Tuesday, 30 October 2018

Top 25 over knivstik på asylcentre





Iraker anholdt for asylcenter-knivstik. Her er en Top 25 over lignende sager.

Politiet har i over en måned eftersøgt irakiske Anwar Jabaar på 28 år for knivstik på Ranum Asylcenter i Nordjylland. Natten til onsdag 17. oktober 2018 troppede Anwar Jabaar op på Politigården i Vejle. Han havde været på flugt i en måned, da han overgav sig til ordensmagten. Anwar Jabaar er mistænkt for at have stukket en iransk asylansøger i ryggen med en kniv.

I juli i år blev Anwar Jabaar ellers fremstillet som et eksempel på glimrende integration, da han åbnede en døgnkiosk i Ranum, hvor asylcentret er hjemmehørende. På Facebook blev der skrevet velkommen til den ny kioskejer, og der blev sendt hjerter afsted i Anwar Jabaars retning. Halvanden måned senere stak Jabaar en iraner ned.

Anwar Jabaar fik i øvrigt en gratis praktikant fra asylcentret til at hjælpe sig i Mbarak Kiosk. Mon ikke-muslimske erhvervsdrivende også kan få det?

Et lokalt nyhedssite fra Vesthimmerland (ved Jacob Dalgaard) skrev i forbindelse med åbningen af kiosken:

"Mbarak Kiosk vil fremover holde åbent helt frem til kl. 23 på hverdage og til kl. 22 i weekenden. Anwar Jabaar vil selv passe butikken med hjælp fra en praktikant fra Ranum Asylcenter. Desuden vil Anwars far i Vejle engang i mellem tage turen til Ranum og hjælpe sønnen. Selv flytter Anwar Jabaar og hans danske kæreste ind i en nyistandsat lejlighed lige ved siden af kiosken.

Når kiosken forhåbentlig er kommet godt i gang, ønsker Anwar Jabaar at åbne en lille alkoholfri café i baglokalet, hvor man kan købe mad."

*

Det er langtfra en sjældenhed med knivstik på asylcentre i Danmark.

Her bringer bloggen en Top 25 over knivstik (en enkelt med gaffel dog) på danske asylcentre de seneste år. Listen er næppe komplet, og sager om knivstik på danske asylcentre kan sagtens have undgået vores opmærksomhed.

Listen er ikke kronologisk. Og der er KUN fokuseret på knivstik. Der er ikke medtaget drab, kvælning, voldtægt, almindeligt slagsmål og vold, pistoler og andre våben. Kun kniv og kun asylcentre. Listen er længere, men dette er 25 udvalgte tilfælde af knivstik på danske asylcentre.

Listen omfatter blandt andet en 13-årig marokkansk knivstikker, et slagsmål mellem 100 mennesker, der ikke kunne blive enige om køkultur, slagsmålet udviklede sig herefter til knivstikkeri, skænderi i forbindelse med en fodboldkamp, der også endte med knivstik, og en enkelt sag om et stik i øjet med en gaffel.



September 2018, Asylcenter Vesthimmerland (Asylcenter Vesthimmerland omfatter flere asylcentre herunder asylcentret i Ranum, hvor knivstikkeriet konkret fandt sted, red.), Jylland: Klokken 01.34 modtager politiet en melding om, at "flere" asylansøgere er involveret i et opgør". Poltiet finder en 23-årig iransk mand, der er stukket i ryggen mellem skulderbladene. Politiet efterlyser irakiske Anwar Jabaar for knivstikkeriet. Han melder sig selv efter en måned til politiet i Vejle.




Oktober 2017: Thyregod Asylcenter, Jylland: 21-årig asylansøger stikker en 30-årig (asylansøger) med en kniv på grund af uenighed omkring rengøring.




Marts 2014, Asylcenter Brovst: 27-årig asylansøger stikkes i skulderen med en kraftig blødning til følge. Det sker efter "tumult" på asylcenteret.


September 2017, Asylcenter Avnstrup (Center Avnstrup ved Hvalsø i Lejre Kommune), Sjælland: En mand bliver stukket i ryggen med en kniv. Gerningsmanden flygter via nedløbsrør fra 3. sal. Årsagen kendes ikke på grund af "sproglige problemer".



Oktober 2016, Asylcenter Sandholm, Sjælland: Irakisk asylansøger stikker en somalisk mand ned med "utallige" knivstik. Den somaliske mand dør.



September 2015, Asylcenter Sandholm, Sjælland: Politibetjent stikkes i maven af en 25-årig mellemøstlig asylansøger klokken 03.30. Betjentens tilstand er kritisk, da han opereres efter drabsforsøget.



Oktober 2018, Asylcenter Holstebro: Asylansøger begår knivstikkeri og grov vold. Årsag: Ukendt.



November 2012, Asylcenter Holmstrup, Fyn: Asylansøgere slås med knive. Det sker om eftermiddagen en onsdag.



Maj 2014, Asylcenter Vestervig, Jylland: Knivstik under fodboldkamp på børneasylcenter. Unge asylansøgere kommer op at slås med knive på grund af uenighed i forbindelse med en fodboldkamp. To teenagere (en tuneser og en marokkaner) rammes af knivstik. Der anholdes to somaliere på 15 og 16 år for knivoverfaldet.


Juli 2011, Asylcenter Sigerslev, Sjælland: Asylansøgere fra Afghanistan kommer op at skændes. Der trækkes en kniv, og en 20-årig afghansk mand stikkes.


Juni 2016, Asylcenter Simons Bakke, Thisted: To asylansøgere diskuterer med hinanden. Der trækkes en kniv, og en asylansøger stikker en mand i armen og ryggen. Det sker en torsdag formiddag.



