Thursday, 4 October 2018

Muslimsk opgør lukkede Danmark ned




Blev Danmark lukket ned på grund af et hadsk opgør mellem shia- og sunnimuslimer? Det tyder alt på.

Politiets antiterrorkorps og alle betjente, der kunne krybe og gå, blev fredag 28. september 2018 sat ind i forbindelse med an aktion, hvis formål i første omgang ikke blev forklaret for den måbende offentlighed. Store dele af Danmark blev simpelthen lukket ned i timevis, mens medier og offentlighed så undrende til. Biler skulle gennemsøges, og folk kom ikke til planlagte undersøgelser på hospitalet eller nåede hjem til børnenes fødselsdag.

Hvorfor? Jamen, grunden er simpel nok. To muslimske grupper af iranere, der hader hinanden på grund af islams regler, bragte fredag Danmark på den anden ende i en politiaktion, der vurderes at være den største nogensinde.


Dansk politi tog sine forholdsregler i forhold til de to grupper af iranere. Det står klart nu, hvor det er blevet meldt ud, at myndighederne frygtede et islamistisk opgør på dansk jord. Det viste sig imidlertid at være falsk alarm.



Muslimer dræbte iranske børn, så blev blikket rettet mod Danmark.

Vi skal tilbage til 22. september i Ahvaz - en by i det sydvestlige Iran. Landet fejrede årsdagen for krigen mod Irak. Ikke afslutningen på krigen og freden, der fulgte, men årsdagen for begyndelsen på krigen mod Irak, der kostede 1,5 millioner mennesker livet alene i Iran. Den iranske krigsfest endte i et muslimsk blodbad, da terrorister i soldateruniformer skød børn, kvinder og mænd, der var på gaden for at fejre begyndelsen på den blodige religiøse krig mod Irak.

I Iran er flertallet shiamuslimer, mens de, der skød og erklærede, at de støttede Islamisk Stat, er sunnimuslimer. De to muslimske grupper har i århundreder hadet hinanden grundet nogen interne muslimske forviklinger, det ikke er denne blogposterings formål at forsøge at afdække. Midt i "fredens religion" ønsker muslimske grupper altså hinanden til livs.

Her er nyheden fra det internationale nyhedsbureau Reuters, der leverede nyheden om støtten til Islamisk Stat.



Herunder kan man se den iranske mufti, der blev beskudt i Ahvaz. Han er shiamuslim. Gerningsmændene hævdede, at de var tilhængere af Islamisk Stat og dermed sunnimuslimer. Islamisk Stat har det som et af sine erklærede mål at udrydde "vantro" shiamuslimer, hvilket de har forsøgt i blandt andet Syrien og Irak.




Efter angrebet rettede det iranske præstestyre straks blikket mod landet, der fødte Muhammedtegningerne. Præstestyret mente, at det var Danmark, der havde huset de sunnimuslimske terrorister. Den forklaring fandt PET plausibel. For Danmark huser mange slags migranter.

Gruppen af arabiske sunnimuslimer fra Iran, som det iranske præstestyre ville til livs, holder til i Ringsted på Sjælland. Faktisk erklærede sharia-regeringen i Iran, at de ville gå langt for at få fat i de iranske migranter i Danmark, så PET besluttede sig for at holde øje med gruppen.

En misforståelse i forhold til nogle mellemøstlige kriminelle indvandrere (der havde en stjålet svensk bil i deres varetægt) førte til, at politiet og PET troede, at de "almindelige" kriminelle indvandrere var iranske agenter, der ville deres sunnimuslimske landsmænd til livs. Det afstedkom, at Danmark blev lukket ned i timevis.

Trussel om iranske muslimer, der ville andre iranske muslimer til livs på dansk jord. Det hele bunder i hadet mellem shia- og sunnimuslimer.




Der bliver ikke talt særlig højt om det - men religiøse stridigheder i Mellemøsten - afstedkommer nu, at broer, veje og færger bliver lukket ned en ganske almindelig fredag i Danmark.


Islam sætter igen sit fingeraftryk på den danske virkelighed.





(Tilsendt postering)




Se også
Taxachauffører bryder persondataloven; deler Nicklas Bendtner 's privatadresse på nettet

No comments:

Post a Comment