor. I tavshed lytter Hanne Klimo til vidnerne og holder øje med datterens drabsmand fra tilhørerrækkerne.

Kamran Khan er tavs, da hans teenagesøn indtager vidneskranken:

“Bare du ville tage det hele som en mand,” siger sønnen til faren. Men Kamran Khan benægter alt foran de børn, som han også har slået og mishandlet.

“Det var især hjerteskærende at høre den ældste drengs vidneforklaring. Han var så stærk,” siger Hanne Klimo om sit barnebarn.

En retsmediciner fortæller om undersøgelsen af Aya Bonde Jensens medtagede krop:

“De læsioner hun har haft gennem tiden gav grobund for de organsvigt, de infektioner, den iltmangel, den svækkelse af hjerteklappen og den choktilstand i kroppen, der udløste hendes død,” fortæller den kvindelige overlæge.

Kamran Khan idømmes en forvaringsstraf og efterfølgende udvisning af Danmark for drabet på den tidligere skønhedsdronning Aya Bonde Jensen.

“I et mindre civiliseret samfund ville man måske henrette sådan en mand (Kamran Khan, red.). Det gør vi ikke i Danmark. Jeg er tryg ved, at retssystemet gør det rigtige,” siger Hanne Klimo.

Den 39-årige pakistaner bliver kendt skyldig i at have udsat sin kone for udgangsforbud, indespærringer og kameraovervågning. Men det islamiske voldshelvede stopper ikke der.

Kamran Khan bliver også dømt for systematisk at have mishandlet parrets tre børn og for en række overtrædelser af loven om euforiserende stoffer og våbenloven.

“Den mand skal ikke have mulighed for at finde en anden pige, som han kan slå ihjel,” fastslår Hanne Klimo.

Den pakistanske Khan-klan har i den grad misbrugt danskernes tillid. Den muslimske familie var tæt på Aya Bonde Jensen, da hun blev udsat for grov vold og ekstrem social kontrol af ægtemanden.

Aya Bonde Jensens mor beretter om, hvordan muslimske familiemedlemmer overvåger teenagedatteren i begyndelsen af det voldsprægede parforhold. Desuden havde datteren synlige tegn på vold, men de pakistanske familiemedlemmer forholdt sig passive. Tavsheden er larmende i parallelsamfundet.

Da politiet frigiver liget af Aya Bonde Jensen, er det moderen, der har ansvaret for begravelsen. Alle tre børnebørn var dengang umyndige.

Hanne Klimo er i tvivl, fordi hun ikke ønsker, at datteren skal have en islamisk begravelse:

“Jeg er ikke religiøs, og i min verden skulle hun egentlig brændes og sættes ud i Birkelunden i et paprør sammen med sin far. Men Aya er især sine børns mor, og de er jo muslimske,”siger Hanne Klimo.

De tre børnebørn er halvt pakistanske. Hanne Klimo forbarmer sig og lader familien til datterens drabsmand overtage begravelsen. Det bliver broren til den nu dømte drabsmand, der arrangerer den muslimske begravelse.

På dette tidspunkt er Kamran Khan eftersøgt af politiet. Det er uklart om, familie eller venner i det pakistanske miljø har kendskab til drabsmandens gemmested. Men myndighederne vurderer, at han befinder sig i Danmark på daværende tidspunkt.

Først flere uger senere melder den nu drabsdømte Kamran Khan sig hos Midt- og Vestsjællands Politi, og han kommer bag tremmer.

Hanne Klimo møder sine tre muslimske børnebørn ved begravelsen. Mormoren har kun set den nu 16-årige pige i barnevogn. Og de to drenge på henholdsvis fire og 15 år møder hun for første gang.

Kamran Khan har slået hustruen ihjel og efterladt parrets børn. Derfor er det Lejre Kommune på Midtsjælland, der har ansvaret for de chokerede børn.

Hanne Klimo, børnebørnene og den pakistanske storfamilie befinder sig på den muslimske gravplads i Brøndby. Et arnested for flere berygtede begivenheder.

Tre år før Aya Bonde Jensens begravelse er hundredevis af muslimer mødt op på samme gravplads for at hylde Islamisk Stat-terroristen Omar El-Hussein på hans sidste rejse.

