Wednesday, 27 February 2019

Dobbeltmordet på Lærkevej: Når der kommer muslimer, så kommer der æresdrab





Dengang islam kom til Danmark: Æresdrab, kidnapning og en gravid 14-årig.

I begyndelsen af 1970'erne havde danskerne slet ikke mærket islams aftryk på deres land endnu. De første såkaldte "gæstearbejdere" var begyndt at komme til landet, og med dem kom de mellemøstlige tilstande, vi desværre kender så godt i vores nutid.

Dette er historien om en tyrkisk mand, der kom til Danmark og bragte islams shariakultur og æresbegreber med sig.

En historie om en lille dansk pige, der blev gravid to gange og senere blev tilbageholdt af en familieklan i Tyrkiet. En historie, der kulminerer med et makabert dobbelt-æresdrab plus to drabsforsøg. Alene fordi den tyrkiske mands muslimske ære var blevet krænket af en fredelig kernefamilie fra Sønderjylland.


"Gæstearbejder" med lyst til en ung blond pige

Vi er i de tidlige 1970'ere i Danmark. Det et kun er halvt år siden, at mennesket i skikkelse af den amerikanske astronaut Neil Armstrong har indtaget månen, Vietnamkrigen raser og kongen på Amalienborg hedder Frederik IX.

Tyrkeren Nevzat Denizli kommer til Danmark for arbejde. Han er en stille type og får arbejde på Ribe Jernstøberi ligesom flere andre muslimske mænd, der kommer til Danmarks ældste by.

Det vækker stor postyr, at de mange fremmedarbejdere indtager en gammel bygning i byen som deres bopæl. Flere af mændene er fra den tyrkiske by Emirdag, som også er Nevzat Denizlis hjemby. Senere skal denne tyrkiske by blive et centralt sted i denne skæbnehistorie.

Her ses tyrkiske gæstearbejdere i Ribe. Den almindelige betegnelse i den danske befolkning blev dog hurtigt "fremmedarbejdere".



Datidens unge kvinder, der i dag kendes som 'venligboere', prøver at underholde og byde de mellemøstlige mænd velkommen til Sønderjylland. Men må give op, fordi mændene ikke vil lære det danske sprog og ikke interessere sig for kulturen i det land, hvor de tjener deres løn. Lysten til at integrere sig er på nulpunktet - også i 1970'erne.

Udlændingene er utilfredse med jobbet på jernstøberiet. De vil gerne have det "gode arbejde". Men grundet fremmedarbejdernes dårlige kvalifikationer kan de ikke indtage de krævende jobfunktioner. Faktisk antyder de tyrkiske mænd, at de bliver "udnyttet", og at der kan ligge en form for "racisme" bag.

Her i begyndelsen af 1970'erne skimtes de første forsøg fra migranternes side på at kræve positiv særbehandling. Desuden kan man allerede her se tegn på, at "racismekortet" hives frem for at tiltvinge sig en fordel i velfærdsdanmark. Denne kommunikationsstrategi har overlevet på fuld styrke helt op til nutiden.

Når tyrkiske Nevzat Denizli holder fri fra jernstøberiet, går han på kærestejagt blandt de jyske piger i området. Hurtigt kaster han sine øjne på den meget unge Jette Thomsen, der kun er 13 år på det tidspunkt.

Den lille pige bor på idylliske Lærkevej i Bramminge med sine forældre Tove og Bjarke samt sine tre brødre. (I dag hedder byen Bramming)

Forældrene opfatter den muslimske mand som deres datters "ven", og familien lukker den eksotiske mand fra Tyrkiet ind i deres liv. De kender intet til islam, ærebegreber og Mellemøsten. Det skal senere blive skæbnesvangert og ændre familien for evigt.

Muslimsk ære, sharia og hævntørst er kommet til Jylland sammen med fremmedarbejderne fra Tyrkiet.

Herunder ses den tyrkiske fremmedarbejder Nevzat Denizli, der hurtigt fik øje på en 13-årig dansk pige, som han havde seksuel lyst til.



14-årig datter bliver gravid med fremmedarbejderen

Nevzat Denizli og den unge Jette Thomsen indleder et reelt forhold trods hendes unge alder, og snart er den nu 14-årige pige gravid. Forældrene er forfærdet over, at den ældre tyrk har gennemført samlejer med deres mindreårige datter. Tove og Bjarke Thomsen hjælper deres unge datter, og hun får en abort. Hvilket gør den tyrkiske mand rasende.

På trods af at den seksuelle lavalder i 1930 er blevet fastlagt til 15 år, så er den tidlige danske berøringsangst skyld i, at man ikke melder den tyrkiske mand til politiet, selvom han har hang til sex med en meget ung pige. Det man i dag kender som pædofili.

Rækkehusidyllen i Bramming fortsætter dog efter aborten, og Nevzat Denizli har ikke opgivet sit seksuelle forehavende med unge Jette Thomsen. Trods forældrenes skepsis fortsætter den tyrkiske mand med at se deres datter og har sex med hende. Det resulterer senere i, at den nu 15-årige Jette Thomsen bliver gravid igen, og den tyrkiske mand forlanger, at hun beholder barnet.

Nevzat Denizli prøver at tage magten over den måbende jyske familie. Han bestemmer, hvem Jette Thomsen må se, og hvornår hun må forlade rækkehuset i Bramming. Nevzat Denizlis muslimske verdenssyn dikterer også, at forældrene ikke må gå tur med deres nu gravide datter.

