Tuesday, 14 November 2017

Ungdomshuset opfordrer sine gæster til at gå amok på valgplakater med rundboldbats, golfkøller og dartpile




Foreningen Party Rebels indbyder på valgaftenen 21. november til fest i det skatteyderfinansierede Ungdomshuset på Dortheavej i København. Under temaet Valgtæsk får de fremmødte mulighed for at gå løs på "plakater af de politikere, du elsker at hade allermest" med rundboldbats, golfkøller og dartpile. Facebookinvitationen til Valgtæsk lyder i sin helhed

"Er du også træt af grimme valgplakater, tom politikersnak og brudte løfter?

Vi gider ikke fejre de politikerne, der i minutiøse detaljer skal ruinere vores lokalsamfund de næste fire år. Vi vil tæske dem!

Medbring plakater af de politikere, du elsker at hade allermest! Vi skaffer rundboldbats, golfkøller, dartpile og andre kreative måder, vi kan tæske dem på!

Vi forsøger også på at skaffe en makulator, så du har mulighed for at slippe af med dit valgkort på en ansvarlig måde, hvor det ikke gør nogen skade på samfundet!

Og selvfølgelig:
- God musik!
- Billige øl!
- God hygge med dine yndlings festrebeller!

Hvis du ikke gør oprør, kan du ikke brokke dig!"



Politikere fra partiet Stram Kurs, der stiller op i København, er flere gange blevet overfaldet af venstreradikale. Også Nye Borgerlige har været udsat for omfattende chikane og mødeterror.



Se også
Gemmeleg (oktober 2017 - duplik til fotograf Michael Drost-Hansen, Muhammedtegner Kurt Westergaard, Lars Werge og Dansk Journalistforbund)

No comments:

Post a Comment