Det er nærmest surrealistisk, at den blonde skønhedsdronning fra Falster ender med at blive stedt til hvile tæt på terroristen Omar El-Husseins grav.

En rejse ind i islams mørke slutter. Alt var dømt til at gå galt, da den smilende provinspige skifter titlen som skønhedsdronning ud med islams mørke shariagevandter.

En tragedie ingen forudså, da teenagepigen i 2000 vandt dommernes hjerter i skønhedskonkurrencen ‘Miss Teen Danmark’ i Marielyst.

Hanne Klimo prøver i dag at opbygge et forhold til sine tre muslimske børnebørn. De fire familiemedlemmer mødes på Aya Bonde Jensens fødselsdag. Her pynter de sammen Aya Bonde Jensens grav.

De tre børnebørn har besluttet, at de aldrig vil se deres far igen. Og Hanne Klimo har også en klar besked til Kamran Khan:

“Han skal aldrig ødelægge sine børns liv igen,” lyder det fra den 65-årige pensionist.





*

Mere om drabet på Aya Bonde Jensen her


Se også
Skal Danmark have sin første muslimske borgmester? Niko Grünfeld 's pakistanske afløser står klar i kulissen.

Saturday, 25 April 2020

Thursday, 23 April 2020

Islamofil journalist: Jeg arbejder for et ‘humanistisk samfund’




Journalist Torsten Cilleborg 's version af et ‘humanistisk samfund’ indebærer mere islam, mere vold og milliardudgifter til udlændinge. En af Torsten Cilleborgs ‘brugbare løsninger’ er at fodre den mediekoncern, hvor han er ansat, med 64,4 millioner skattekroner i mediestøtte hvert år. Reelt arbejder Torsten Janerka Cilleborg for befolkningsudskiftningen, mens danskerne betaler for det ny ‘humanistiske samfund’, hvor indvandrere topper kriminalitets- og voldtægtsstatistikker.


Se også
Tidligere betjent Lars Andersen reagerer: Politiet jaget væk fra Gellerupparken + hvilket udstyr bruger PET

Wednesday, 22 April 2020

Coronakrisen: Sundhedsstyrelsens pressechef Tina Gustavsen hader Nye Borgerlige



Danskerne kæmper lige nu mod den den frygtede Covid-19 virus. Samtidig afsløres en skræmmende politisk slagside hos de danske sundhedsmyndigheder.

Sundhedsstyrelsens pressechef Tina Guldmann Gustavsen erklærer åbent, at hun afskyr Nye Borgerlige.

Dagen efter det seneste kommunalvalg i november 2017 skriver Sundhedsstyrelsens pressechef, at hun ser det som en ‘kæmpe skuffelse’, at Nye Borgerlige får ét mandat ved valget.

Det er Mette Thiesen, der får en plads i byrådet i Hillerød Kommune.

Tina Gustavsens politiske retorik er ikke til at tage fejl af. Pressechefen ønsker den indvandrerkritiske højrefløj hen, hvor peberet gror, fordi de modarbejder masseindvandring.

Sundhedsstyrelsens Tina Gustavsen krydrer sin politiske udmelding med en såkaldt ‘klovne-emoji.’ Et ikon, der giver Nye Borgerliges politikere og vælgere et nedsættende skudsmål.

Nye Borgerliges Mette Thiesen bliver to år senere også valgt til folketinget for Nye Borgerlige.

Sundhedsstyrelsens pressechef Tina Gustavsen har tidligere afsløret politisk modvilje mod højrefløjspartierne Dansk Folkeparti og Stram kurs. Nu kan Nye Borgerlige sættes på pressechefens liste over politiske modstandere.

Der tegner sig et tvivlsomt billede af den øverste danske sundhedsmyndighed, der agerer i et miljø af venstreorienterede holdninger. Sundhedstyrelsens øverste chef - Søren Brostrøm - har tidligere været en del af ledelsen i et kommunistisk parti.

Den ræverøde virus breder sig i det danske embedsværk. Og en vaccine er langt fra klar.

***

Læs om Sundhedsstyrelsens pressechef, der understøtter racismeanklager fra Enhedslisten


Se også Savmordet: Mulig gerningsmand overnattede hos familien Helveg

Friday, 17 April 2020

Chef fra Sundhedsstyrelsen angriber politiker fra Dansk Folkeparti: - Han er et forfærdeligt menneske




Hvis danskerne tror, at sundhedsmyndighederne udelukkende bekæmper den frygtede coronavirus, så tager de fejl.

