Tuesday, 4 December 2018

Nu står Nedim Yasars offer frem: Han satte en pistol for panden af mig - 'bang du er død'





Efter at den kreative klasse og politiske elite med justitsminister Søren Pape Poulsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen har hyldet den afdøde bandekriminelle Nedim Yasar, står det første af hans ofre frem. Et af de ofre som eliten har glemt midt i sin hyldest af den volds- og røveridømte Radio24syv-vært.

Offeret er imidlertid så bange for Nedim Yasars venner, at han ikke vil have sit navn frem. Han frygter ganske enkelt hævn fra det kriminelle indvandrermiljø.

Her er det dog justitsminister Søren Pape, der er i et halsgreb - og ikke offeret.



Truet med pistoler og stikvåben 

Nedim Yasars offer står frem i TV 2 's kriminalmagasin Station 2. I programmet fortæller han om egne meget voldsomme oplevelser med Nedim Yasar:

"Personligt er jeg blevet truet med pistoler og stikvåben. Fordi han ville presse mig."

Han husker særligt en episode, da Nedim Yasar troppede op hjemme hos ham, med ondt i sinde:

"Han har forsøgt at sparke min dør ind flere gange. Der har også været en episode med en pistol ... han satte en pistol for panden af mig og sagde 'bang du er død' ... han trykkede på aftrækkeren, så man kunne høre den klikkede."

Den unge danske mand er den dag i dag stadig ramt af traumer efter episoden.



Ejede kvarteret og røvede det, han ville have

Offeret husker, hvordan Nedim Yasar styrede livet i indvandrerghettoen i Ballerup. Det sted Nedim Yasar var blevet familiesammenført som fireårig med sin voldelige far Kemal Yurttas.

Sådan her kunne en normal aften være:

"Hvis man stod med nogle kammerater, så kunne han komme, og det kunne være, han slog en. Det kunne også være, nogen skulle give ham en mobiltelefon." (Røveri red.)

Ghettokvarteret hedder Grantoften og ligger i Ballerup på Københavns Vestegn. Offeret fortæller om tyrkiske Nedim Yasars opførsel.

"Han behandlede hele byen, som var den hans. Hvis der var noget, han ville have, så kunne han finde på at tage det fra dig og ydmyge dig med det bagefter."

"Han var absolut ikke en rar person."



Nedim Yasars offer har stadig ar på sjælen



Nedim Yasars trusler, vold og røveri har sat sit præg på den unge danske mand, der nu fortæller, hvordan han har eftervirkninger fra volden.

"Jeg sover stadig dårligt om natten. Og har stadig drømme om, at han (Nedim Yasar, red.) hamrer på min dør og kommer igennem."

Modsat Lars Løkke Rasmussen og den kreative klasse - ikke mindst på Radio24syv - så følte Nedim Yasars offer sådan her, da han fik nyheden om skuddrabet på den feterede radiovært på 24syv

"Jeg blev faktisk lettet. Jeg følte en utrolig stor lettelse. Jeg behøvede ikke at tænke på ham mere. Jeg behøvede ikke at frygte, at jeg stødte på ham på et eller andet gadehjørne."

Herunder ses den tidligere bandeleder og Radio24syvs programchef Mads Brügger.



Hvorfor skulle medierne gøre ham til helt?

Den danske mand - der fik en pistol sat for panden af Nedim Yasar - forstår ikke, at folk som Mads Brügger og justitsminister Søren Pape hylder voldsmanden Nedim Yasar.

"Folk ser ham næsten som en helt ... men der er rigtig mange, der ikke tænker på, hvad han har lavet. Hvor mange liv han har ødelagt. Der er folk, der har traumer over ham, og det han har gjort."

Her ses integrationsminister Inger Støjberg sammen med den dømte voldsmand. Hun tænker nok ikke på Nedim Yasars offer, der ikke kan sove om natten den dag i dag.




(Tilsendt postering)


Se også
Hvem lever af statens penge, Mads Brügger?

Danske toppolitikere fraterniserer med kriminel tyrker

Kendisser flokkedes om afdød bandeleder

Jørgen Ramskov indrømmer: Jeg erklærede Nedim Yasar død for tidligt

Sådan blev Nedim Yasar opdraget af sin muslimske far; vold og had til politiet

No comments:

Post a Comment