Forældrene fortæller senere til pressen, at Nevzat Denizli derimod selv gør, som det passer ham og går i byen, som han vil. Mandens rolle er at dominere, og kvinden skal underkaste sig ham.

Tove og Bjarke Thomsen er chokeret. De kendte intet til islam og det "eksotiske Tyrkiet". Nu er det hele kommet meget tæt på!

Danske politikere har i begyndelsen af 1970'erne åbnet døren på vid gab for ikke-vestlig indvandring. Politikeren Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet råber vagt i gevær i disse år, men ingen lytter til ham. Han bliver udskammet og kaldt fascist. Præcis samme retorik som venstrefløjen bruger i Danmark anno 2019.

Herunder ses det dansk-tyrkiske par - Jette Thomsen og Nevzat Denizli.



Tilbageholdelse hos tyrkisk klan

Den sociale kontrol over familien, der udføres af Nevzat Denizli, bliver mere og mere omfattende. Det ny muslimske overhoved i den jyske familie forlanger, at hans kommende barn skal fødes på tyrkisk jord i hans hjemby. Han udtrykker klart, at han og den tyrkiske klan har retten til det kommende barn.

Forældrene har nu fået nok og prøver at overtale deres datter til at opgive sit forhold til den muslimske mand. De er rædselsslagne over den ny "kultur", som datidens politikere har lukket ind i Danmark.

Jette Thomsen er sat til at føde på en klinik i februar 1972. Men i begyndelsen af januar lægges der et hårdt pres på den højgravide pige. Nevzat Denizli kræver, at Jette Thomsen skal rejse ned til hans klan i den tyrkiske by Emirdag, der ligger 400 kilometer udenfor Istanbul.

Nevzat Denizli fornemmer forældrenes afstandstagen til hans islamiske planer med deres unge datter. Han giver straks Jette Thomsen penge og beordrer hende på et tog til Hamburg, hvorfra hun skal tage et fly til Tyrkiet, hvor hans familieklan vil modtage hende.

Den rædselsslagne unge pige gør, som den ældre tyrkiske mand forlanger, og 10. januar 1972 forsvinder 15-årige Jette Thomsen fra Danmark for kort tid senere at dukke op i den tyrkiske by Emirdag.

I 2019 er sådanne hændelser blot endnu en sag i bunkerne på socialkontoret i de danske kommuner. Men i 1972 kommer sådan en sag på forsiden af aviserne.

I Danmark kender man endnu ikke til sharia og mellemøstlig kultur, og læserne overraskes nemt i 1972.




Jette Thomsen bliver tilbageholdt af tyrkisk klan

Nevsat Denizli har fået den gravide danske pige sendt til Tyrkiet og vil samtidig afslutte sin tid i Danmark og vende hjem til familien i Tyrkiet.

Det danske politi er endnu ikke berøringsangst overfor muslimske migranter i 1972, og korpset anholder straks tyrken. Han er mistænkt for at presse en ung gravid pige ud af landet ved hjælp af trusler.

400 kilometer udenfor Istanbul sidder den unge Jette Thomsen hos den tyrkiske klan, der er ledet af et ældsteråd, der på bedste shariavis har den fulde kontrol over hendes gøren og laden.

Den "mellemøstlige mystik" er falmet, og pigen er rædselsslagen over reelt at være fanget i Tyrkiet. Der er kun få uger til, at hun skal føde.

To medarbejdere fra Ekstra Bladet tager til Tyrkiet for at finde Jette Thomsen, og i avisen kan de 24. januar 1972 berette om mødet med byen Emirdag og de 12.000 indbyggere.

På den lokale politistation er de rasende på Danmark, fordi dansk politi har anholdt Nevsat Denizli. Man kræver hævn. Ekstra Bladets udsendte er chokerede over de tyrkiske myndigheders håndtering af sagen.

Efter hårde forhandlinger med et muslimsk ældsteråd møder Ekstra Bladet den kidnappede pige i et hus med tremmer og låste døre.



Gravid og bange dansk pige

Ekstra Bladets folk møder Jette Thomsen i et topsikret hus. Hun er ulykkelig og bange efter sit første møde med Mellemøsten, der nu har varet i 14 dage.

Grædende tigger hun journalisterne om hjælp: "Jeg vil hjem til Danmak, jeg kan ikke holde ud at være her."

Familiens overhoved er onklen H. Ahmet Ozgüler. Han bryder ind med skældsord og trusler mod Jette Thomsen og journalisterne, når de taler sammen.

Lederen af klanen tager ordet med hård stemme.

"Jette bliver her, til vi beslutter, hun kan rejse hjem. Hun er kommet til et frugtsommeligt hus, og her er der altid en kvinde, der venter barn. Så de har noget at snakke om," lyder det fra det aggressive mandlige familieoverhoved.

Han konstaterer med isnende kulde i stemmen, at 15-årige Jette skal føde sit barn i Tyrkiet.

Journalisterne er forundret over det, de oplever, og må forlade Jette Thomsen, der herunder ses med sin ny "sharia-svigermor" i Tyrkiet.

Et af hendes sidste grådkvalte ord til journalisterne er, at hun vil føde sit barn i Danmark.