Bag facaden på Sundhedsstyrelsens monstrøse bygning i København udkæmpes en politisk kamp mod højrefløjen - og specielt Dansk Folkeparti.

Sundhedsstyrelsens magtfulde pressechef Tina Guldmann Gustavsen angriber politikeren Erik Høgh-Sørensen, der er højtplaceret i Dansk Folkeparti:

“Han er et forfærdeligt menneske,” udtaler pressechefen Tina Gustavsen med henvisning til DF’eren Erik Høgh-Sørensen.

Erik Høgh-Sørensen er nordjysk regionrådsmedlem, folketingskandidat og medlem af Dansk Folkepartis magtfulde hovedbestyrelse, der former partiets politik.

Erik Høgh-Sørensen er uddannet journalist. Erik Høgh-Sørensen revser ofte den danske presses røde politiske slagside. En kombination, der får Sundhedsstyrelsens pressechef til at se rødt.

Pressechefen Tina Gustavsen kalder sin politiske modstander for ‘et forfærdeligt menneske’ - på grund af en onlinedebat om danskhed. Tina Gustavsen kaster sig hovedkuls ind i debatten med sit retoriske angreb på Erik Høgh-Sørensen.

Tidligere er det kommet frem, at Tina Gustavsen har kritiseret Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Sundhedsstyrelsen er øverste sundhedsmyndighed i Danmark. En styrelse, der skal sikre alle danskere lige adgang til hjælp i sundshedsvæsenet. Derfor er det stærkt bekymrende, at der er politisk slagside i cheflaget hos Sundhedsstyrelsen.

Den øverste chef i Sundhedsstyrelsen - Søren Brostrøm - har en politisk fortid som en del af ledelsen i et kommunistisk parti. Det er direktør Søren Brostrøm, der i sidste ende holder hånden under pressechefen Tina Gustavsen.

‘De røde’ passer godt på hinanden, når der skal uddeles magtfulde og vellønnede jobs.

Dansk Folkeparti og partiets vælgere kan med rette være bekymret for Sundhedsstyrelsens dømmekraft og ageren midt i coronakrisen.

***

Læs om Sundhedsstyrelsens pressechef, der angriber Dansk Folkepartis asylpolitik, her


Se også
Ekstra Bladets hykleri: Chefredaktør Poul Madsen i sommerhus under coronakrisen

Tuesday, 14 April 2020

Ekstra Bladets hykleri: Chefredaktør Poul Madsen i sommerhus under coronakrisen





Pokalen for årets hykleriske optræden går til Ekstra Bladet og avisens chefredaktør Poul Madsen.

Ekstra Bladet har flere gange revset og hånet ‘eliten’ for at tage i sommerhus og ignorere alle corona-advarsler:

“Eliten er i sommerhus. Arbejderne er sendt i front i krigen mod corona,” står der i Ekstra Bladets spalter. Ekstra Bladet skaber en illusion af, at journalisterne på avisen er på den ‘almindelige danskers’ side.

Men de dobbeltmoralske journalister på Ekstra Bladet ‘glemmer‘ at interviewe deres chefredaktør Poul Madsen. Ekstra Bladets topchef nyder livet i liebhaversommerhuset i det fashionable Nordsjælland - med ung kone, tennis og funklende havudsigt.

Poul Madsen og hans 25 år yngre kone trodser statsministeren og myndighedernes klare melding: Undgå at tage i sommerhus, så du ikke smitter de lokale beboere!

“Jeg har forståelse for, at man gerne vil i sommerhus, men vi har brug for at dæmpe rejseaktiviteten,” siger Mette Frederiksen på et pressemøde.

Poul Madsen og hans elskerinde lægger i efteråret 2018 over fem millioner kroner for det stråtækte luksussommerhus på Lokkebakke i Hundested.

Det er på daværende tidspunkt kun få måneder siden, Poul Madsen har forladt sin ældre hustru efter et ydmygende utroskabsdrama.

Først flere måneder efter millionhandlen med liebhaverhuset i Nordsjælland - bliver den aldrende Poul Madsen gift med den yngre kvinde, der er på alder med chefredaktørens børn.

