Saturday, 9 June 2018

Sydkysten Gymnasium: Studie- og ordensregler gælder ikke for truende muslimske elever


Trusselsmageren Görkem Kitir poserer på Facebook.


Sydkysten Gymnasium kom for nylig i søgelyset, da en elev kritiserede forholdene på gymnasiet, der har til huse i Ishøj. I et Facebookopslag skrev den unge mand, at den er helt gal med muslimske elevers opførsel på skolen. At lærerne på skolen "har været fraværende med depression pga. muslimernes chikane", og at "muslimerne opfører sig som de ejer skolen, og griner af de små konsekvenser de får for at ødelægge vores andres liv".

Opslaget førte til en større debat på Facebook om forholdene på Sydkysten Gymnasium. Men opslaget blev også startskuddet til et helt igennem surrealistisk hændelsesforløb med den unge mand som ufrivillig hovedperson.

Få dage efter sit Facebookopslag blev eleven kaldt til samtale hos gymnasiets ledelse, der meddelte den unge mand, at han blev bortvist fra gymnasiet i en kortere periode. Knap var den unge mand kommet hjem fra samtalen på gymnasiet, før han blev anholdt af politi bevæbnet med maskinpistoler. Politiet frygtede, at den unge mand havde i sinde at begå et skoleskyderi. En formodning, der senere viste sig ikke at have hold i virkeligheden. Formodningen var blandt andet baseret på rygter om, at den unge mand var set med en pistol på gymnasiet. Disse rygter var muligvis sat i omløb af muslimske studerende.

Efter anholdelsen af den unge mand sad han fængslet i 14 dage, inden han blev løsladt. Skoleskyderdelen af anklagen er droppet. Tilbage står to anklager for trusler. Om der overhovedet er tale om trusler vil blive klarlagt ved en kommende retssag.

Udenfor i friheden ventede en ny ubehagelig overraskelse på den unge mand. Sydkysten Gymnasium - ved vicedirektør for NEXT-uddannelse København, Daniel Blum - meddelte i et brev til den unge mand, at han havde meldt manden ud af Sydkysten Gymnasium. Dermed var det ikke muligt for den unge mand at færdiggøre sin studentereksamen på Sydkysten Gymnasium, og hans eksamen hang derfor i en tynd tråd.

"Du har været til samtale angående opslag på Facebook, der er uforenelige med vores værdier og vores studie- og ordensregler. Det forventes, at du som elev på gymnasiet, udviser en almindelig ordentlig adfærd, og at du omgås andre med respekt, ligeværdighed og tolerance.

Dine opslag på Facebook og din adfærd over for andre elever og ansatte er en grov overtrædelse af vores Studie- og ordensregler, og du bliver derfor pr. dags dato (23. april 2018, red.) udmeldt (smidt ud, red.) fra Sydkysten Gymnasium," skriver Daniel Blum blandt andet i brevet til den unge mand.

Efter at have skrevet om problemerne på Sydkysten Gymnasium, blev den unge mand truet af sin medstuderende Ümit Görkem Kitir, der via Facebook sendte følgende besked til ham:

"Hvis jeg fanger dig udenfor skolen, er du på røven, din lille luder. Hvad blander du min mor ind for, koran ik lad mig fange dig"

Set udefra skulle man mene, at Ümit Görkem Kitirs trussel også er en overtrædelse af Sydkysten Gymnasiums studie- og ordensregler og i direkte modstrid med Sydkysten Gymnasiums forventning om, at man "omgås andre med respekt, ligeværdighed og tolerance". Men det er åbenbart ikke tilfældet. Ümit Görkem Kitirs trussel har ikke haft nogen konsekvenser, og han bliver derfor - i modsætning til den unge mand - student fra Sydkysten Gymnasium i år.

En elev med muslimsk baggrund på Sydkysten Gymnasium har optaget en video med den unge mand for at intimidere ham og har siden delt den med en række andre elever med muslimsk baggrund. Selvom det strider mod Sydkysten Gymnasiums studie- og ordensregler og sandsynligvis også mod persondataloven har det ikke haft nogen konsekvenser for den elev, der har optaget videoen, eller de elever, der har modtaget den og i nogen tilfælde delt videoen.

For den unge mand ser historien ud til trods alt at få en mindelig udgang. Med politiets hjælp er det lykkedes ham at blive optaget på et nyt gymnasium et sted på Sjælland, hvor han kan gøre sin studentereksamen færdig, så han alligevel, hvis han består sine eksamener, bliver student i år.




Dokumentation af Ümit Görkem Kitirs trussel. En trussel, der ikke fik nogen konsekvenser for Ümit Görkem Kitir. Kitir bliver i år student fra Sydkysten Gymnasium, selvom han skrev følgende til den elev, der kritiserede forholdene på gymnasiet:

"Hvis jeg fanger dig udenfor skolen, er du på røven, din lille luder. Hvad blander du min mor ind for, koran ik lad mig fange dig"



Se også
Abdel Aziz Mahmoud har modtaget 3.300 SMSer, e-mails og kommentarer og beskeder som reaktion på Helvedes Homo

No comments:

Post a Comment