Kun få dage til fødslen

Den danske stat virker mere håndfast i 1972, når det kommer til mødet med Mellemøsten.

Ekstra Bladet kontakter de danske myndigheder, der lader den tyrkiske modpart forstå, at de beholder Nevzat Denizli i fængslet, så længe den gravide pige bliver holdt fanget af familieklanen støttet af det lokale tyrkiske politi. I dag havde man sikkert taget udgangpunkt i FN's menneskerettigheder og talt om retten til at føde sit barn i Tyrkiet, når man er en 15-årig "kvinde".

Pludselig kommer der skred i sagen. Grunden skal måske findes i den danske velfærd og de sociale ydelser. Danmark er på det tidspunkt, ligesom i dag, et meget attraktivt land, hvor den tyrkiske stat planlægger at lade mange af sine borgere migrere til.

Den tyrkiske stat efterkommer det diplomatiske pres fra Danmark og løslader højgravide Jette Thomsen. Tyrkiet vil ikke forspilde chancen for at sende en masse muslimske borgere til det kolde nord, hvor en værdifuld flod af førtidspension, gratis skole og milde domme for kriminalitet venter de tyrkiske indvandrere.

Efter 16 døgns shariafængsel i Tyrkiet tager Jette Thomsen mod Bramming igen, hvor barnesengen står klar på Lærkevej.

Det tyrkiske klanoverhoved i Emirdag forklarer, at det var hans indtryk, at "Jette Thomsen var der af egen fri vilje", og at nogle "sprogvanskeligheder" må have skabt nogle misforståelser.

De muslimske løgne og bortforklaringer er allerede for alvor ved at indfinde sig som en del af danskernes virkelighed. Familien i Tyrkiet slipper selvfølgelig for straf.


Barnet bliver født, og dødstruslerne kommer

I begyndelsen af februar 1972 føder Jette Thomsen sit barn. Hendes forældre udtaler til Ekstra Bladet, at de selvfølgelig er mere end betænkelige ved den tyrkiske mand, der har haft deres datter kidnappet og som prøver at indføre muslimsk sharialov i den lille kernefamilie.

Til Ekstra Bladet udtaler forældrene: "Det gik langsomt op for os, at tyrkiske mænd ifølge deres tradition behandler kvinder helt anderledes end her i landet."

Meget fremsynet kan Tove og Bjarke Thomsen se "to kulturmønstre kollidere i deres forhold".

De ord skal i den grad vise sig at blive sande for hele den danske befolkning de næste 47 år. Kulturkollisionen er sat i gang.

Efter fødslen bliver tyrkiske Nevzat Denizli mere og mere aggressiv overfor Jette Thomsen og hendes familie. Han bliver selverklæret overhoved af den jyske familie, og han vil placere babyen hos kidnapningsfamilien i Tyrkiet, mens han skal aftjene tyrkisk værnepligt.

Forældrene er igen målløse og prøver at beskytte deres datter og barnebarn. Problemerne tårner sig op, og de danske myndigheder aner heller ikke, hvad de skal stille op for at hjælpe familien fra Lærkevej med deres "mellemøstlige problem".

Sidst i april 1972 fortæller 16-årige Jette Thomsen, at hun ikke mere kan være i et forhold med Nevzat Denizli.

Den muslimske mand tænder fuldstændigt af i raseri og truer med at dræbe Jette Thomsen samt hele hendes familie, fordi de har krænket hans muslimske ære.

Jette Thomsen tager desværre ikke truslerne alvorligt og melder ikke Nevsat Denizli til politiet. Det skal blive skæbnesvangert kun en uge senere.





Det muslimske æresdrab i Bramming

Optændt af had planlægger Nevzat Denizli et omfattende æredrab på den lille familie, der bor på Lærkevej 16 i Bramming. Hele den jyske familie skal udslettes i islams navn.

Nevsat Denizli bor sammen med en stor gruppe udlændinge på et hotel i Esbjerg, og her stjæler han 20. april 1972 en bil, der skal bruges som flugtbil, når han har udført de planlagte æresdrab.

Han skaffer også et jagtgevær og patroner, og 2. maj mødes Nevsat Denizli med sin tyrkiske ven - Marat Kizilaslan - på Palads Hotel i Esbjerg. Nevsat Denizli har en aflang brun pakke med, som Marat Kizilaslan senere identificerer som et gevær. Marat Kizilaslan får også tilbudt nogle af Nevsat Denizlis ejendele. Nevzat Denizli forklarer vennen, "at han måske aldrig ser ham igen".

Trods de mærkelige hændelser vælger Marat Kizilaslan ikke at kontakte dansk politi. Tavshed overfor de danske myndigheder er en æressag i islam - også i 1972.

Nevzat Denizli sætter kursen mod Bramming, der ligger lidt udenfor Esbjerg, sent om natten mellem den 3. og 4. maj. Nu skal hele familien Thomsen lære islams vrede og knyttede næve at kende.

Med sig i bilen medbringer han også to knive. Den ene er en halv meter lang slagtekniv, som han har købt dagen inden.


Skyder ofrene i hovedet

Over midnat træder Nevzat Denizli ind i huset på Lærkevej 16 med sit klargjorte jagtgevær. Han går direkte ind ad en åben bagdør og opsøger forældrene i deres soveværelse. 35-årige Tove Thomsen bliver skudt direkte gennem hovedet, mens hun sover. Chokeret vågner den 41-årige rørlægger Bjarke Thomsen og rejser sig halvt op i sengen. Han bliver omgående skudt i hovedet af Nevzat Denizli. Begge er døde på stedet.