Ekstra Bladets dobbeltmoral er til at skære tykke skiver af. Det sande hykleri er lige foran de galpende journalisters svigtende nyhedsnæser.

Som sædvanlig freder de danske journalister sig selv. Og mørkelægger hykleriet i mediebranchen. Det er altid nemt at rette det journalistiske skyts mod andre.

*

Læs om chefredaktør Poul Madsens dampende utroskab med den 25 år yngre elskerinde her


Se også
Påskedag: Muslimsk hærværk på folkekirke - Mette Frederiksen er tavs

Monday, 13 April 2020

Påskedag: Muslimsk hærværk på folkekirke - Mette Frederiksen er tavs





Natten til søndag bliver der begået hærværk mod en dansk folkekirke. Vejleå Kirke ligger i Ishøj Kommune, og gerningsmandens budskab er islamisk:

“Der er ingen anden gud end Allah. Vi overtager Danmark,” står der på kirkens facade påskesøndag.

Påsken er den altoverskyggende kristne højtid. Så det er ekstra skærpende, at hærværket rammer netop denne dag.

Da en moske i København rammes af et lignende hærværk i januar 2020, eksploderer muslimer og venstrefløjen i et fælles hylekor af fordømmelse. Der er angiveligt ingen grænser for de ‘angreb‘, som muslimer må tolerere i Danmark.

Den hærværksramte moske er finansieret og opført af det diktatoriske sharia-styre i Qatar. Selv statsminister Mette Frederiksen kommer den islamistiske moske til undsætning:

“Det gør mig trist at læse, at en moské i København er blevet udsat for hærværk. De hadefulde ytringer, der er skrevet på moskéens facade, hører ingen steder hjemme i vores samfund. Det kan jeg kun tage skarp afstand fra,” erklærer en stålsat Mette Frederiksen.

Påskedag er der fuldstændig tavshed fra Mette Frederiksen. Et døgn efter hærværket mod folkekirken er statsministeren stadig i flyverskjul.

Mette Frederiksens tavshed signalerer, at kristne borgere må finde sig i nedværdigende trusler.

Ishøj Kommune er kendt for sit enorme antal muslimske indvandrere. Danmarks Statistik oplyser, at op mod 40 procent af Ishøjs borgere er migranter, der kommer fra primært muslimske lande.

Befolkningsudskiftningen kører på fuld tryk i indvandrerkommunen. Hver gang der bliver født tre børn i Ishøj Kommune, har to af disse en mor, der enten er indvandrer eller efterkommer.

‘Vi overtage Dinmark’ står der på kirkens facade. Det kan meget vel blive virkeligheden i en nær fremtid.


Se også
Ekstra Bladets hykleri: Chefredaktør Poul Madsen i sommerhus under coronakrisen

Pakistans repræsentant i folketinget revser Dronning Margrethe

Sunday, 12 April 2020

Pakistans repræsentant i folketinget revser Dronning Margrethe




Det muslimske folketingsmedlem Sikandar Siddique er rødglødende af islamisk raseri på Danmarks statsoveroverhoved.

Den pakistanske velfærdsmigrant kalder det groft, uansvarligt og decideret vildledende, at Dronning Margrethe vover at tale Sikandar Siddique imod, når det gælder pakistanerens obskure klimapolitik.

“Er 250 millioner klimaflygtninge ikke en katastrofe?” raser Sikandar Siddique, der dagligt arbejder for at få flere muslimske velfærdsmigranter til Danmark.

Sikandar Siddique har det øjensynligt svært med, at kvinder udtaler sig i offentlige sammenhænge. Dette kan skyldes Sikandar Siddiques fundamentalistiske baggrund. Det er velkendt, at kvinder er mindre værd i muslimsk kultur.

Sikandar Siddique er tidligere blevet kædet sammen med den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir. Her praktiseres der streng kønsopdeling, og islamisterne arbejder målrettet mod et islamisk kalifat i Danmark.

Den pakistanske indflydelse i Danmark stiger dag for dag - og rammer nu også kongehuset.