Maj 2013, Rovvig Børneasylcenter (på Mors), Jylland: En 13-årig marokkansk dreng stikker en 15-årig asylansøger med en urtekniv fra asylcenterets køkken. (Der er i øvrigt ikke krig eller ufred i Marokko).

Efter knivstikkeriet flyttes den 13-årige marokkaner til et andet asylcenter, som Vesthimmerlands Kommune driver.



Oktober 2011, Asylcenter Sandholm, Sjælland: Opgør mellem en stor gruppe asylansøgere fra Afghanistan. En 24-årig afghaner stikkes igen og igen med en kniv. Efterfølgende tælles 15 knivstik i manden. Det er et "internt opgør", siger politiet til pressen.



Juli 2014, Asylcenter Skørping, Jylland: Somalisk klanopgør mellem to kvinder. En 15-årig somalisk pige stikker en 30-årig somalisk kvinde i hovedet med en kniv. Politiet har svært ved at finde årsagen, da kvinderne kun taler somali.



November 2016, Asylcenter Bolderslev, Jylland: To asylansøgere kommer op at skændes i asylcenterets tv-stue. Det ender med, at en 16-årig asylansøger stikker en 19-årig med en kniv. Politiet udtaler bagefter, at "det er nu op til asylcenteret, om manden skal omfordeles" - oversat betyder det, at man overvejer at sende den 16-årige knivstikker til et andet asylcenter i Danmark.

(Artikel ved Henrik Dürr og Steffan Axelsen)



April 2009, Asylcenter Brovst, Jylland: En 18-årig afghansk mand dræbes med kniv af en anden afghansk asylansøger. Den 18-årige stikkes "adskillige gange" i brystkassen med kniven, inden han udånder.



December 2016, Asylcenter Sønderborg: Kort før nytår 2016/17 kommer en 24-årig asylansøger op at slås med en anden asylansøger på 33 år. Det ender med, at den 24-årige stikker den anden med en kniv. Den 24-årige udvises af Danmark.



August 2016, Asylcenter Vesthimmerland (samme asylcenter, hvor der stikkes med kniv i september 2018): En 25-årig asylansøger kommer op at slås med en anden asylansøger. De trækker begge knive. Den 25-årige stikker den anden asylansøger i ryggen. Hans oprindelsesland er ukendt.



April 2010, Asylcenter Sandholm, Sjælland: En 30-årig asylansøger fra Afghanistan dræbes med kniv. Et kæmpe slagsmål blandt 100 asylansøgere (primært muslimer fra Tjetjenien og Afghanistan) udløser drabet. Grunden er angiveligt, at en person ikke overholdt køkulturen ved madudleveringen. 17 asylansøgere anholdes kort efter på asylcenteret. Seks andre asylansøgere anholdes på en nærliggende togstation. Morderen på 26 år er blandt dem. Fem anholdes for medvirken til drab.

Personalet hos Røde Kors udtaler ved den lejlighed, at der er en "stigning i antal trusler" mod medarbejderne på asylcenteret.



Oktober 2016, Asylcenter Bag Bakkerne, Sjælland: To asylansøgere kæmper med kniv. En 21-årig asylansøger stikker en 20-årig asylansøger med kniv. Politiet vil ikke fortælle, hvor de kommer fra i verden.



December 2011, Asylcenter Mandehoved, Sjælland: Knivstik mellem to afrikanske asylansøgere. En 22-årig mand fra Ghana ser en 37-årig somalisk mand på sit værelse. Han henter en køkkenkniv fra asylcenterets køkken og stikker den somaliske mand ned. Personalet skrider ind og skiller de to afrikanere og sikrer kniven, indtil politi og ambulance ankommer.



Marts 2012, Asylcenter Avderød, Sjælland: En somalisk asylansøger stikker en anden asylansøger i hovedet med en kniv. Det foregår klokken 14.10 om eftermiddagen. Den somaliske mands alder er ukendt, og han udtaler sig kun "tvetydigt og sparsomt" til politiet.



September 2013, Asylcenter Sandholm (også kaldet Center Sandholm), Sjælland: To afghanske mænd kommer op at skændes på et værelse i asylcenteret. En 48-årig afghaner stikker en 29-årig afghansk mand i halsen og hovedet. Den 48-årige sigtes for manddrab.



August 2013, Asylcenter Holmegaard, Langeland: Flere dages uroligheder på asylcenteret med vold og trusler. En lørdag nat rykker Fyns Politi ud til knivstikkeri på centeret.

Dagen efter knivstikkeriet føler en ansat vagt på centeret sig truet af asylansøgerne. Politiet ankommer og vil redde manden. De mødes af 50-60 asylansøgere, der omringer politibilen og blandt andet sparker på bilen. Det lykkes at bringe vagten i sikkerhed.

Dagen efter hænger beboerne et banner op med teksten "Velkommen til Guantanamo". En henvisning til USA's fangelejr for muslimske terrorister.



December 2009, Asylcenter Sandholm: Kort før jul 2009 kommer to asylansøgere op at slås meget voldsomt. De rækker begge ud efter det, de kan få fat på som våben. De får fat i en gaffel hver.
Den ene asylansøger stikkes i hovedet og øjet og mister synet. Begge mænd beskrives som "unge", men deres etnicitet forties af politiet.



(Tilsendt postering)




Se også
Alternativet 's pakistanske kulturborgmesterkandidat går ind for kønsadskillelse; pigerne må ikke komme med i BonBon-Land

No comments:

Post a Comment