Det næste mål er den unge "vantro" danske kvinde og den knap tre måneder gamle baby. Mor og barn ligger og sover i et andet værelse. Jette Thomsen bliver ramt i skulderen af skud fra jagtgeværet. Barnets liv bliver skånet af Nevsat Denizli.

Den ophidsede mand sigter mod Jette Thomsen igen. Nevsat Denizli vil gøre det endeligt af med sin tidligere kæreste og moren til sit barn.

Den eneste grund til, at Jette Thomsen overlever æresangrebet, er, at hendes 17-årige bror Jan heltemodigt overmander den muslimske morder i det mørke hus. Skuddet, der skulle have dræbt Jette Thomsen, rammer kun 25 centimeter over den sofa, som hun og spædbarnet sover på.

Under kampen skyder Nevzat Denizli storebroren Jan Thomsen. Kuglen rammer hans arm og fortsætter ned i underlivet. Køligt lader Nevzat Denizli sit gevær igen og skyder Jan Thomsen i hovedet. I lang tid er den ældre bror i livsfare og dybt bevidstløs. Lægerne oplyser, at den heltemodige storebrors højre arm ikke stå til at redde

Jan Thomsen overlever kun med nød og næppe sit møde med islam i Sønderjylland.

Den nybagte og nu hårdt sårede unge mor vakler ind i forældrenes soveværelse, hvor hun ser den blodige realitet i øjnene.

Jette Thomsens to mindste brødre undslipper ud ad et vindue under skyderiet og løber grædende ud i natten for at søge hjælp hos beboere i nabolaget. "Far, far, far," råber de to drenge.

Naboen løber straks til huset på Lærkevej, men det er for sent. Naboen ser bilen med Nevzat Denizli på vej væk fra gerningsstedet.

Herunder ses de dræbte Tove og Bjarke Thomsen fra Lærkevej. Ægteparret blev nogen af de første ofre for muslimsk æresvold i Danmark.



Flugten mod Tyrkiet går galt

Nevzat Denizli flygter i sin stjålne bil mod den dansk-tyske grænse. Hans mål er at nå til Tyrkiet for at komme i sikkerhed hos sin familieklan.

Undervejs kører han dog galt og rammer et vejtræ ved Gredstedbro mellem Ribe og Esbjerg. Han tager sit mordvåben og flygter videre tre kilometer til fods. Klokken 02.30 finder dansk politi ham i Vilslev ved Kongeåen. Her har den tyrkiske mand forsøgt at begå selvmord.

Men også det går galt. Nevzat Denizli er i live og bliver kørt til Odense Sygehus, hvor danske læger står klar til at redde den tyrkiske morder og æresdræber. Han viser sig kun at være lettere såret.

Her er redningspersonalet fra Falck ankommet til Bramming, der oplever byens første muslimske æresdrab i maj 1972.




Babyen må skjules for den tyrkiske familie

Lige efter drabet møder den muslimske morder straks sympati fra familien i hjembyen Emirdag.

Den muslimske klan sørger og kalder ham "desperat". De forstår Nevsat Denizlis handling, siger de.

Familien forklarer dansk presse, at ifølge islamiske traditioner tilhører barnet Nevzat Denizli og den tyrkiske familie. Derfor er handlingen fra den forsmåede mand helt naturlig.

Torsdag 11. maj 1972 kan Jette Thomsen og hendes to brødre begrave deres forældre. Forældrene er blevet dræbt på grund af muslimske æresbregreber. Jette Thomsen og hendes storebror Jan, der stadig er på hospitalet, er med nød og næppe sluppet med livet i behold.

Politiet afhører morderen Nevzat Denizli, der tilstår alt og siger følgende til politiet:

"Det er mit barn, sådan er det i Tyrkiet. Jeg fatter simpelthen ikke, at moderen også har noget at sige."

Sådan var det i 1972, og sådan er opfattelsen blandt muslimer i Danmark anno 2019. Intet har ændret sig.

Politiet må i tiden op til retssagen mod Nevsat Denizli skjule Jette Thomsens baby. Der er begrundet frygt for, at den tyrkiske klan vil kidnappe babyen og befri den tyrkiske dobbeltmorder.



Mild dom for æresdrabet

4. oktober 1972 afsiges der dom ved Retten i Esbjerg. Både Jette Thomsen og hendes bror Jan afgiver forklaring i retten om den skæbnesvangre og blodige nat fem måneder før.

I retten kommer det frem, at politiet finder mange knoglerester fra Jette Thomsens skulder i sovesofaen på Lærkevej. De stammer fra det ødelagte skulderled, som blev skudt væk af Nevzat Denizli på tæt hold i en blodrus af religion og hævn.

Nevzat Denizli bliver idømt 16 års fængsel for det nøje planlagte dobbeltdrab og to drabsforsøg.

Den normale dom havde været livsvarigt fængsel. Men i 1972 er danske domme allerede milde, hvis der indgår muslimer som gerningsmænd. Tænk blot på ubådsmanden Peter Madsen, der planlægger og udfører et mord på en enkelt kvinde flere årtier senere og får lovens strengeste straf - livstid.