***

Muslimske Sikandar Siddique er tidligere blevet beskrevet som ‘politisk hjernedød’ af en Venstre-politiker


Se også
Muslim, der politianmeldte Mette Thiesen, har søgt dansk julehjælp

Saturday, 11 April 2020

Det Nordkorea du kender




Øverst ser du den danske sundhedsminister fra Socialdemokratiet, der er mødt op i Københavns Lufthavn. Her opfører han et lille skuespil til ære for pressen, mens han flytter nogle papkasser med medicinsk udstyr, så han kan virke hårdtarbejdende og folkelig.

Den statskontrollerede danske presse filmer og viderebringer budskabet.

Nederst ser du den nordkoreanske leder fra Koreas Arbejderparti, der er mødt op på en lokal fabrik. Her opfører han et lille skuespil til ære for pressen, mens han arbejder ved virksomhedens transportbånd, så han kan virke hårdtarbejdende og folkelig.

Den statskontrollerede nordkoreanske presse filmer og viderebringer budskabet.


Se også
Jyske Fatima fortæller om friheden ved niqab

Jyske Fatima fortæller om friheden ved niqab





Facebook censurerer islam-satire

Tilsendt postering fra Esther Beatrice Frostholm Hjort:

"Denise Rostgaard uploadede i går en islamsatirisk video om figuren Fatima fra Lemvig, der fortæller om FRIHEDEN ved at bære niqab. Et tydeligt satirisk islæt, hvor videoen allerede i titlen udstiller paradokset.

På 12 timer blev videoen set over 65.000 gange, delt mere end 1500 gange og den skabte røre i den humor - og kritikforbudte islamiske andedam med 3000+ kommentarer.

Ekstra Bladet skrev om videoen og interviewede Denise Rostgaard i går aftes. Videoen skabte nemlig så meget debat om et klokkeklart tabu og ramte så tæt på sandheden, at den danske journaliststand var i tvivl om videoens ægthed.

Forståeligt nok, da .slam som bekendt er så ekstrem en ideologi, at det er svært at udstille den som mere forrykt, end den er i forvejen.

I en afstemning på Ekstra Bladet har læserne tilkendegivet deres mening om den islamsatiriske video, hvor størstedelen - 65 procent - mener, at videoen “gør det helt rigtigt”.



Men majoritetens stemme og demokratiets ret er som bekendt sat ud af spil på den diktatoriske og islamofile platform Facebook, som nu har slettet den islamsatiriske video om Fatima fra Lemvig.

I samme håndevending som den digitale overmagt har censureret islamsatirikeren Denise Rostgaard, så har Facebook også helt lavpraktisk adfærdsreguleret Denise Rostgaards færden på det antisociale medie ved at tildele hende syv dages Facebookkarantæne som straf.

Begrundelsen for censuren og fjernelsen af ytringsfriheden er:
“Dette opslag strider imod vores regler for seksuel udnyttelse af voksne”.

Hvordan og hvorledes reglerne bliver brudt, eller hvilke voksne, der bliver udnyttet seksuelt i den ikke-seksuelle video, uddyber Facebook ikke.

Denise Rostgaard udtaler fra sin dunkle Facebook-fangekælder igennem en ekstern kilde:

“Der er to interessante aspekter ved, at Facebook censurerer videoen.

Først og fremmest fortæller det, at Facebook ikke tillader islamisk satire.

Men jeg kan også konkludere, hvilket i øvrigt er ret betryggende, at Facebook anerkender, at niqab'en undertrykker kvinders seksualitet. Det er ihvertfald Facebooks umiddelbare grund til at fjerne videoen, at den 'strider imod regler for udnyttelse af voksnes seksualitet'.”

Den satiriske video om Fatima fra Lemvig, der knuselsker sin kvindeundertrykkende niqab, kan stadig ses på Youtube, hvor den er uploadet af brugeren “No Name”, som er en kanal, der ejes af den fra Facebook permanent bandlyste Søren Grinderslev.

Videoen kan også stadig ses i forbindelse med Ekstra Bladets interview med Denise Rostgaard, som Facebook endnu ikke har slettet hyperlinket til."


Se også
Coronakrisen: Stor muslimsk forsamling begraver knivoffer

Friday, 10 April 2020

Coronakrisen: Stor muslimsk forsamling begraver knivoffer



Medierne bugner med tragiske historier om danske familier, der på grund af coronakrisen må begrave deres afdøde alene og i stilhed. De efterladte må ikke engang bære kisten ud af kirken.

