Monday, 10 September 2018

Er Nicklas Bendtner offer for kode 291?



Fodboldspilleren Nicklas Bendtner er blevet anmeldt for vold efter angiveligt at have brækket kæben på en taxachauffør.


Ifølge Nicklas Bendtner var hans oplevelse med en taxachauffør, der endte med slagsmål i selvforsvar, sådan her:

Han bliver snydt, taxaen kører en omvej, der er aggressiv dominerende kørsel, der speedes op, der trues ...

Allerede inden sagen er kommet i retten og belyst grundigt i medierne ... kan jeg godt afsløre, at taxachaufførens autorisation hedder kode 291.

Det lyder til, at Nicklas Bendtner har haft en helt normal tur i en "dansk taxa".


(Tilsendt postering - bringes med forbehold)

*



Nicklas Bendtners kæreste, modellen Philine Roepstorff, taler nu ud om episoden. Det sker på Philine Roepstorffs Instagram-profil. Her skriver hun følgende:

'Hej alle. Selv om det egentlig ikke var planen, så har jeg brug for lige at forklare nogle ting omkring det, der skete natten til søndag…. Aviserne skriver, at taxichaufføren blev overfaldet af Nicklas, men det var ikke ligefrem det, der skete. Klokken lidt over to ville Nicklas hjem og sove, mens jeg gerne ville blive lidt længere, så det diskuterede vi stadig, da vi satte os ind i en taxi ved Kongens Nytorv.'

'Det skulle være en helt kort tur over til Nicklas, men alligevel kørte chaufføren os to gange i en anden retning, end vi bad om. Taxametret viste lidt over 50 kroner, da vi i utilfredshed står af ved Nationalbanken og nægter at køre videre med chaufføren. Det får ham til at gå amok. Han laver en U-vending og speeder efter os og råber ting som luder og bitch og kælling.'

'Til sidst kører han ind foran os og springer ud af bilen og kaster en flaske imod mig. Den rammer ikke, men det er tæt på. Derefter farer han frem mod os, og min mand slår ham en gang og rammer åbenbart meget uheldigt. Selvfølgelig skal man ikke slå, men det var ikke Nicklas, der overfaldt nogen. Han blev forfulgt og forsvarede sig selv og mig.'

'Hvor mange ville ikke have gjort det samme for sin kæreste? De kan sige og skrive, hvad de vil - men at beskytte den, man elsker, når man føler sig truet, er ikke forkert i mine øjne. Det var en situation mellem et kærestepar og en taxichauffør - det har ikke været drengestreger eller dumheder - det har været selvforsvar, og jeg tror, alle andre havde reageret på samme måde.'


Dantaxi har mandag udsendt en pressemeddelelse, hvor selskabet forholder sig til Philine Roepstorffs udlægning af sagen.

"Dantaxi 4x48 er bekendt med, at Nicklas Bendtners kæreste, Philine Roepstorff, mandag eftermiddag har lagt sin version af den meget omtalte episode i København i weekenden op på instagram. Dantaxi 4x48 kan oplyse, at der ifølge vores oplysninger, er videomateriale af hændelsesforløbet, og materialet er videregivet til politiet. Dantaxi 4x48 har ikke flere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt, og henviser til politiet.'"


"Jeg kan bekræfte, at der har været et alvorligt overfald på en af vores chauffører i nat. Chaufføren ligger på operationsbordet i øjeblikket med en brækket kæbe. Det blev vores direktør orienteret om i morges. Overfaldet er anmeldt til politiet, og vi kan bekræfte, at overfaldsmanden er Nicklas Bendtner," sagde kommunikationschef Rasmus Krochin fra Dantaxi til BT søndag.


Se også
Danmarks Radios billedmanipulationer - del 2: Skal højrefløjen tie på DR?

No comments:

Post a Comment