Dommeren afsiger altså en dom på kun 16 år og henviser til den muslimske tyrks "sindsmæssige uligevægt" i gerningsøjeblikket. Derfor får Nevsat Denizli ikke livsvarigt fængsel.

I årene efter bliver det en standardprocedure i de danske retssale, hvor man ofte henviser til, at muslimske mordere og kriminelle skal have milde domme på grund af deres deres "sindstilstand".

Den tyrkiske æresdræber var ikke flygtet fra krig og kunne ikke påberåbe sig for eksempel den psykiske sygdom PTSD. Alligevel mildnes hans dom for drab og drabsforsøg. Der bliver fra rettens side set med milde øjne på Nevsat Denizlis ugerning, der var nøje planlagt over flere dage og ramte en hel familie, som var tæt på at blive helt udslettet.


Historien gentager sig

Den muslimske volds- og kriminalitetsbølge er altså kommet til Danmark i 1972. De næste mange år vil der komme eksplosivt mange muslimske migranter til Danmark, og alle statistikker for kriminalitet vil stige stødt i netop de samfundsgrupper.

Hvis blot man havde lyttet til Tove og Bjarke Thomsen i 1972, før de blev æresdræbt. De fornemmede begge den fare, der var på vej fra den muslimske kultur. De prøvede at beskytte deres datter, men blev likvideret i deres seng.

Nevsat Denizli kommer til Ribe og Sønderjylland i 1970'erne som en af de første mellemøstlige udlændinge. Men han er kun begyndelsen på den omfattende volds- og kriminalitetsspiral, som, danskerne skal opdage, følger med i tilvandringens fodspor.

Så sent som i februar 2019 dømmes en afghansk udlænding for voldtægt af en 16-årig pige i Ribe. Han får kun toogethalvt års fængsel for det seksuelle overgreb på en ung pige, der er jævnaldrende med Jette Thomsen i 1972. Der kan trækkes en lige linje af grov kriminalitet fra muslimske migranter i 1970'erne til i dag.

Ribe Jernstøberi, hvor Nevzat Denizli og de mange tyrkiske mænd arbejdede i 1970'erne, går konkurs i efteråret 2018.

Danmark bliver aldrig det samme igen efter, at danske politikere og erhvervslivet i 1970'erne med åbne arme inviterede Mellemøstens "kultur" ind over grænsen.



(Tilsendt postering)


Se også
De universitetsuddannede voldtægtsmænd er i høj kurs hos Danmarks Radio

Sunday, 10 February 2019

De universitetsuddannede voldtægtsmænd er i høj kurs hos Danmarks Radio






DR melder ud: Se så at få ansat de universitetsuddannede voldtægtsmænd!

Danmarks Radio er kendt for at fortælle den halve sandhed om masseindvandringen. Men her kom DR ikke engang op på en ottendedel af sandheden.

Ifølge Danmarks Radios journalister Adnan Sircic og Jakob Skaaning kører der et stort antal universitetsuddannede muslimske mænd rundt på vores veje.

Ærgerligt at Danmark aldrig fik glæde af pakistanske Shahzad Tariq 's store menneskelige potentiale. Send en tanke til den 24-årige kvinde som Shahzad Tariq voldtog en sen nattetime på bagsædet af sin taxa.


Se også
Alternativet 's pakistanske kulturborgmesterkandidat går ind for kønsadskillelse; pigerne må ikke komme med i BonBon-Land

Saturday, 9 February 2019

Tyrkisk knivmand er bare en "møgunge"



Fire mænd, hvoraf de tre er tyrkiske borgere, i alderen 18 til 28 år (mindst to af mændene er 28 år) skal i retten i forbindelse med et knivdrab på en 19-årig mand nytårsaften.

Dette er så konklusionen fra en af TV 2 Nyhederne 's kendte journalister og såkaldt live-reporter Lisbeth Davidsen.

Måske dette forklarer meget godt, hvordan den københavnske medieelite ser på en sag, hvor en tyrkisk statsborger på 28 år er indblandet i et knivdrab på en ung dansk mand - Lorenz Matras - der var på sin første bytur i København.


(Foto af gerningsstedet: Snaphanen)

(Tilsendt postering)


Se også
Lars Løkke til danskerne: Drop terrorfrygten - men statsministeren bruger millioner af skattekroner på sin egen terrorsikring

Muslimsk rundvisning hos Fyns Politi uden ledelsens viden

Thursday, 7 February 2019

Ræverød politisk friskole - formanden er rødere end rød





Propaganda-undervisning på Friskolen Hald Ege er ikke tilfældig; formanden er ræverød.

En skolelærer på Friskolen Hald Ege afslørede på sociale medier, at hun underviser unge skoleelever efter venstreorienteret hadtale på Facebook i sine samfundsfagstimer.

Men de, der troede, at der var tale om en enlig svale på skolen, tager grueligt fejl. Bestyrelsesformanden for Friskolen Hald Ege er nemlig selv ekstremt venstreorienteret og deler opslag fra samme kilde som samfundsfagslæreren.

Søren Qvist er ansat i den røde fagbevægelse og har det overordnede ansvar for skoledriften som bestyrelsesformand for Friskolen Hald Ege.

Den røde propaganda stikker dybt.

Her ses den ræverøde skoleformand med en stor fadøl på en tur til København.