Anderledes ser det ud med de muslimske medborgere, der trodser coronakrisens forsamlingsforbud og gør, som det passer dem.

Omkring 100 muslimer var skærtorsdag forsamlet på den islamiske begravelsesplads i Brøndby.

Her stimler de fremmødte tæt sammen for at begrave en 31-årig mand, der mandag eftermiddag, ifølge politiet, blev stukket ihjel af den 21-årige Mohamad Youssef Khalil.

Selv ikke coronavirus og påbud om smittefare kan holde de mange muslimer væk fra mindehøjtidligheden.

Politifolk fra Københavns Vestegns Politi overvåger endda den smittefarlige islamiske begravelse:

»Når et drab kan være banderelateret, så er vi altid til stede til begravelserne,« siger politiinspektør Mogens Lauridsen.

Den berøringsangste danske ordensmagt vælger IKKE at påtale den store muslimske menneskemænge, da det omfattende forsamlingsforbud er indrettet sådan, at det ikke omfatter islamiske begravelser.

Myndighederne viser endnu engang en knælende attitude overfor utilpassede mellemøstlige migranter. Selv under den største samfundskrise siden Anden Verdenskrig.

Danske biskopper har i øvrigt opfordret til, at så få som muligt deltager i begravelser under coronakrisen. Desuden er de kristne påskegudstjenester i danske kirker aflyst på grund af smittefaren.

Statsminister Mette Frederiksen og sundhedsmyndighederne er tavse om den muslimske menneskemængde, der forsamler sig under coronakrisen.

***

Den samme islamiske begravelsesplads er berygtet for at have huset bisættelsen af Islamisk Stat-terroristen Omar El-Hussein.

I februar 2015 deltager mange hundrede muslimer i terror-begravelsen i Brøndby. En af deltagerne er i familie med det arabiske folketingsmedlem Naser Khader.


Se også
Radio24syv 's propaganda: Studieværts ægtemand får lov at håne Rasmus Paludan og Stram Kurs

Tuesday, 7 April 2020

Pakistaner dræber konen: Tævet ihjel foran børnene






Igennem 15 år har velfærdsmigranten Kamran Khan beriget danskerne med ekstrem vold og overgreb på sin hustru og sine børn.

Det hele kulminerer i efteråret 2018, da en 34-årig kvinde ligger dødeligt såret i en ambulance på vej til Rigshospitalet. Hendes skader er så omfattende, at hendes liv ikke står til at redde.

39-årige Kamran Khan, der er pakistansk statsborger, har ifølge politiet indespærret kvinden i et voldshelvede i månederne op til hendes død.

Pakistaneren tvinger endda sine børn til at se på, mens han tæver livet ud af deres mor.

“Det er en meget grim og ulykkelig sag på alle måder,” siger anklageren i sagen, Rune Rydik.

Den voldsberusede Kamran Khan slår sin 34-årige hustru overalt på kroppen med flad hånd og knyttet næve. Pakistaneren gennembanker sit forsvarsløse offer med en økse, et aluminiumsbat, en skruemaskine, en hammer og andre slagvåben.

Kvinden bliver offer for den særlige patriarkalske voldskultur, der er velkendt i islamiske lande. Her er kvinder mindre værd end mænd. I flere muslimske lande er kvindedrab og vold en integreret del af retssystemet. Denne kultur er blevet bragt til Danmark igennem de seneste årtier

Politiets beskrivelse er næsten ubærlig. Den 39-årige Kamran Khan tramper hustruen i hovedet, så hendes ene øre delvist bliver revet af. Den aggressive indvandrer skyder konen med en strømpistol og kronrager hende. Ydmygelsen er total.

Omkring midnat 1. oktober 2018 slipper Kamran Khan for alvor sin blodrus løs på hustruen. Han slår hende med knyttede næver, griber om hendes strube, løfter hende op og rusker hende voldsomt.

Kvindens liv er ved at ebbe ud, og Kamran Khan ringer 112, men tør ikke at tale med alarmcentralen. Pakistaneren giver telefonen til sin datter

Parret har tre børn på henholdsvis fire, 15 og 16 år. Det er den ældste datter på 16 år, der må tale med myndighederne:

“Jeg ringer angående min mor. Hun er gået i choktilstand,” lyder det i nødopkaldet fra teenagedatteren.

