Sunday, 15 September 2019

Elev, der kritiserede forholdene på Sydkysten Gymnasium i Ishøj, er blevet smidt ud



En ældre sag fra bloggen Ballet Magnifique:


"Han stod til at blive student om en måned. Men en ung mands Facebookopslag om forholdene på Sydkysten Gymnasium i Ishøj, hvor den unge mand var elev, har kastet ham ud i et helt igennem surrealistisk hændelsesforløb.

Få dage efter sit Facebookopslag, der var kritisk overfor de muslimske elevers opførsel, blev eleven kaldt til samtale hos gymnasiets ledelse, der meddelte den unge mand, at han blev bortvist fra gymnasiet i en kortere periode.

Knap var den unge mand kommet hjem fra samtalen på gymnasiet, før han blev anholdt af politi bevæbnet med maskinpistoler. Politiet frygtede, at den unge mand havde i sinde at begå et skoleskyderi. En formodning, der senere viste sig ikke at have hold i virkeligheden. Formodningen var blandt andet baseret på rygter om, at den unge mand var set med en pistol på gymnasiet. Disse rygter var muligvis sat i omløb af muslimske studerende.

Efter anholdelsen af den unge mand sad han fængslet i 14 dage i isolation, inden han blev løsladt. Skoleskyderdelen af anklagen er droppet. Tilbage står to anklager for trusler. Om der overhovedet er tale om trusler, og om det er den unge mand, der står bag disse, vil først blive klarlagt ved en kommende retssag.

Udenfor i friheden ventede en ny ubehagelig overraskelse på den unge mand. Sydkysten Gymnasium - ved vicedirektør for NEXT-uddannelse København, Daniel Blum - meddelte i et brev til den unge mand, at han havde meldt manden ud af Sydkysten Gymnasium.

"Du har været til samtale angående opslag på Facebook, der er uforenelige med vores værdier og vores studie- og ordensregler. Det forventes, at du som elev på gymnasiet, udviser en almindelig ordentlig adfærd, og at du omgås andre med respekt, ligeværdighed og tolerance.

Dine opslag på Facebook og din adfærd over for andre elever og ansatte er en grov overtrædelse af vores Studie- og ordensregler, og du bliver derfor pr. dags dato (23. april 2018, red.) udmeldt (smidt ud, red.) fra Sydkysten Gymnasium," skriver Daniel Blum blandt andet i brevet til den unge mand.

Efter at have skrevet om problemerne på Sydkysten Gymnasium, blev den unge mand i øvrigt truet af sin medstuderende Ümit Görkem Kitir, der via Facebook sendte følgende besked til ham:

"Hvis jeg fanger dig udenfor skolen, er du på røven, din lille luder. Hvad blander du min mor ind for, koran ik lad mig fange dig"

Hvorvidt politiet har rejst sigtelse mod Ümit Görkem Kitir for at true vides ikke. Det vides heller ikke om, Sydkysten Gymnasium og Daniel Blum har foretaget sig noget som opfølgning på Ümit Görkem Kitirs trusler."




Brev fra Daniel Blum. Detalje.




Dokumentation af Ümit Görkem Kitirs trussel, der blev fremsendt til den unge mand i kølvandet på, at den unge mand havde kritiseret forholdene på Sydkysten Gymnasium i Ishøj.

*

Daniel Blum er i dag direktør / ejer VIZPER, der arbejder med "lederudvikling, teamudvikling og organisationsudvikling indenfor uddannelses-, dagtilbuds- og sundhedsområdet."


Vizper skriver på sin hjemmeside:

"For vores fælles fremtid er det helt afgørende, at vi har gode uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner og et velfungerende sundhedsområde.

Dette kræver både dygtige medarbejdere og gode organisatoriske rammer, men det kræver også gode ledere, der kan lede og udvikle deres organisationer i dialog, tillid og samarbejde, og under hensyn til faglighed, kultur og værdier. Samtidig kræver det en forståelse for at sætte mennesket først.

Det stiller derfor høje krav til den professionelle rådgiver om, at vedkommende har den nødvendige faglige viden på området, har viljen til at gennemføre konkrete resultater sammen med lederen, lederteamet eller hele organisationen.

At vedkommende har visioner for uddannelsesområdets, børneområdets og sundhedsområdets fremtidige muligheder og som arbejder med ledelsesudvikling og organisationsudvikling med forståelse og respekt for områdernes kulturer og værdier.

Derfor VIZPER"


Se også

Danmarks første ‘altanpige’? Muslimer smider knivstukket etnisk dansk kvinde ud fra altanen.

5 comments:

  1. Sikke en hyggelig type ham Daniel Blum er... Han vil simpelthen vejlede andre folk i styrelsen af offentlige institutioner, via VIZPER. Vor herre bevares. Lad dette være en advarsel om hans inkompetence.

    Vi kan kun håbe og bede om, at han aldrig nogensinde udsætter andre uskyldige danske unge for samme omgang.

    ReplyDelete
  2. Kan du huske d. 16 april 2018?

    Her blev min person anklaget for planlægning af skoleskyderi af det gymnasium jeg gik på.
    Next sydkysten gymnasium i Ishøj.

    Alting pga. Jeg havde kritiseret gymnasiets indlæringsmiljø, så skulle jeg gå igennem et surrealistisk hændelsesforløb.

    Her kan man høre om forløbet, lige efter jeg kom ud af varetægtsfængslingen.

    http://www.nordensgraense.com/jeremy-meilhac-om-skoleskyderiloegnen-og-sydkysten-gymnasium-nordens-graense-28-09-2018/

    Grundet retssagens forløb har jeg ikke tidligere kommenteret på hele episoden.

    Der vil i det kommende stykke tid udkomme endnu en podcast episode med Anders Kjær, hvor vi begge lige har været i byretten. Og der vil udkomme to videoer. En lige efter episoden og en optaget for et par måneder siden.

    ReplyDelete
  3. Nu er den første video ude:
    https://www.youtube.com/watch?v=w4scWxu6hQM

    ReplyDelete
  4. Med Jérémy Meilhac i Glostrup byret – (28/10/19)

    http://www.nordensgraense.com/med-jeremy-i-glostrup-byret-28-10-19/

    ReplyDelete