Skolen underviser efter propaganda og hadtale

I begyndelsen af februar 2019 kommer det frem, at samfundsfaglæreren Stine Longmose Annexgaard på Friskolen Hald Ege ved Viborg bruger politisk hadtale i sin undervisning i samfundsfag.

Den stærkt venstreorienterede debattør Carsten Jensen skriver et langt hadefuldt indlæg på Facebook. Hans mål er blandt andet Nye Borgerliges partilider Pernille Vermund, som han kalder "fremmedhaderske", og partileder Rasmus Paludan fra Stram Kurs.



Denne politiske propaganda mod Nye Borgerlige, der stiller op til folketingsvalget i 2019, og Stram Kurs, der i øjeblikket er i gang med at samle vælgererklæringer, så partiet kan stille op til folketingsvalget, får straks en dansk- og samfundsfaglærer fra Friskolen Hald Ege til at reagere.

Skolelærer Stine Longmose Annexgaard takker ligefrem Carsten Jensen for hans hadske ord og lover at undervise efter hans ytringer i sin 9. klasses samfundsfagstimer.


Her ses den 40-årige skolelærer Stine Longmose, der underviser elever ved hjælp af politisk propaganda på Friskolen Hald Ege.



Friskolens ledelse er politisk rød

Det viser sig desværre ikke at være en tilfældighed, at en skolelærer på friskolen underviser efter ekstremt politisk propagandamateriale. For kigger man på skolens grundlæggelse og den nuværende formand, så blinker alle undervisningslamper faretruende rødt.

Friskolen Hald Ege bliver grundlagt i 1988 af den røde fagbevægelse i Aarhus, Ringkøbing og Viborg. Sidstenævnte by er det sted, man vælger som hovedsæde for den røde friskole.

Det er derfor heller ikke en overraskelse, at formanden for den private friskole er en central person i den røde fagbevægelse.

Her ses Søren Qvist, formand for Friskolen Hald Ege:



Bestyrelsesformand Søren Qvist er til daglig ansat som faglig sekretær i LO Aarhus og konsulent i LO Region Midtjylland.



Søren Qvist har en lang rød politisk forhistorie, så det giver mening, at hans lærerstab også underviser med udgangspunkt i propagandistisk materiale fra venstreekstreme debattører.

Her ses Søren Qvist i 1983 før afrejsen til Mellemamerika, hvor han og andre unge skal sprede "solidaritet" i socialismens navn.



Den venstreorienterede Søren Qvist får en livslang karriere ved at arbejde som politisk aktiv og er nu endt som både aktiv politisk fagforeningsmand og formand for 140 skoleelevers indlæring.

Et kort kig på Søren Qvist's sociale medier viser, at han deler materiale fra samme venstreorienterede debattør som sin samfundsfagslærer.

Søren Qvist er også en stor beundrer af den venstreekstreme Carsten Jensen, der ofte skriver hadske ord om højrefløjen.

Her deler Søren Qvist dog et rosende indlæg fra Carsten Jensen, der omhandler muslimen Özlem Cekic. Søren Qvist mener, at den islamistiske debattør er både modig og fuld af styrke.

Det er altså ikke tilfældigt, at en samfundsfaglærer underviser efter Carsten Jensens ord.

Friskolen Hald Ege bliver drevet på basis af store summer af offentlige midler plus tilskud.



Debattøren Carsten Jensen bruger ofte hadsk retorik og direkte skældsord og mobning mod sine politiske modstandere.

Formanden for Friskolen Hald Ege bruger også politiske mobberier til at gøre opmærksom på sit had til Liberal Alliances Joachim B. Olsen.

Politikeren har tidligere været elitesportsmand, og det bruger Søren Qvist som afsæt til et angreb på Joachim B. Olsen på sociale medier.



Den røde skoleformand nærer også et politisk had til Danmarks største borgerlige parti Dansk Folkeparti. Her deler han et opslag fra en radikal politiker, der deler hans had til DF og Kristian Thulesen Dahl.



Til gengæld er er formanden for Hald Ege meget glad for at give penge til såkaldte "udviklingsprojekter" i udlandet.

Her raser den røde Søren Qvist over en plan om at tilbageføre 2,5 milliarder skattekroner til de danskere, der har betalt pengene til staten.



Samme skoleformand deler her et opslag fra Enhedslistens leder Pernille Skipper, der ønsker flere ikke-vestlige migranter til Danmark.

Formand Søren Qvist kan slet ikke skjule sin forelskelse i alt, der har med multikultur at gøre.



Her deler bestyrelsesformand Søren Qvist et opslag fra den islamistiske debattør Özlem Cekic.

Hun vil have endnu bedre forhold for muslimske asylmigranter i Danmark, og Søren Qvist er helt enig.

Søren Qvist er ligesom resten af venstrefløjen solidarisk med islam.



Søren Qvist's muslimske og religiøse holdninger slår ud i lys lue, da en Facebookven skriver til "solidariske Søren" og sender et logo, der viser kampen for et magtfuldt Palæstina.

Ofte hader venstrefløjen i Danmark jøder og israelere. Søren Qvist er ingen undtagelse.



Søren Qvist's egne politiske holdninger er sivet ned igennem skolesystemet på Hald Ege friskole. Taberne er børnene, der ikke får en alsidig og bred undervisning, der giver dem mulighed for selv at tage stilling til samfundet, når de forlader skolen.