Datteren lyver, angiveligt under trusler fra den voldelige far, om det voldsomme optrin. Hun fortæller, at moren har slået sit hoved ind i en vask og er faldet ned ad en trappe et par dage inden.

“Hun svarer mig ikke, men trækker bare vejret,” fortæller datteren i telefonen med panik i stemmen.

Kort tid efter ankommer ambulancen. Den 34-årige kvinde bliver kørt til Rigshospitalet, hvor hun dør klokken 17.20 den følgende dag.

Obduktionen af den 34-årige mor viser 48 forskellige tegn på vold - blandt andet underhudsblødninger, ar i ansigtet og akut betændelse samt svamp i begge lunger.

Gennem en periode på 15 år er kvinden ifølge myndighederne blevet udsat for vold på skiftende adresser i København, Pakistan og Midtsjælland.

Der er ikke krig eller hungersnød i Pakistan. Alligevel har danske politikere importeret en pakistansk drabs- og voldsmand af værste karakter.

Politiet mener ikke, at Kamran Khan udelukkende er kvindemorder. Pakistaneren giver den også som kynisk børnemishandler, der begår forfærdelige overgreb på parrets børn.

Den 15-årige søn bliver, fra han er cirka fire år, slået med et træbat, et bælte og en flaske. Han bliver desuden skudt med en såkaldt ‘hardball-pistol’ og overdænges med lussinger og knytnæveslag.

Den 16-årige datter får lussinger og bliver tævet i hovedet med en fjernbetjening, indtil hun bløder

Parrets mindste barn på fire år har fået lussinger næsten fra fødslen.

Politiet finder fire peberspray, en halskniv, et knojern, fire ladte gaspistoler og dopingmidler i Kamran Khans hjem i Osted på Midtsjælland.

Der bor 25.949 pakistanere i Danmark. Den pakistanske indvandring tager til i 1960’erne og 1970’erne på grund af mangel på ufaglært arbejdskraft. I de næste årtier stiger antallet af pakistanere voldsomt i Danmark i forbindelse med de berygtede familiesammenføringer.

Sammen med den pakistanske indvandring følger bagsiden af den muslimske kultur. Eksemplerne er mange og skræmmende:

I 2005 bliver den 18-årige pakistanske kvinde Ghazala Khan myrdet. En stor gruppe pakistanere konspirerer om at redde en muslimsk families ære. I alt deltager ni personer i æresdrabet på Ghazala Khan.

I 1995 bliver en 25-årig pakistansk mand likvideret af sin svigerfamilie i København. Drabsofferet har vanæret familien.

I 1996 bliver en pakistansk kvinde dræbt af sine to brødre i København. Drabsofferet vil ikke længere bo hos sin mand.

I 1997 får en 20-årig pakistansk kvinde skåret halsen over af sin storebror. Kvinden nægter at leve i et tvangsægteskab med sin fætter. Drabet bliver overværet af flere familiemedlemmer.

I 2003 bliver en pakistaner beskudt af en 19-årig pakistaner i Aarhus. Offeret er gift med den 19-årige pistolmands søster. Skyderiet er et forsøg på at genoprette den pakistanske families ære.

I 2019 bliver en 26-årig pakistansk mand dømt for at have voldtaget og mishandlet sin ægtefælle i Storkøbenhavn over en femårig periode.

Den nedslående liste med den tvivlsomme pakistanske ‘kulturberigelse’ fortsætter i det uendelige.

I foråret 2020 nægter den drabssigtede Kamran Khan sig skyldig i alle anklager om hustruvold og børneovergreb. Den pakistanske statsborger “bestrider” ikke at have udøvet vold mod sin kone.

***

Lige nu arbejder det pakistanske folketingsmedlem Sikandar Siddique på at få fløjet 300 pakistanere til Danmark. Sikander Siddique har en fortid hos den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir. Mere om sagen her.

*

Læs journalist Torsten Ruus 's omtale af drabssagen hos Ekstra Bladet

*

UPDATE

Kamran Khan er netop blevet idømt forvaring og udvist af Danmark for bestandig.


Se også
20-årig bandekriminel dræbt i Rungsted: Den dræbtes far arbejdede med 'kriminelle unge' i kommunen