Spørgsmålet er om, skolens ledelse og lærer er trådt over stregen i deres politiske indoktrinering af unge mennesker og børn, der undervises efter propaganda fra venstrefløjen.

Her ses bestyrelsen fra den ræverøde friskole under en gang madlavning.



Meget symptomatisk og næsten symbolsk nærmest vælter de sig i klimafjendtligt - men dog meget RØDT kød.



(Tilsendt postering)


Se også
Hadefuld undervisning i samfundsfag på Friskolen Hald Ege

Ole V. Christiansen, formand, LO Århus: Fra ‘pussy hat’ til forulempelse af ‘en kvindelig medarbejder’

Allahternativet - korankaos og hadithhurlumhej i fuld effekt

Politiassistent Elvir Abaz: - Ytringsfrihed er en fantastisk værdi, som skal ånde magthaverne i nakken og modvirke magtmisbrug. Men ...

Wednesday, 6 February 2019

Hadefuld undervisning i samfundsfag på Friskolen Hald Ege





Skolelærer hader Nye Borgerlige og underviser børn i venstreorienteret propaganda.

Under det netop overståede skolevalg for elever kunne forældre berette om børn, der havde været udsat for politisk propaganda fra skolelærere, hvis børnene havde givet udtryk for sympati for partier til højre for midten.

En af disse skolelærere er Stine Longmose Annexgaard, der underviser teenageelever i 9. klasse i blandt andet samfundsfag. Et fag på skoleskemaet, hvor netop politisk forståelse burde være et centralt emne. Men i hænderne på skolelærer Stine Longmose fra Friskolen Hald Ege ved Viborg bliver samfundsfag til lærerens personlige mulighed for at udøve rød politisk propaganda overfor eleverne.

Her er den 9. klasse som Stine Longmose underviser i sine egne politiske synspunkter.




Bruger venstreorienteret propaganda i undervisningen

Historien om Stine Longmoses venstreorienterede undervisning tager sit udgangspunkt på Facebook i begyndelsen af februar 2019.

Samfundsfagslæreren deler offentligt, hvordan hun indsamler materiale til undervisningen af 9. klasse på Friskolen Hald Ege.

Den stærkt venstreorienterede og hadefulde debattør Carsten Jensen lægger et politisk indlæg op på sin Facebookprofil.

Her citerer han den muslimske politibetjent Elvir Abaz fra Vollsmose ghettoens nærpolitistation. Betjenten ønsker ikke at beskytte debattører og politikere, der er kritiske overfor islam. Desuden ønsker Elvir Abaz blasfemiparagraffen, som et næsten enigt folketing afskaffede, genindført.

Det, mener Carsten Jensen selvfølgelig, er en rigtig god ide.



Men endnu mere interessant bliver det, da Carsten Jensen også lægger Nye Borgerlige og partiets leder Pernille Vermund for had.

Nye Borgerlige er opstillingsberettiget og er på stemmesedlen til folketingsvalget i 2019. Partiet virker ved demokratiske midler og står i meningsmålinger til at komme i folketinget med mindst seks mandater.

Carsten Jensen kalder Pernille Vermund for "den glamourøse fremmedhaderske". Man kan mærke, at Carsten Jensen har en fortid som forfatter. Han ligefrem kæler for sproget.



Alle disse hadefulde ytringer bliver straks opfanget af skolelæreren Stine Longmose, og hun skriver straks en åbenhjertig besked til Carsten Jensen.

Stine Longmose vil bruge forfatterens hadefulde politiske ytringer i sin samfundsfagsundervisning på Friskolen Hald Ege.

Dette indlæg er taget fra Carsten Jensens debattråd:



Stine Longsmose er 40 år og har tidligere studeret teologi på Københavns Universitet. Hun havde en drøm om at blive præst. Men i dag virker hun som blandt andet samfundsfagslærer for de ældste elever på Friskolen Hald Ege, der ligger ved Viborg.

Her ses Stine Longmose på Friskolen Hald Eges hjemmeside.



Rød propaganda for offentlige midler

Friskolen Hald Ege har en erklæret mission overfor de elever, skolen har en undervisningspligt overfor.

På skolens hjemmeside beskriver skolen åbent, at skolens undervisning tager udgangspunkt i værdier, der er "tydelige for eleverne". Set i lyset af Stine Longmoses indsamling af undervisningsmateriale står det klart, hvad de "værdier" er.

Skolen fortæller, skræmmende nok, at de vil "trække eleverne hen til steder, de ikke kan komme på egen hånd".

I dag ved vi, at de "steder" også indbefatter venstreorienteret politisk propaganda.



Nu kan man jo spørge sig selv om, en en friskole ikke bare kan gøre, hvad den vil, når forældrene nu betaler for deres børns skolegang?

Sandheden er dog, at Friskolen Hald Ege er underlagt stramme regler fra undervisningsministeriet, der skal sikre skoleeleverne en ordenligt undervisning, der ikke er baseret på venstreorienterede og hadske ytringer.

Faktisk indrømmer Friskolen Hald Ege i deres vedtægter, at undervisningen på skolen gennemføres ved hjælp af "offentlige tilskud". Det er altså danske skatteydere og for eksempel også skatteindbetalinger fra Nye Borgerliges vælgere, der betaler for driften af Friskolen Hald Ege.



Friskole oprettet af den røde fagbevægelse

Friskolen Hald Ege er helt åben omkring sit stærke politiske engagement. På skolens hjemmeside kan man se, at friskolen er oprettet i 1988, og at stifterne er de politisk venstreorienterede fagbevægelser i og omkring Midtjylland.

Problemet er, at skolen også har inddraget fagbevægelsens egne holdninger og nu underviser små børn og unge elever efter en ræverød dagsorden, hvor man omtaler politikere til højre for midten på den mest hadefulde måde.



Her ses nogle af de elever, der udsættes for Stine Longmose og Friskolen Hald Eges røde menneskesyn hver dag.

Dette sker for offentlige skattemidler.



Elever bliver uddannet i "multikultur"

Stine Longmose og hendes skoles røde politiske grundlag fører til daglige konkrete handlinger i undervisningen.

Her er Stine Longmose i 2018 på besøg i Ghana i Afrika med sin 9. klasse. Nu skal eleverne lære om "rød politik" og multikultur.




Her ses en elev fra Stine Longmoses samfundsfagsklasse. Han ser lidt beklemt ud ved at skulle stå og holde en afrikansk dreng i hånden, mens skolen tager et propagandistisk foto til skolens Facebookside.

Det vigtige for Stine Longmose er at signalere mulitikultur overfor eleverne samt skolens besøgende på sociale medier.



Her er den politisk røde samfundsfagslærer i sit es sammen med nogle afrikanske børn.

Denne skolelærer fortæller sine elever, at politikeren Pernille Vermund er en "fremmedhaderske".



Her ses Stine Longmose og en kollega på Afrikaturen med en skoleklasse.

Det vides ikke om, hendes kollega også underviser efter forfatteren Carsten Jensens hadefulde skriverier på Facebook.



Rejsen til Ghana er slut, og nu skal eleverne i 9.klasse hjem og undervises i Stine Lomgmoses propaganda og egen politiske observans.

Alt dette foregår for offentlige økonomiske midler. Skatteyderne betaler.

Velkommen til Friskolen Hald Ege ved Viborg!


(Tilsendt postering)




Se også
Ole V. Christiansen, formand, LO Århus: Fra ‘pussy hat’ til forulempelse af ‘en kvindelig medarbejder’

Allahternativet - korankaos og hadithhurlumhej i fuld effekt

Politiassistent Elvir Abaz: - Ytringsfrihed er en fantastisk værdi, som skal ånde magthaverne i nakken og modvirke magtmisbrug. Men ...

Tuesday, 5 February 2019

Muslimsk rundvisning hos Fyns Politi uden ledelsens viden





Muslimsk magtdemonstration: Muslimsk betjent hos Fyns Politi arrangerer politisk rundvisning uden at informere ledelsen.

Reelt har en muslimsk betjent fra Fyns Politi i Odense - Elvir Abaz - overtaget magten i politikredsen. Elvir Abaz inviterer politikere på improviserede rundvisninger og kommer med islamistiske udmeldinger på politiets vegne.

Fyns Politi er stærkt islamiseret. Der arbejder muslimer i både ledelsen og i kommunikationsafdelingen.

Den muslimske betjent Elvir Abaz fra Vollsmose og Morten Østergaard udveksler hilsner på sociale medier efter deres møde i indvandrerghettoen. Det er tydeligt, at personer hos Fyns Politi har været indblandet i mødet med De Radikales partileder.


Det var slet ikke meningen, at Fyns Politi skulle blandes ind i det muslimsk / radikale topmøde i ghettoområdet - for det er jo af "privat karakter", når den muslimske betjent Elvir Abaz ytrer i alle tilgængelige medier, at han ikke vil beskytte folk, der er islamkritiske. Og inviterer en partileder på besøg på politistationen. Uden ledelsens viden.

Her kommer den muslimske betjent med en udmelding i Politiken om prioriteringer hos Fyn Politi:





Læg mærke til at Elvir Abaz i sine hilsner til Morten Østergaard fremhæver især de "engagerede civile kriminalitetsforebyggere".

Her er der tale om islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der er Fyns Politis direkte talerør til de kriminelle muslimer i Vollsmose.



Vi ved altså, at Morten Østergaard bliver inviteret på improviserede rundvisninger af menige muslimer ansat hos Fyns Politi, hvor partilederen hilser på islamister ansat på nærpolitistationen i Vollsmose.

Alt dette sker uden, at ledelsen hos Fyns Politi er indblandet. Muslimerne har reelt overtaget dele af magten hos politiet på Fyn.

Her ses Fyns Politis øverste ledelse i form af Arne Gram, der efter at have overtaget jobbet om direktør i sensommeren 2018 må se muslimske betjente svinge taktstokken i politikredsen.

Den forrige politidirektør - Kit Claudi - havde heller ikke magten over sine politibetjente, der udtrykte direkte mistillid til hende. Ledelsen i Fyns Politi er desværre en skrøbelig størrelse.


Fyns Politi er ikke længere danskernes politi. Det er et politisk-religiøst politi, som danskerne ikke kan have tillid til.


(Tilsendt postering)


Se også
Allahternativet - korankaos og hadithhurlumhej i fuld effekt

Islamist ansat hos politiet undsiger sin arbejdsgiver